De fleste legepladser til institutioner bliver finansieret af flere fonde og puljer sat sammen. Det kan for eksempel være en lokal sparekasse- eller erhvervsfond, en kommunal pulje og en formålsspecifik fond, der passer til projektets tema. Start lokalt, søg bredt, og læg ikke alle æggene i én kurv. Flere store fonde til fritid og friluftsliv støtter nemlig ikke almindelige legeredskaber.
Fondene i denne artikel er eksempler og ikke en komplet liste. Der findes mange flere lokale og formålsspecifikke fonde, og de bedste muligheder ligger ofte tæt på: i jeres eget pengeinstitut, jeres forsyningsselskab eller jeres kommune. Længere nede gennemgår vi også de fonde, der ofte bliver nævnt, men som ikke støtter legepladser.
Hvorfor bliver en legeplads finansieret af flere fonde?
Fonde dækker sjældent hele anlægget, og mange forventer, at projektet også har anden finansiering. Nordea-fonden oplyser for eksempel for puljen Liv i det lokale (2026), at offentlige ansøgere skal stille medfinansiering svarende til mindst halvdelen af projektet. Når institutionen kombinerer flere tilsagn, kan den nå målet.
Aktiv Udes egne projekter er støttet af både store og små fonde og ikke af én bestemt. Ved børnehaven Mælkebøtten i Ny Højen (2026) arbejdede en engageret forældregruppe målrettet med fundraising. Med donationer fra Spar Nord og Sparekassen Danmark Fonden Himmerland blev børnehavens nye legeplads med legehuse, kiosk, traktor og bus mulig. Projektet kan ses blandt vores tidligere projekter.
Forskellen er praktisk. En ansøgning til en stor landsdækkende fond konkurrerer med projekter fra hele landet, mens en lokal fond kun vurderer projekter fra sit eget område. Flere mindre tilsagn er derfor tit mere realistiske end ét stort, og hvert tilsagn kan skrives ind i den næste ansøgning.
Hvilke typer fonde kan I søge til en legeplads?
Når I skal søge fonde til en legeplads, kan I dele dem op i fem typer: lokale sparekasse- og bankfonde, fonde hos forsynings- og energiselskaber, lokale erhvervsfonde og klubber, kommunale puljer og formålsspecifikke fonde. Tabellen viser eksempler på hver type. Der findes mange flere, så brug eksemplerne som pejlemærker, når I leder i jeres eget område.
| Type | Eksempler | Passer typisk til | Godt at vide |
|---|---|---|---|
| Lokale sparekasse- og bankfonde | Sparekassen Danmark Fondene, Sparekassen Kronjyllands Gavefond, Nykredits Fond | Blivende, konkrete ting med lokal forankring | Spørg jeres lokale pengeinstitut, om der står en fond bag |
| Forsynings- og energiselskaber | Norlys Vækstpulje, ELRO Fonden, Energi Fyns Almene Fond | Fællesskaber og faciliteter i selskabets område | Støtter som regel kun inden for forsyningsområdet |
| Lokale erhvervsfonde, sponsorer og klubber | Salling Fondenes lokale donationer, Ole Kirk’s Fond, Lions-klubber | Synlige projekter med tydelig lokal værdi | Kontakten går ofte gennem den lokale butik eller klub |
| Kommunale puljer og LAG | Landdistriktspuljer, landsbypuljer, borgerbudgetter, LAG-midler | Projekter i lokalsamfund og landdistrikter | Nogle puljer støtter ikke anlæg. Læs kriterierne først |
| Formålsspecifikke fonde | Nordea-fonden, Bevica Fonden, Landsbyggefonden, Folkesparekassens Fond | Projekter, der rammer fondens tema præcist | Ansøgningen skal tale direkte ind i fondens formål |
Lokale sparekasse- og bankfonde
Sparekassen Danmark Fondene er en række lokale fonde, og hver af dem dækker sit eget lokalområde. Ifølge sin ansøgningsside (2026) lægger Sparekassen Danmark Fonden Himmerland vægt på lokal forankring, frivillige kræfter og fælles mødesteder, og ansøgningen begynder med det postnummer, hvor pengene skal gøre gavn. Sparekassen Kronjyllands Gavefond støtter oftest blivende, konkrete ting til foreninger og klubber, og en legeplads er netop en blivende ting.
