DS/EN 1176 er den europæiske standardserie for legepladsredskaber på offentligt tilgængelige arealer. Dansk Standard har antaget den som dansk standard. