Udeskole er en undervisningsform, hvor lærere regelmæssigt flytter dele af fagundervisningen ud i naturen eller nærmiljøet – typisk en fast dag om ugen, året rundt. Et udendørs læringsmiljø, også kaldet et udendørs klasseværelse, er det fysiske rum, der gør det muligt: en indrettet base med læ, siddepladser og aktivitetsredskaber tæt på skolen eller institutionen.
De to begreber hænger sammen. Udeskole er metoden – selve den pædagogiske tilgang. Det udendørs læringsmiljø er rammen, der skal være på plads, før metoden fungerer i praksis hele året. Denne guide samler det, I som skole, institution eller kommune har brug for, når I overvejer at etablere et udendørs klasseværelse.
Nøglepunkter
- Udeskole betyder regelmæssig undervisning ude, hvor inde- og udeaktiviteter hænger tæt sammen – ikke bare en skovtur i ny og næ.
- Et udendørs klasseværelse kræver som minimum læ, siddepladser og plads til bevægelse – gerne et bålhus som fast base.
- Forskningsprojektet TEACHOUT (Københavns Universitet, 2014-2018) fandt, at elever på udeskole var mere motiverede for skolearbejdet end eleverne i kontrolklasserne.
- Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 60 minutters daglig bevægelse for børn – et udendørs læringsmiljø hjælper med at nå det mål.
- Legeredskaber i miljøet er omfattet af DS/EN 1176, uanset at området bruges til undervisning.
Hvad er udeskole – og hvad er et udendørs klasseværelse?
Udeskole er ifølge Skoven i Skolen (Københavns Universitet) en arbejdsmåde, hvor man flytter dele af skolehverdagen ud i nærmiljøet – typisk en dag om ugen, året rundt. Det afgørende er, at ude- og indeaktiviteter hænger tæt sammen: eleverne indsamler og undersøger ude og bearbejder derhjemme i klasselokalet.
De tre begreber, I møder, dækker forskellige lag af samme idé. Nedenfor er forskellen ridset op, så I kan bruge det rette ord i jeres ansøgning eller projektbeskrivelse.
| Begreb | Hvad det er | Typisk brug |
|---|---|---|
| Udeskole | Selve undervisningsmetoden – regelmæssig fagundervisning ude | Beskriver praksis og pædagogik |
| Udendørs klasseværelse | Ét afgrænset, indrettet rum til en klasse ude | Den fysiske base, fx et bålhus med borde |
| Udendørs læringsmiljø | Hele det udendørs område med flere zoner og redskaber | Den samlede indretning på matriklen |
Kort sagt: I underviser i udeskole, I samles i det udendørs klasseværelse, og hele arealet udgør jeres udendørs læringsmiljø.
Hvilke effekter har udeskole på læring og trivsel?
Udeskole styrker især børns trivsel, motivation og bevægelse, mens de faglige resultater som minimum holder niveau. I det danske forskningsprojekt TEACHOUT (Københavns Universitet, 2014-2018) blev 46 skoleklasser på 3.-6. klassetrin fra 18 skoler undervist ude cirka en dag om ugen og sammenlignet med kontrolklasser. Eleverne på udeskole var mere motiverede for skolearbejdet end eleverne i kontrolklasserne, der blev undervist inde.
Bevægelsesgevinsten er konkret. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge (5-17 år) er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed (SDU, 2019) lever cirka to ud af tre 11-15-årige ikke op til anbefalingen. Et udendørs læringsmiljø flytter en del af den stillesiddende undervisning over i aktiv læring, hvor eleverne står, går og bruger kroppen. Vil I understøtte det målrettet, kan en udendørs motorikbane kobles direkte til de fagfaglige forløb.
Hvad skal et udendørs læringsmiljø indeholde?
Et godt udendørs klasseværelse er delt op i zoner, så én klasse kan skifte mellem samling, aktivitet, undersøgelse og ro uden at forlade arealet. Grundstenen er en overdækket samlingsplads, fordi den gør miljøet brugbart i regn og vind – og dermed hele året, hvilket er selve pointen med udeskole. Tabellen nedenfor viser en typisk opbygning med redskaber fra vores sortiment.
| Zone | Funktion | Typiske redskaber | Materiale og krav |
|---|---|---|---|
| Samlingsplads | Fælles undervisning, læ og tag | Bålhus/multihus, borde og bænke | Robinie eller lærk |
| Bevægelseszone | Aktiv, fysisk læring | Balancebom, forhindringsbane, klatrenet | Robinie, DS/EN 1176 |
| Naturværksted | Undersøgelse og indsamling | Arbejdsborde, sandkasse, vandleg | Træ, DS/EN 1176 hvor leg indgår |
| Ro-zone | Læsning og refleksion | Siddekreds, bænke | Træ |
Selve samlingspunktet er ofte et bålhus eller multihus, der giver læ og et naturligt midtpunkt. Til bevægelseszonen bruger mange institutioner elementer fra naturlegepladser som balanceredskaber og klatrenet, der både er leg og motorisk træning. Vi bygger i robinie, fordi træet er naturligt råd-resistent (holdbarhedsklasse 1-2 efter EN 350) og kan stå ude i mange år uden trykimprægnering – en fordel, når redskaberne skal stå ude året rundt.
Hvordan indretter I et udendørs klasseværelse?
Start med behov og placering, ikke med produkter. Kortlæg hvilke klassetrin og fag der skal bruge miljøet, hvor mange elever der samles ad gangen, og hvor på matriklen der er læ, sol og fladt terræn. Placér samlingspladsen tæt på indgang og toiletter, så en klasse hurtigt kan komme ud og ind – det er den praktiske forudsætning for, at udeskole bliver til ugentlig rutine og ikke et engangsprojekt.
Vær opmærksom på sikkerhedskravene. Alle faste legeredskaber er omfattet af DS/EN 1176, og faldunderlag af DS/EN 1177, uanset at området primært bruges til undervisning. Der er ikke én central myndighed, der løbende kontrollerer legepladser i Danmark; ansvaret ligger hos ejeren, og redskaber bør efterses årligt af en certificeret legepladsinspektør. Faldhøjde og valg af underlag afgøres af redskabernes højde; er I i tvivl, kan I læse mere om krav til faldunderlag, før I fastlægger indretningen. Skal miljøet bruges af en skole med mange aldersgrupper, hjælper vores overblik over legeplads til skoler og institutioner med at vælge redskaber, der passer til flere klassetrin.
Hvad koster et udendørs læringsmiljø – og hvordan finansieres det?
Prisen på et udendørs læringsmiljø afhænger af arealets størrelse, antallet af zoner, materialevalg, montering og eventuelt faldunderlag. Et enkelt udendørs klasseværelse med et bålhus og bænke ligger i den lave ende, mens et fuldt læringsmiljø med flere aktivitetszoner koster mere – typisk drevet af antallet af redskaber og kravene til underlag. Vi giver gerne et konkret bud ud fra jeres areal; se vores gennemgang af hvad en legeplads til institution og skole koster for at forstå de enkelte poster.
Mange skoler og institutioner søger ekstern finansiering. Fonde som Lokale og Anlægsfonden støtter blandt andet fysiske rammer til bevægelse og udeliv, og et udendørs læringsmiljø falder ofte inden for deres formål. Vi har samlet et overblik over relevante fonde til legepladser og udearealer, som I kan bruge som udgangspunkt for en ansøgning.
Kontakt Aktiv Ude, så vender vi tilbage med et uforpligtende bud på jeres projekt – og vi sparrer gerne om ønsker, placering og budget undervejs.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor ofte skal man have udeskole for at det virker?
Hvad er forskellen på et udendørs klasseværelse og et udendørs læringsmiljø?
Skal et udendørs læringsmiljø leve op til sikkerhedskrav?
Hvilke redskaber egner sig til et udendørs klasseværelse?
Kan man søge fonde til et udendørs læringsmiljø?
Kilder
- Skoven i Skolen, Københavns Universitet – “Hvad er udeskole” (2024)
- Center for Børn og Natur / Københavns Universitet – forskningsprojektet TEACHOUT (2014-2018)
- Sundhedsstyrelsen – anbefalinger om fysisk aktivitet for børn og unge 5-17 år (2023)
- Statens Institut for Folkesundhed (SDU) – Ugens tal om fysisk aktivitet blandt 11-15-årige (2019)
