Ejeren af arealet har ansvaret for legepladsen – typisk kommunen, en selvejende bestyrelse eller en boligforening. Bygningsreglementets vejledning til kapitel 16 formulerer det direkte: »Det påhviler den til enhver tid værende ejer at vedligeholde og reparere sine legepladser mv., så de til enhver tid opfylder bygningsreglementets krav.« Opgaverne kan uddelegeres, men pligten bliver hos ejeren. Tilsynet har tre niveauer: rutinemæssigt visuelt eftersyn dagligt eller ugentligt, driftsinspektion hver 1.-3. måned og en årlig hovedinspektion, jf. bygningsreglementets § 367 og DS/EN 1176-7.
Kort fortalt
- Ansvaret følger ejerskabet af arealet. Bygningsreglementets vejledning lægger vedligeholdelses- og reparationspligten hos »den til enhver tid værende ejer«. Opgaverne kan uddelegeres – og fordelingen bør aftales skriftligt.
- Bygningsreglementet BR18 regulerer offentligt tilgængelige legepladser i kapitel 16, §§ 358-367. § 367 handler specifikt om drift, kontrol og vedligehold.
- Legepladser på fællesarealer for mere end én boligenhed er offentligt tilgængelige – ifølge bygningsreglementets vejledning gælder det, uanset om fællesarealet er aflåst, eller kun en afgrænset kreds har adgang.
- Vejledningen til § 367 anbefaler visuel inspektion dagligt eller ugentligt og driftsinspektion med 1-3 måneders mellemrum. DS/EN 1176-7 sætter højst 12 måneder mellem hovedinspektioner.
- Hovedinspektionen bør udføres af en certificeret legepladsinspektør eller anden kompetent person. Rapporten er jeres dokumentation for ansvarlig drift.
Hvem har ansvaret for en legeplads?
Ansvaret ligger hos ejeren af den ejendom, legepladsen står på. Bygningsreglementets vejledning til kapitel 16 skriver det uden forbehold: »Det påhviler den til enhver tid værende ejer at vedligeholde og reparere sine legepladser mv., så de til enhver tid opfylder bygningsreglementets krav.« Kravet er knyttet til § 367, der pålægger drift, kontrol og vedligehold af offentligt tilgængelige legepladsredskaber og -underlag, motionsredskaber i det fri, skateboardbaner og lignende, så de til enhver tid overholder de relevante bestemmelser i §§ 358-365.
I praksis ligger ansvaret sjældent hos den person, der går rundt på legepladsen til daglig. Er legepladsen kommunal, er kommunen ejer – men institutionslederen eller den tekniske serviceleder er den, der udfører opgaven. Den fordeling er lovlig og helt almindelig. Den bliver først et problem, når den er uskreven.
Aftal derfor skriftligt, hvem der gør hvad: hvem laver det daglige eftersyn, hvem bestiller driftsinspektionen, hvem har budget til at udbedre fejl, og hvem lukker et redskab ned, hvis inspektøren markerer det som farligt. Uden den aftale opstår der huller – typisk mellem institution og forvaltning.
Hvornår er en legeplads offentligt tilgængelig?
En legeplads er offentligt tilgængelig, når den ikke alene betjener én boligenhed. Sikkerhedsstyrelsen nævner udtrykkeligt legepladser ved skoler og børneinstitutioner, i boligforeninger og i restauranter, butikscentre og på forlystelsessteder som offentlige legepladser. Er legepladsen offentligt tilgængelig, findes reglerne i bygningsreglementet.
Det er den misforståelse, der oftest koster en institution eller boligforening dyrt: mange tror, at et hegn og en låge gør legepladsen privat. Det gør den ikke. Bygningsreglementets vejledning til kapitel 16 regner legepladser på fællesarealer for mere end én boligenhed som offentligt tilgængelige, uanset om fællesarealet er aflåst, eller kun en afgrænset kreds af personer har adgang. Samme vejledning fastslår, at legepladser ved offentlige skoler og børneinstitutioner er omfattet, uanset om arealet er aflåst uden for institutionens åbningstid.
Undtagelsen er redskaber på privat grund, hvor brugen kun er forbeholdt og mulig for højst én boligenhed – altså den klassiske gynge i parcelhushaven. Alt andet – vuggestue, børnehave, skolegård, SFO, fælles gårdrum, grundejerforeningens grønne areal – skal leve op til kravene for offentligt tilgængelige legepladser. Det gælder også legepladser i boligforeninger og grundejerforeninger, hvor bestyrelsen står som ansvarlig.
Hvad kræver tilsyn med legepladsen?
