Gummifliser er det rigtige valg til afgrænsede, retvinklede faldområder under et enkelt redskab, hvor jeres eget personale skal kunne skifte en beskadiget flise. Gummiasfalt – helstøbt gummi, der støbes på stedet – er det rigtige valg til større, sammenhængende flader og frie former, fordi belægningen leveres uden fuger og kanter. Begge løsninger skal dokumenteres efter DS/EN 1177 til den fri faldhøjde, redskabet faktisk har, jf. Bygningsreglementets § 359.
Kort fortalt
- Gummifliser er præfabrikerede plader, der lægges i felter. Fordelen er, at en enkelt flise kan skiftes af jeres eget servicepersonale.
- Gummiasfalt støbes på stedet i to lag og giver en sømløs flade uden fuger og kanter – stærkest på store arealer og buede former.
- Bygningsreglementet § 359 kræver, at legepladsredskaber projekteres i overensstemmelse med DS/EN 1176-serien og DS/EN 1177.
- DS/EN 1176-1 udløser krav om stødabsorberende underlag i hele faldområdet, når den fri faldhøjde overstiger 60 cm. Under 60 cm gør den ikke.
- DS/EN 1177:2018 vurderer underlaget mod to grænseværdier: HIC 1000 og gmax 200 g. Gmax-grænsen kom til med 2018-udgaven.
- Anlægsprisen er kun halvdelen af regnestykket. Løst faldunderlag er billigst at etablere og dyrest at drifte.
Hvad er forskellen på gummifliser og gummiasfalt?
Forskellen er, om gummiet leveres som færdige plader eller støbes på stedet. Gummifliser er præfabrikerede plader, typisk 50 x 50 cm, som lægges i forbandt på et komprimeret bærelag. Gummiasfalt støbes derimod vådt på stedet i to lag: et bærende bundlag af SBR-genbrugsgummi og et slidlag af farvet EPDM-granulat. Resultatet er en flade helt uden samlinger.
Gummibelægning er paraplybetegnelsen for begge dele – altså ethvert bundet gummiunderlag, hvor granulatet er limet sammen, i modsætning til løse materialer som sand og flis. I udbudsmateriale ser I ofte gummiasfalt beskrevet som “helstøbt gummi” eller “støbt faldunderlag”. Det er samme produkt.
Den praktiske konsekvens: fliser er et modulsystem, I selv kan vedligeholde. Gummiasfalt er et anlægsarbejde, der leveres af en entreprenør. DS/EN 1177 skelner ikke mellem de to – begge skal have en testrapport, der dokumenterer den kritiske faldhøjde for netop den opbygning, I får leveret.
| Parameter | Gummifliser | Gummiasfalt (helstøbt) | Løst faldunderlag (sand, flis) |
|---|---|---|---|
| Udførelse | Præfabrikerede plader, typisk 50 x 50 cm, lagt i forbandt | Støbes vådt på stedet i to lag, sømløs | Udlægges løst i et lag med fastlagt dybde |
| Anlægspris pr. m² (indbyrdes) | Middel | Høj | Lav |
| Årlig drift | Lav: fejning og eftersyn af kanter | Lav: fejning og rensning efter behov | Høj: opfyldning, løsning og rensning flere gange årligt |
| Reparation | Enkelt flise udskiftes af eget personale | Lokal reparation kræver fagfolk; slidlaget kan fornyes | Efterfyldning med nyt materiale |
| Form og udtryk | Retvinklede felter, faste standardfarver | Frie kurver, farveovergange og indstøbt grafik | Naturligt, uformelt udtryk |
| Tilgængelighed for kørestol og barnevogn | God, men kanter kan sætte sig over tid | Meget god, ingen kanter eller niveauspring | Ringe |
| Bedst egnet til | Felt under gynge, vippe eller ét redskab | Sammenhængende legezoner, skolegårde, multibaner | Naturlegepladser og store faldområder |
Hvilke krav stiller DS/EN 1176 og DS/EN 1177 til faldunderlaget?
Kravet er, at der skal være stødabsorberende underlag i hele faldområdet, når den fri faldhøjde overstiger 60 cm, og at underlagets kritiske faldhøjde mindst svarer til redskabets fri faldhøjde. Det følger af DS/EN 1176-1, som Bygningsreglementets § 359 henviser til sammen med DS/EN 1177. Kapitel 16 i BR18 dækker § 358-367 og gælder offentligt tilgængelige legepladser.
DS/EN 1177:2018 hedder på dansk “Støddæmpende legepladsunderlag – Metoder til bestemmelse af støddæmpning”. Titlen blev ændret med 2018-udgaven, som afløste den tidligere udgave “Bestemmelse af den kritiske faldhøjde”, og EN 1177:2018 er siden suppleret med tillægget A1:2023. Standarden beskriver den droptest, der måler accelerationen ved anslag, og underlaget godkendes til den højde, hvor målingen holder sig under begge grænseværdier: HIC 1000 og gmax 200 g. Gmax-grænsen er netop en af nyskabelserne i 2018-udgaven.
DS/EN 1176-1 sætter samtidig loft over den fri faldhøjde ved 3 meter. Et redskab med 1,8 meters fri faldhøjde kræver derfor et underlag med en dokumenteret kritisk faldhøjde på mindst 1,8 meter – hverken mere eller mindre er til forhandling.
Ansvaret for den færdige legeplads ligger hos ejeren: institutionen, skolen, kommunen eller boligforeningen. Markedsovervågningen af legepladsredskaber varetages af Sikkerhedsstyrelsen, der pr. 1. januar 2026 er blevet en afdeling i Erhvervsstyrelsen. Derfor skal I altid have testrapporten på den godkendte faldhøjde med i afleveringsmaterialet – uden det dokument har I ingenting at vise en inspektør. Vi har samlet reglerne på tværs af materialer i vores gennemgang af krav, typer og priser på faldunderlag.
Hvor tyk skal gummibelægningen være?
Tykkelsen bestemmes af redskabets fri faldhøjde, og den eneste gyldige dokumentation er leverandørens testrapport efter DS/EN 1177 for præcis den opbygning, I får leveret. Sammenhængen er ikke lineær: materialeforbruget stiger hurtigere end faldhøjden, og det er her, budgettet for alvor flytter sig.
I praksis spænder bundne gummiopbygninger fra få centimeter under lave redskaber til over ti centimeter under høje tårne. Spændet varierer med producent, granulattype og opbygning, så en generel tykkelsestabel giver falsk tryghed. Bed i stedet om testrapporten – og brug faldhøjden som indgang til, hvad I skal kræve dokumenteret.
| Redskabets fri faldhøjde | Krav efter DS/EN 1176-1 | Betydning for gummiopbygningen | Dokumentation I skal kræve |
|---|---|---|---|
| Under 60 cm | Intet krav om stødabsorberende underlag | Gummi er typisk unødvendigt; græs eller anden fast flade kan bruges | Måling af den fri faldhøjde på det opstillede redskab |
| 60 cm til 1,5 m | Stødabsorberende underlag i hele faldområdet | Tynd til middeltyk opbygning; fliser rækker ofte | Testrapport efter DS/EN 1177 med kritisk faldhøjde mindst svarende til redskabet |
| 1,5 til 3 m | Samme krav, men markant større materialetykkelse | Tykkere opbygning, oftest støbt i to lag; bærelaget bliver afgørende | Testrapport for den konkrete opbygning, tykkelse og granulattype |
| Over 3 m | Ikke tilladt – DS/EN 1176-1 sætter loft ved 3 m fri faldhøjde | Redskabet skal omprojekteres eller sænkes | Dokumentation for, at faldhøjden er bragt under 3 m |
Tabellen viser kravsniveauet, ikke en færdig opbygning. Det er altid produktets konkrete testrapport efter DS/EN 1177, der afgør, hvilken faldhøjde belægningen må bruges til.
Hvornår er gummifliser det rigtige valg?
Gummifliser vinder, når faldområdet er lille, retvinklet og afgrænset – og når I selv vil kunne udbedre en skade uden at tilkalde en entreprenør. Et klassisk eksempel er feltet under et gyngestativ i robinie, hvor slidmønstret er koncentreret på to punkter. Her kan I skifte de mest belastede fliser efter nogle år i stedet for at renovere hele fladen.
Fliser er også den mest driftsvenlige løsning for institutioner uden rammeaftale med en entreprenør. Jeres tekniske servicemedarbejder kan selv løfte en revnet flise ud og lægge en ny i. Det gør reaktionstiden kort, når en årlig legepladsinspektion giver en anmærkning, der skal lukkes hurtigt.
Ulempen er samlingerne. Fliser kan over tid sætte sig ujævnt, hvis bærelaget ikke er komprimeret ordentligt, og en kant på få millimeter er både en snublefare og en anmærkning. Fliser kræver derfor et velfunderet, drænende bærelag – ikke muld eller en gammel græsflade.
Hvornår giver gummiasfalt bedst mening?
Gummiasfalt giver mest værdi på store, sammenhængende arealer og der, hvor formen ikke er firkantet. En sti, der slynger sig mellem redskaber, en cirkulær flade under et klatretårn eller en skolegård med indstøbte spillebaner kan ikke udføres i fliser uden mange tilskæringer og synlige samlinger.
Opbygningen består typisk af et bundlag af renset SBR-genbrugsgranulat og et slidlag af EPDM, hvor tykkelsen fastlægges af den certificerede opbygning og den krævede faldhøjde. Skal belægningen etableres uden en eksisterende fast bund, skal der først opbygges et komprimeret, drænende bærelag, hvis tykkelse afhænger af jordbund og afvanding. Netop bunden er den post, der oftest overrasker i budgettet, fordi den ligger under den synlige overflade.
Den sømløse flade har en konkret driftsfordel: der er ingen kanter, hvor ukrudt kan sætte sig, og ingen fuger, hvor vand kan trænge ned og løfte materialet i frost. Til gengæld skal en skade repareres af fagfolk. Slidlaget kan dog fornyes med nyt EPDM, uden at hele underlaget skiftes, hvilket forlænger levetiden mærkbart.
Hvad koster de to løsninger?
Gummiasfalt ligger typisk højest pr. m² i anlæg, gummifliser i midten og løst faldunderlag lavest – men rækkefølgen vender ofte, når driften regnes med. Vi angiver bevidst ikke faste kvadratmeterpriser, fordi de reelt afgøres af projektet. Fem faktorer driver prisen: arealets størrelse, den krævede faldhøjde og dermed tykkelsen, tilstanden af den eksisterende bund, formernes kompleksitet og farvevalg samt adgangsforholdene for maskiner.
Regn derfor på totalomkostningen: anlægspris + (årlig driftsudgift x 10 år). Løst faldunderlag skal fyldes op og løsnes flere gange årligt for at bevare den stødabsorberende effekt, og den udgift er tilbagevendende. Gummibelægning har en høj engangsudgift og en lav løbende. På et areal med daglig, intensiv brug lukker det ofte forskellen hurtigere, end anlægsbudgettet antyder. Vi gennemgår budgetposterne i artiklen om hvad en legeplads koster for institution og skole.
Husk finansieringssiden. Lokale og Anlægsfonden støtter anlæg af faciliteter til idræt, kultur og friluftsliv, og faldunderlag indgår normalt som en anlægspost i den type ansøgninger. Aktuelle støtteområder, beløbsgrænser og frister fremgår af fondens eget ansøgningsmateriale. Se også vores oversigt over fonde til legepladser.
Hvordan vedligeholder I en gummibelægning?
Vedligehold af en gummibelægning er tre opgaver: fej fladen fri for blade og grus, hold øje med kanter og opspring, og rens ved algevækst. Bygningsreglementets § 367 kræver, at drift, kontrol og vedligehold af offentligt tilgængelige legepladsredskaber og -underlag sker, så de til enhver tid overholder § 358-365, og bestemmelsen peger på DS/EN 1176-7 som anerkendt metode.