Nykredits Fond støtter initiativer med relation til bygninger, boliger eller nærmiljø, som bidrager til levedygtige landsbyer. Fonden støtter også fællesskaber i almene boligselskaber, andelsforeninger og ejerforeninger. Den er derfor relevant for en legeplads i en boligforening eller grundejerforening. Spørg jeres eget pengeinstitut, om der står en lokal fond bag.
Forsynings- og energiselskaber
Flere forsyningsselskaber har fonde, der støtter fællesskaber i selskabets område. Ifølge Norlys’ uddelingspolitik (2026) kan Norlys Vækstpulje søges af foreninger og af skoler og institutioner, der gør deres faciliteter offentligt tilgængelige. Norlys opfordrer selv ansøgere til at tage kontakt, hvis de er i tvivl om, hvorvidt projektet passer. ELRO Fonden støtter initiativer i ELROs tidligere forsyningsområde og giver normalt støtte til fysiske ting. Energi Fyns Almene Fond støtter projekter af varig karakter på Fyn og de omkringliggende øer.
Lokale erhvervsfonde, sponsorer og klubber
Søger I en sponsor til legepladsen, er lokale virksomheder og klubber det naturlige sted at starte. Salling Fondenes lokale donationer søges ikke direkte hos fondene. Ifølge Salling Fondene (2026) skal ansøgningen gå gennem varehuschefen i jeres lokale Bilka eller føtex, og støtteområderne omfatter blandt andet børn og unge samt fællesskab. Ole Kirk’s Fond støtter lokalt i Billund Kommune, også børnehaver og lokale foreninger. Lokale serviceklubber som Lions fordeler typisk selv deres midler i lokalområdet.
En lokal sponsor giver sjældent den største donation. Til gengæld viser et tidligt tilsagn de større fonde, at lokalsamfundet bakker op om projektet.
Kommunale puljer og LAG
Kommunerne har mange slags puljer, for eksempel landdistriktspuljer, landsbypuljer, lokaldemokratipuljer og borgerbudgetter. Kriterierne varierer meget fra kommune til kommune, og nogle puljer støtter ikke anlæg. Aalborg Kommunes guide om finansiering og fundraising anbefaler at søge kommunens egne puljer først eller bede om en støtteerklæring, fordi private fonde lægger vægt på kommunens opbakning.
I udpegede landdistrikter kan en lokal aktionsgruppe (LAG) give tilskud. Ifølge Plan- og Landdistriktsstyrelsens projektvejledning (juli 2026) kan LAG-tilskuddet højst udgøre halvdelen af de tilskudsberettigede udgifter, og aktionsgruppen kan rådgive jer i ansøgningsfasen. Den Nationale Landdistriktspulje er en anden mulighed for projekter i landdistrikter.
Formålsspecifikke fonde
Formålsspecifikke fonde støtter et bestemt tema, og ansøgningen skal ramme det præcist. Nordea-fondens pulje Liv i det lokale støtter projekter, der skaber liv i lokalområdet. Ifølge fonden (2026) kan puljen også støtte faciliteter, “hvis det er tydeligt, hvordan de skaber rammer for aktiviteter”. Den støtter ikke velfærdsopgaver, der hører til kommunernes kerneopgaver, men den giver en hurtig vurdering af en projektidé inden for 72 timer på hverdage. Søger en kommunal daginstitution, bør ansøgningen derfor tydeligt vise, hvad legepladsen giver ud over den almindelige drift, for eksempel åben adgang for lokalområdet efter lukketid.
Bevica Fonden og Bevica Legater arbejder for mennesker med bevægelseshandicap og støtter blandt andet universelle designløsninger. Det er relevant for en inkluderende legeplads. Landsbyggefonden kan støtte udearealer i almene boligafdelinger som led i en helhedsplan. Folkesparekassens Fond støtter projekter, der for eksempel øger biodiversiteten eller mindsker klimaaftrykket, og her kan en bæredygtig legeplads med beplantning og naturmaterialer passe ind.
Hvilke fonde støtter ikke legepladser?
