Legeplads til SFO og fritidsordning: redskaber, krav og indretning

En legeplads til SFO og fritidsordning skal bygges til 6-10-årige, der bruger udeområdet hver dag før og efter skoletid. Prioriter færre, men mere udfordrende redskaber – klatring, balance, armgang og gynger – fordelt i zoner, i slidstærke materialer og med stødabsorberende underlag overalt, hvor den frie faldhøjde overstiger 600 mm.

Det vigtigste på 30 sekunder

Skolebørn har brug for højere sværhedsgrad end børnehavebørn: klatrenet, armgang, svævebane og forhindringsbane frem for lave vippedyr.
Bygningsreglementets § 359 kræver, at legepladsredskaber projekteres efter DS/EN 1176 (del 1-6 samt del 10-11), og at stødabsorberende underlag følger DS/EN 1177.
Fri faldhøjde over 600 mm udløser krav om stødabsorberende underlag, og fri faldhøjde må efter DS/EN 1176-1 ikke overstige 3 meter.
Del udeområdet i zoner – vild leg, bevægelse og stille ophold – så kø og konflikter falder, når hele fritidsordningen er ude samtidig.
Bygningsreglementets § 367 pålægger ejeren drift, kontrol og vedligehold. De tre tilsynsniveauer, inklusive den årlige hovedinspektion, er beskrevet i DS/EN 1176-7.

Hvad adskiller en SFO-legeplads fra en børnehavelegeplads?

En legeplads til SFO er indrettet til skolebørn fra 0. til 3. klasse, og de har større rækkevidde, mere kraft i armene og markant større appetit på risiko end børnehavebørn. Redskaberne skal derfor være højere og sværere, og de skal kunne bære hele årgange på samme tid uden at slides ned på få sæsoner.

Belastningsmønsteret er også et andet. En SFO-legeplads bruges i frikvarteret af hele skolen og igen om eftermiddagen af fritidsordningen – altså to helt forskellige brugssituationer på samme areal. Det stiller krav til slidflader, forankring og til, at redskaberne kan overskues af få voksne.

I Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet for 5-17-årige (2023) er målet mindst 60 minutters daglig bevægelse ved moderat intensitet, og musklerne skal styrkes mindst tre gange om ugen. Et udeområde med klatring, hængende greb og løbeflader leverer præcis den type belastning i den tid, børnene alligevel er ude. Vi uddyber aldersspændet i vores gennemgang af legeredskaber til flere aldersgrupper på legepladsen.

Hvilke legeredskaber passer til en SFO?

Legeredskaber til SFO bør dække fire bevægelsestyper: klatring, hængende greb, balance og fart. Konkret betyder det klatrenet, armgangsstativ, balancebane og gynge eller svævebane – suppleret med et par stille opholdssteder. Bygningsreglementets § 359 henviser til DS/EN 1176-serien, der har egne dele for blandt andet gynger, rutsjebaner, svævebaner, karruseller og vippedyr.

Tabellen nedenfor er Aktiv Udes vejledende planlægningstal til brug for den første skitse. De faktiske faldhøjder skal altid aflæses på det konkrete redskabs dokumentation efter DS/EN 1176 – ikke på en generel tabel.

Redskabstype	Passer bedst til	Vejledende højde	Stødabsorberende underlag	Vejledende kapacitet
Klatrenet og klatrepyramide	0.-4. klasse	Klatrehøjde ca. 250-300 cm	Ja	8-15 børn
Armgang / hængestativ	1.-6. klasse	Greb i ca. 200-220 cm	Ja	1-3 børn, kø opstår hurtigt
Balancebane i robinie	0.-3. klasse	Trin i 20-60 cm	Nej, når fri faldhøjde er under 600 mm	4-8 børn
Gyngestativ med to sæder	0.-4. klasse	Sædehøjde ca. 35-45 cm	Ja	2 børn plus venteplads
Svævebane	2.-6. klasse	Sæde ca. 40 cm over underlag	Ja	1 barn ad gangen, høj omsætning
Forhindringsbane / motorikbane	0.-6. klasse	Elementer i 30-150 cm	Delvist, hvor fri faldhøjde overstiger 600 mm	10-20 børn
Bålhytte eller madpakkehus	Alle klassetrin	Ingen faldhøjde	Nej	15-30 børn i stille zone

Legeredskaber til SFO: vejledende mål, underlagsbehov og kapacitet (Aktiv Ude, 2026)

Kombinationen er vigtigere end antallet. Et klatrenet til legepladsen og et stativ til armgang optager tilsammen begrænset areal, men dækker både klatring og hængende greb. Skal I have flere børn i bevægelse på samme kvadratmeter, giver en forhindringsbane eller en balancebane til institution den bedste kapacitet pr. plads.

Hvordan indretter I udeområdet til fritidsordningen?