Tilsyn med en legeplads er ikke én årlig begivenhed, men tre niveauer med hvert sit formål og interval. Bygningsreglementets vejledning til § 367 anbefaler rutinemæssig visuel inspektion på dagligt eller ugentligt basis eller efter behov, driftsinspektion med et mellemrum på 1-3 måneder og en årlig hovedinspektion. DS/EN 1176-7 – den del af standarden, der handler om opstilling, eftersyn, vedligeholdelse og drift – sætter højst 12 måneder mellem hovedinspektionerne.
| Inspektionstype | Typisk interval | Hvem udfører den | Hvad den fanger | Dokumentation |
|---|---|---|---|---|
| Rutinemæssigt visuelt eftersyn | Dagligt eller ugentligt – eller efter behov ved hærværk og intensiv brug | Eget personale: pædagog, servicemedarbejder, ejendomsfunktionær | Glasskår, affald, løse dele, synlige brud, faldunderlag der er sparket væk | Kort tjekliste eller logbog med dato og initialer |
| Driftsinspektion | Hver 1.-3. måned | Oplært medarbejder eller ekstern serviceaftale | Slid, stabilitet, bevægelige dele, bolte og beslag, faldunderlagets dybde og løshed | Dateret rapport med noterede udbedringer |
| Årlig hovedinspektion | Højst hver 12. måned | Certificeret legepladsinspektør eller anden kompetent person | Overordnet sikkerhedsniveau for redskaber, fundamenter og underlag, herunder vejrpåvirkning, råd og korrosion | Inspektionsrapport med fund, risikovurdering og anbefalede handlinger |
Faldunderlaget indgår på alle tre niveauer og er ikke et selvstændigt emne. DS/EN 1177 dækker støddæmpende underlag, og et løst underlag som sand eller flis flytter sig konstant under gynger og rutsjebaner. Læs mere om krav og typer af faldunderlag, hvis I skal fastlægge en fornuftig kontrolrutine.
Hvem bør udføre hovedinspektionen?
Hovedinspektionen bør udføres af en certificeret legepladsinspektør eller anden kompetent person – sådan formulerer bygningsreglementets vejledning til § 367 det. Teknologisk Institut, der uddanner og certificerer legepladsinspektører i Danmark, beskriver forløbet som et intensivt kursus af en uges varighed efterfulgt af en bestået teoretisk eksamen og en godkendt inspektionsrapport fra en faktisk inspiceret legeplads. Kun inspektører med et gyldigt certifikat står på instituttets liste.
Det visuelle eftersyn og driftsinspektionen kan I derimod udmærket klare selv, når personalet er oplært og arbejder efter en fast tjekliste. Mange institutioner lægger det visuelle eftersyn ind som en morgenrutine, før børnene kommer ud.
Aktiv Ude leverer redskaberne og rådgiver om drift og vedligehold – selve hovedinspektionen skal bestilles hos en certificeret inspektør. I kan læse mere om, hvordan legepladsinspektion hænger sammen med jeres driftsplan, og hvad rapporten typisk indeholder.
Hvad betyder ansvaret for institutionen i praksis?
For en institution betyder ansvaret tre konkrete ting: en skriftlig fordeling af opgaverne, en fast tilsynsrutine og en journal, der kan fremvises. Bygningsreglementets § 367 kræver, at redskaberne til enhver tid overholder de relevante bestemmelser i §§ 358-365 – ikke bare på inspektionsdagen. Det er den løbende drift, der bærer ansvaret, ikke rapporten alene.
| Legepladsens placering | Typisk ejer og ansvarlig | Hvem udfører tilsynet i praksis |
|---|---|---|
| Vuggestue, børnehave, SFO | Kommunen eller den selvejende institutions bestyrelse | Institutionslederen sammen med teknisk service |
| Folkeskole og skolegård | Kommunen som bygningsejer | Skoleleder og teknisk serviceleder |
| Boligforening eller grundejerforening | Foreningen ved bestyrelsen | Ejendomsfunktionær eller ekstern serviceaftale |
| Kommunalt parkareal | Kommunen ved den ansvarlige forvaltning | Park- og vejafdelingen eller driftsentreprenør |
| Privat grund med højst én boligenhed | Husejeren | Husejeren selv – uden for bygningsreglementets krav til offentligt tilgængelige legepladser |
Vores erfaring fra institutioner og skoler er, at fordelingen oftest brister mellem to poster: hvem der har budgettet til udbedringer, og hvem der har mandat til at spærre et redskab af. Afklar begge dele, inden inspektionsrapporten lander.
Hvad er personalets tilsynspligt over for børnene?
Personalets tilsynspligt over for børnene er noget andet end det tekniske tilsyn med redskaberne. Den handler om at have opsyn med børnene, mens de leger, og den følger af institutionens almindelige omsorgsforpligtelse. Bygningsreglementets kapitel 16 og DS/EN 1176-serien stiller udelukkende krav til redskaber, underlag og drift – ikke til normering, opsyn eller pædagogisk praksis. De to forpligtelser løber parallelt og kan ikke erstatte hinanden.