Flere af de fonde, der oftest bliver nævnt i forbindelse med legepladser, støtter faktisk ikke almindelige legeredskaber. Gå derfor altid fondens liste over, hvad den ikke støtter, igennem, før I bruger tid på en ansøgning. Lokale og Anlægsfonden og Friluftsrådet er de to vigtigste eksempler, fordi begge ellers arbejder med fritid og udeliv.
Lokale og Anlægsfonden
Ifølge Lokale og Anlægsfondens vejledning til puljeprojekter (2025) støtter puljen ikke legepladser og legeelementer. Den støtter heller ikke faciliteter, der primært bruges af skoler, til undervisning eller til børnepasning. Til gengæld har puljen friluftsfaciliteter som støtteområde. Her skal faciliteten give mulighed for ly, læ og socialt ophold, rumme flere friluftsaktiviteter og brugergrupper og være overvejende åben for både foreninger og selvorganiserede brugere.
Friluftsrådets Udlodningsmidler til Friluftsliv
Ifølge Friluftsrådet (2026) støtter Udlodningsmidler til Friluftsliv ikke almindelige fitnessredskaber og legeredskaber som gynger, vipper og rutsjebaner. Puljen støtter heller ikke udskiftning af eksisterende faciliteter og udstyr eller udgifter, der er afholdt før ansøgningstidspunktet. Afgivne ordrer og indgåede leverandøraftaler tæller også som afholdte udgifter. Den støtter gerne faciliteter til friluftsliv og læring i naturen, for eksempel en bålhytte til institutionen, et shelter eller rammer for udeundervisning. Lokale foreninger, organisationer og kommunale eller selvejende institutioner kan søge, men ikke centrale forvaltningsenheder i stat, region eller kommune.
Til trækonstruktioner er det et krav, at der bruges FSC- eller PEFC-certificeret træ, medmindre der bruges genbrugstræ. Budgettet skal bygge på indhentede tilbud, og tilbuddene skal vedlægges ansøgningen som bilag. Bed derfor leverandøren om at skrive certificeringen tydeligt i tilbuddet. Fristerne for lokale projekter i 2027 er 15. februar og 15. september.
Realdania og TrygFonden
Ifølge Realdanias liste over, hvad fonden ikke støtter, støtter den ikke etablering af traditionelle legepladser, uderum og lignende, fordi den ikke støtter projekter, der alene bygger på kendte og afprøvede løsninger. TrygFonden oplyser, at den er tilbageholdende med at støtte anlægsopgaver. Ingen af dem er derfor et oplagt førstevalg til en almindelig legeplads ved en institution.
Kan fonde til sport og fritid støtte en legeplads?
Fonde til sport og fritid kan støtte en legeplads, når den fungerer som et åbent mødested for bevægelse og ikke kun som institutionens eget udeareal. Nordea-fondens Liv i det lokale dækker for eksempel både idræt, natur og sociale formål. Mange fonde til fritidsaktiviteter støtter dog aktiviteter, arrangementer og kontingenter frem for anlæg, så det er afgørende at skelne mellem drift og anlæg.
DGI’s oversigt over puljer og fonde har et særskilt afsnit om puljer til byggeprojekter, og den skelnen mellem aktiviteter og anlæg kan I bruge, når I sorterer. En legeplads med naturfitness eller en bevægelsesbane, som lokale foreninger og familier kan bruge efter lukketid, passer bedre hos en fritidsfond end en børnehavelegeplads bag hegn. Tjek stadig den enkelte fonds undtagelser, for nogle puljer udelukker almindelige fitnessredskaber.
Hvad skal ansøgningen til fonden indeholde?
En stærk ansøgning viser, hvad legepladsen konkret skal bruges til i hverdagen, hvem der kan bruge den uden for åbningstid, og hvem der bakker op lokalt. Hver fond vurderer projektet ud fra sine egne kriterier og bevillingslister, så den samme tekst kan ikke sendes til alle. Skriv en målrettet ansøgning til hver fond, og brug fondens egne ord om formålet, hvor de passer.