Et udeområde til fritidsordning fungerer bedst opdelt i tre til fire zoner: en zone til vild leg og fart, en til klatring og motorik, en til boldspil eller løb, og en stille zone med tag over hovedet. Zoneopdelingen reducerer kollisioner mellem gyngende og løbende børn og gør tilsynet overskueligt for få voksne.

Placér de redskaber, der kræver mest plads omkring sig – gynger og svævebane – i kanten af arealet, ikke midt i gangflowet. Klatring og balance tåler til gengæld at ligge tæt, fordi bevægelsen er lodret. Den stille zone, typisk et madpakkehus til institution og skole eller en bålhytte, bør ligge med udsyn til resten af pladsen.

Mere end 500 skoler, institutioner, dagplejere og børnepassere har gennemført et DGI-certificeringsforløb, og DGI’s certificering af SFO’er har et selvstændigt spor om idræt, bevægelse og trivsel efter skoletid. Vores erfaring fra institutioner og skoler peger samme vej: børnene bruger de redskaber, der ligger, hvor de i forvejen går. Er I i gang med hele arealet, er der flere greb i vores artikel om indretning af skolegård.

Hvilke regler gælder for legeplads i SFO?

En SFO-legeplads er en offentligt tilgængelig legeplads, og legepladsredskaber til offentlig brug skal ikke være CE-mærkede – de skal i stedet leve op til DS/EN 1176- og DS/EN 1177-standarderne. Det fremgår af Sikkerhedsstyrelsens regler om legepladsredskaber til privat og offentlig brug. Et CE-mærke betyder alene, at redskabet sælges som legetøj efter legetøjsstandarden EN 71, og det er ikke tilstrækkeligt på en offentligt tilgængelig legeplads. Ansvaret for, at kravene er opfyldt året rundt, ligger hos ejeren, typisk kommunen eller skolen.

Bygningsreglementets § 359 i kapitel 16 fastslår, at legepladsredskaber skal projekteres efter DS/EN 1176 del 1-6 samt del 10-11 om lukkede redskaber og tredimensionelle klatrenet, og at stødabsorberende underlag følger DS/EN 1177. § 367 pålægger ejeren at sikre drift, kontrol og vedligehold.

Vær opmærksom på, at redskaber købt til privat have ikke uden videre må stilles op i en fritidsordning – kravene er forskellige for privat og offentlig brug. Sikkerhedsstyrelsen anbefaler desuden, at I beder om testrapport eller certifikat som dokumentation, før I skriver under på en købsaftale. Læs mere i vores gennemgang af DS/EN 1176 og godkendte legeredskaber.

Hvornår kræver redskaberne faldunderlag?

Underlaget skal være stødabsorberende, når den frie faldhøjde på et redskab overstiger 600 mm. Den kritiske faldhøjde bestemmes efter DS/EN 1177, og DS/EN 1176-1 sætter samtidig et loft: fri faldhøjde på legepladsredskaber må ikke overstige 3 meter.

Faldunderlaget er ofte den post, der gør SFO-projekter større end forventet, fordi det følger redskabets faldrum – ikke redskabets grundplan. Et gyngestativ kræver areal både foran og bagved svingbuen. Vælg derfor placeringen ud fra faldrummet, ikke ud fra fundamentet.

Til skolebørn er løst faldunderlag som sand eller træflis udbredt, fordi det kan omfordeles og suppleres uden entreprenør, mens støbte løsninger er lettere at feje og rydde sne på. Vi sammenligner typerne i artiklerne om faldunderlag til legepladser og gummifliser eller gummiasfalt.

Hvad afgør omfanget af jeres legepladsprojekt?

Omfanget styres af fem forhold: arealets størrelse, antallet og typen af redskaber, valg af faldunderlag, om montering sker med eller uden jordarbejde, og hvor let materiel kan komme frem til pladsen. En fritidsordning bag en smal skolegård med trappeadgang kræver mere håndtering end en åben grund med kørevej.

Faldunderlag udgør ofte en større del af projektet end selve redskaberne, fordi det følger faldrummet omkring hvert redskab. Derfor kan I ofte få mere leg for pengene ved at vælge redskaber med lav faldhøjde – balance, armgang tæt på underlaget, mudderkøkken – frem for høje tårne. Vi gennemgår mekanismen nærmere i artiklen om hvad en legeplads til institution og skole koster.

Mange SFO-projekter finansieres i etaper eller med ekstern støtte. Lokale og Anlægsfonden støtter fysiske rammer til idræt, leg og bevægelse, og Nordea-fonden støtter projekter, der fremmer gode liv lokalt. Se overblikket i vores oversigt over fonde til legepladser og trin-for-trin-forløbet i sådan planlægger I et legepladsprojekt.

Hvilket træ holder længst på en SFO-legeplads?

Robinie er det mest holdbare valg til en legeplads med skolebørn, fordi træet er naturligt råd-resistent og derfor ikke kræver trykimprægnering. Det betyder, at stolper kan stå i jord og at balanceelementer kan ligge direkte i græsset uden kemisk behandling – en fordel på arealer, hvor børn har hænderne på træet hver dag.