Omfanget fastlægges konkret af institutionen og kommunen ud fra børnenes alder, gruppens størrelse og legepladsens indretning. Er I i tvivl om rammerne, skal de afklares med jeres forvaltning – ikke udledes af sikkerhedsstandarderne.
Indretningen påvirker til gengæld tilsynet direkte, og det er her, I kan gøre noget konkret. Frie sigtelinjer fra terrassen til de yderste redskaber, aktiviteter samlet frem for spredt, og ingen tætte beplantninger, der skjuler halvdelen af arealet, gør et realistisk opsyn muligt med det personale, I faktisk har. Indhegning af legepladsen hører med i samme overvejelse, især i vuggestuer.
Hvad ser inspektøren efter på redskaber i træ?
På træredskaber går inspektøren målrettet efter overgangen mellem træ og jord. DS/EN 1176-7 beskriver formålet med den årlige hovedinspektion som at fastslå det overordnede sikkerhedsniveau for redskaber, fundamenter og underlag – herunder virkningen af vejrliget og tegn på råd eller korrosion. Et redskab kan se fejlfrit ud i standhøjde og alligevel være svækket ved fundamentet.
Derfor betyder træsorten noget for driftsbyrden. Robiniens kerneved klassificeres i holdbarhedsklasse 1-2 efter EN 350 – altså »meget holdbar« til »holdbar« – og kan stå i jordkontakt uden trykimprægnering, mens andre træsorter kræver enten beskyttelse eller stolpesko. Det er kerneveddet, der giver holdbarheden; splinten gør ikke. Forskellene er beskrevet i vores gennemgang af robinie og lærk til legepladsen.
To praktiske forhold går igen på nye anlæg i træ. Massivt træ svinder de første sæsoner, så bolte og beslag skal efterspændes – en typisk opgave for den første driftsinspektion efter opsætning. Og revner i overfladen efter vejrlig skal vurderes for splinter og fingerfælder, ikke kun for udseende. En fast rutine for vedligeholdelse af legepladsen fanger begge dele, før inspektøren gør det.
Hvad skal I dokumentere – og hvorfor?
I skal kunne fremvise en sammenhængende dokumentation: en inspektionsplan, logbog over de visuelle eftersyn, rapporter fra driftsinspektionerne og den seneste hovedinspektionsrapport med noterede udbedringer. DS/EN 1176-7 forudsætter, at den driftsansvarlige opbevarer optegnelser over inspektion og vedligehold, og at inspektionsrapporten indeholder fund, risikovurdering, anbefalede handlinger samt inspektørens navn og dato.
Pointen med dokumentationen er ikke bureaukratisk. Den viser, at I har handlet ansvarligt og systematisk – og den er det eneste, der findes, hvis der senere skal redegøres for et uheld. En rapport med fejl, I kan dokumentere er udbedret, står stærkere end en rapport uden fejl, hvor ingen kan sige, hvornår den sidst blev fulgt op.
Dokumentationen begynder ved indkøbet. Bed altid om overensstemmelseserklæring, monteringsvejledning og producentens anvisning om vedligehold, når I køber nye redskaber – det er grundlaget for jeres inspektionsplan. Se, hvad DS/EN 1176 betyder for godkendte legeredskaber, og hvordan I vælger leverandør med den dokumentation på plads. Skal I have gennemgået et konkret anlæg, er I velkomne til at kontakte os for en snak om redskaber og drift.
Kontakt Aktiv Ude, så vender vi tilbage med et uforpligtende bud på jeres projekt – og vi sparrer gerne om ønsker, placering og budget undervejs.
Ofte stillede spørgsmål
Kan vi uddelegere ansvaret for legepladsen til en leverandør?
Skal en legeplads i en boligforening følge samme regler som en institution?
Hvor ofte skal legepladsen have hovedinspektion?
Gælder tilsynspligten også for udendørs fitnessredskaber?
Hvad gør vi, hvis inspektionsrapporten finder alvorlige fejl?
Kilder
- Bygningsreglementet BR18, kapitel 16 »Legepladser mv.« (§§ 358-367), bygningsreglementet.dk (tilgået august 2026)
- Bygningsreglementets vejledning om legepladser mv. – afsnittene om offentlig tilgængelighed og om drift, kontrol og vedligehold (tilgået august 2026)
- Sikkerhedsstyrelsen: Love og regler om legepladsredskaber til privat og offentlig brug, sik.dk (tilgået august 2026)
- Dansk Standard: DS/EN 1176-7 (opstilling, eftersyn, vedligeholdelse og drift), DS/EN 1177 (støddæmpende underlag) og EN 350 (træets naturlige holdbarhed)
- Teknologisk Institut: Certificerede legepladsinspektører, teknologisk.dk (tilgået august 2026)