Alger er den reelle vedligeholdelsesopgave. I skyggefulde og fugtige hjørner bliver gummifladen mørk og glat, og friktionen falder. En professionel rensning genopretter både overflade og skridsikkerhed. Kontroller samtidig overgangen mellem gummi og omkringliggende belægning, for det er her, niveauforskelle først opstår.
Sæt eftersynet ind i samme rutine som redskaberne. Vi har beskrevet årshjulet i vores guide til løbende vedligeholdelse af legepladsen.
Hvornår er gummi slet ikke det rigtige valg?
Gummi er ikke standardsvaret på en naturlegeplads. Holdes redskaberne under 60 cm fri faldhøjde, stiller DS/EN 1176-1 slet ikke krav om stødabsorberende underlag, og så er faldunderlag en unødvendig budgetpost. Store dele af et legemiljø kan projekteres den vej.
Det er den tilgang, vi ofte anbefaler i vuggestuer og børnehaver. En balancebom i robinie lagt i 20-30 cm højde ligger under grænsen og kan ligge direkte i græsset. Robinie er naturligt modstandsdygtig over for råd og tåler jordkontakt uden trykimprægnering. Motorisk giver den lave bom det samme udbytte som en høj – men uden en kvadratmeterpris på faldunderlag. Vi bruger samme princip på tværs af vores naturlegepladser i robinie.
Gummi hører derimod hjemme præcis der, hvor faldhøjden er reel og trafikken tæt: under gynger, tårne og rutsjebaner. En velfungerende legeplads til vuggestue og børnehave kombinerer typisk begge dele – gummi i de få højtbelastede felter og græs, sand eller flis i resten.
Sådan træffer I valget
Valget falder som regel af sig selv, når I stiller tre spørgsmål i rækkefølge: er faldhøjden over 60 cm, er fladen lille og firkantet, og skal den være buet eller kørestolsvenlig?
- Er den fri faldhøjde over 60 cm? Hvis nej, skal I hverken have fliser eller gummiasfalt. Overvej i stedet at sænke redskabet.
- Er fladen firkantet og afgrænset til ét redskab? Hvis ja, peger det mod gummifliser – lavere anlægspris og reparation, I selv kan udføre.
- Skal fladen være buet, sammenhængende eller kørestolsvenlig? Hvis ja, peger det mod gummiasfalt, fordi den sømløse flade ikke kan efterlignes med fliser.
Uanset hvad I vælger, skal testrapporten efter DS/EN 1177 følge med leveringen, og den skal matche faldhøjden på det redskab, der står i feltet. Er I i tvivl om opbygningen til jeres areal, er I velkomne til at tage fat i os for en konkret vurdering.
Kontakt Aktiv Ude, så vender vi tilbage med et uforpligtende bud på jeres projekt – og vi sparrer gerne om ønsker, placering og budget undervejs.
Ofte stillede spørgsmål
Kan gummifliser lægges direkte på græs eller muld?
Kan en beskadiget gummiasfalt repareres, eller skal hele fladen skiftes?
Må vi kombinere gummibelægning og løst faldunderlag på samme legeplads?
Hvad sker der med gummibelægningen i frost og om vinteren?
Hvem har ansvaret for, at faldunderlaget lever op til kravene?
Kilder
- Bygningsreglementet (BR18), kapitel 16 om legepladser mv. (§ 358-367), § 359 (set juli 2026)
- Bygningsreglementet (BR18) § 367 om drift, kontrol og vedligehold (set juli 2026)
- Dansk Standard: DS/EN 1177:2018, Støddæmpende legepladsunderlag – Metoder til bestemmelse af støddæmpning
- Dansk Standard: DS/EN 1176-1, Legepladsredskaber og -underlag – Generelle sikkerhedskrav og prøvningsmetoder
- Sikkerhedsstyrelsen: Love og regler om legepladsredskaber til privat og offentlig brug (set juli 2026)
- Erhvervsstyrelsen: Sikkerhedsstyrelsen er pr. 1. januar 2026 en del af Erhvervsstyrelsen
- Lokale og Anlægsfonden: støtte til faciliteter inden for idræt, kultur og friluftsliv (set juli 2026)