Lærk er et lettere og mere retvokset alternativ, der egner sig godt til plankeflader, sider på legehuse og beklædning, mens robinie bærer de konstruktive dele. Vores erfaring fra institutioner og skoler er, at robiniekonstruktioner holder 15-20 år udendørs, når afvandingen er i orden og jordlinjen efterses.

Det rustikke træ har en sidegevinst i en SFO: børnene kan aflæse overfladen, og små ridser og patina opfattes ikke som skader. Sammenligningen ligger samlet i vores artikel om robinie eller lærk til legepladsen, og pleje er beskrevet under træbeskyttelse og efterbehandling.

Hvor ofte skal SFO-legepladsen efterses?

Bygningsreglementets § 367 pålægger ejeren at sikre drift, kontrol og vedligehold, og DS/EN 1176-7 beskriver tre niveauer af tilsyn: rutinemæssigt visuelt tilsyn, driftsinspektion og en årlig hovedinspektion. Hovedinspektionen skal udføres af en kompetent person, typisk en certificeret legepladsinspektør, og Teknologisk Institut udbyder kurser i DS/EN 1176-serien rettet mod netop den opgave.

Niveau	Interval	Hvem udfører	Hvad kontrolleres
Rutinemæssigt visuelt tilsyn	Dagligt til ugentligt	SFO-personale eller teknisk service	Glas og affald, løse dele, skarpe kanter, dybde på løst faldunderlag
Driftsinspektion	Hver 1.-3. måned	Teknisk serviceleder eller driftsansvarlig	Slid på kæder og lejer, bolte, stabilitet, rådskader ved jordlinjen
Årlig hovedinspektion	Mindst én gang om året	Certificeret legepladsinspektør	Fuld gennemgang efter DS/EN 1176, fundamenter, faldrum og konstruktiv sikkerhed

Tilsyn med legeplads i SFO efter DS/EN 1176-7 og Bygningsreglementets § 367

Aktiv Ude leverer redskaberne – selve hovedinspektionen bør udføres af en kompetent inspektør uden interesse i leverancen. Har I brug for at planlægge årshjulet, er rutinerne samlet i artiklen om vedligeholdelse af legeplads, og kriterierne for udskiftning i levetid og udskiftning af slidte legeredskaber.

Sådan kommer I videre

Start med at måle arealet op og tegne de tre til fire zoner ind, før I vælger redskaber. Notér adgangsforhold for lastbil og minigraver, og afklar hvilket faldunderlag driften kan vedligeholde. Med det grundlag kan et konkret forslag og tilbud udarbejdes på jeres faktiske areal. Kontakt Aktiv Ude for en gennemgang, eller se udvalget under naturlegepladser og legeplads til skoler og institutioner.

Kontakt Aktiv Ude, så vender vi tilbage med et uforpligtende bud på jeres projekt – og vi sparrer gerne om ønsker, placering og budget undervejs.

Ofte stillede spørgsmål

Skal legeredskaber til SFO være CE-mærkede?

Nej. Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at legepladsredskaber til offentlig brug ikke behøver at være CE-mærkede, men i stedet skal leve op til standardserien DS/EN 1176 og DS/EN 1177. Et CE-mærke betyder kun, at redskabet sælges som legetøj efter EN 71. Derfor kan udstyr købt til privat have ikke uden videre opstilles i en fritidsordning.

Hvor høj må en legeplads til skolebørn være?

DS/EN 1176-1 fastsætter, at fri faldhøjde på legepladsredskaber ikke må overstige 3 meter (Dansk Standard). Det gælder uanset alderstrin. Overstiger den frie faldhøjde 600 mm, skal underlaget desuden være stødabsorberende, og den kritiske faldhøjde bestemmes efter DS/EN 1177.

Kan samme legeplads bruges af både SFO og indskolingen i frikvarteret?

Ja, og det er normalt i praksis. Planlæg blot for det højeste samtidige børnetal, som typisk er frikvarteret. Det betyder bredere gangflow, flere greb pr. redskab og placering af gynger og svævebane i kanten af arealet, så fart og løb ikke krydser hinanden.

Hvilke redskaber giver mest bevægelse på lidt plads?

Armgang, klatrenet og balancebane giver høj aktivitet pr. kvadratmeter, fordi bevægelsen er lodret eller på stedet. En forhindringsbane kan desuden lægges langs en kant eller et hegn og udnytte areal, der ellers står tomt. Gynger og svævebaner kræver derimod stort faldrum omkring sig.

Hvor ofte skal legepladsen i fritidsordningen inspiceres?

Bygningsreglementets § 367 kræver løbende drift, kontrol og vedligehold. DS/EN 1176-7 beskriver tre niveauer: rutinemæssigt visuelt tilsyn dagligt til ugentligt, driftsinspektion hver 1.-3. måned og en årlig hovedinspektion udført af en kompetent person, typisk en certificeret legepladsinspektør.