Skriv konkret om brugen. Hvilke aldersgrupper skal legepladsen fungere for? Hvilke funktioner får børnene, for eksempel balance, klatring, rolleleg og ophold? Og hvordan bruger personalet arealet i det pædagogiske arbejde? Flere fonde lægger vægt på åben adgang og lokalt fællesskab. Skriv derfor, om skolebørn, dagplejere eller familier fra området kan bruge legepladsen efter lukketid.
Lokal forankring kan I vise med en forældregruppe eller støtteforening, med frivillige, der for eksempel hjælper med at gøre arealet klar, og med en støtteerklæring fra kommunen. Ifølge Aalborg Kommunes guide om finansiering og fundraising kan værdien af frivilligt arbejde dog kun meget få steder indgå som medfinansiering. Frivillige kræfter styrker altså ansøgningen, men de erstatter ikke de øvrige tilsagn.
Vores erfaring fra institutioner og skoler er, at ansøgninger bliver lettere at vurdere, når projektet er konkret. Vedlæg derfor et specificeret tilbud, en skitse og billeder af arealet som bilag. Hos Aktiv Ude har vi egen landskabsarkitekt, som tegner skitser, der kan bruges i fondsansøgninger og projektpræsentationer. Læs også, hvad der driver økonomien i en legeplads til institution og skole, og hvordan I vælger den rette legepladsleverandør, så tilbuddet i ansøgningen står solidt.
I hvilken rækkefølge skal I søge fondene?
Søg de mest relevante fonde først, og skriv de tilsagn, I får, ind i de næste ansøgninger. Aalborg Kommunes guide anbefaler en planlagt rækkefølge frem for at sende alle ansøgninger på én gang, så tilsagn kan styrke de næste ansøgninger. Guiden understreger også, at I altid skal være helt åbne om, hvor I ellers har søgt.
Søg i god tid, og bestil ikke legepladsen, før I har fået svar. Hos nogle fonde tæller en afgivet ordre allerede som en afholdt udgift, og Nordea-fonden støtter ikke ting, der er anskaffet, før I har modtaget svar på ansøgningen. Nordea-fonden angiver en svartid på cirka tre måneder for Liv i det lokale og nævner, at den kan variere. En legeplads, der skal stå klar til foråret, kræver derfor, at ansøgningerne bliver sendt året før.
Fortæl os, hvis tilbuddet skal bruges til en fondsansøgning. Så kan vi dele det op i etaper, og I kan gå i gang med den del, der er finansieret, når tilsagnene er på plads. Fondssøgningen hænger tæt sammen med resten af forløbet, fra behov og inddragelse til tilladelser, og den gennemgår vi i guiden om, hvordan I planlægger et legepladsprojekt.
Hvor finder I fonde i jeres lokalområde?
Flere af de nyttige værktøjer til at finde fonde er gratis eller kan fås gratis gennem kommunen. Legatbogen er en gratis søgemaskine for fonde og legater. Fonde.dk kræver abonnement, men mange kommuner giver foreninger gratis adgang, så spørg jeres kommune. DGI’s oversigt over puljer og fonde er nyttig, når legepladsen også skal bruges til bevægelse og fritid.
Gennemgå også fondenes egne bevillingslister. De viser, hvilke projekter fonden faktisk har støttet før, og det siger ofte mere end formålsbeskrivelsen. Kommunens frivillig- eller landsbykonsulent kender typisk de lokale fonde og puljer og kan pege på muligheder, som ikke står i databaserne.
Overvejer I en naturlegeplads i robinie eller lærk, så kontakt Aktiv Ude. Vi laver et konkret tilbud og en skitse, som I kan vedlægge fondsansøgningerne.
Ofte stillede spørgsmål
Kan en privat legeplads få støtte fra fonde?
Hvordan finder vi en sponsor til legepladsen?
Må vi bestille legepladsen, mens vi venter på svar fra fondene?
Hvor lang tid tager det at få svar fra en fond?
Kan Aktiv Ude hjælpe med materiale til fondsansøgningen?
Kilder
- Nordea-fonden: Liv i det lokale (2026)
- Lokale og Anlægsfonden: Vejledning til puljeprojekter (2025)
- Lokale og Anlægsfonden: Friluftsfaciliteter
- Friluftsrådet: Sådan søger du tilskud til lokale projekter (2026)
- Legatbogen: søgning i fonde og legater (2026)
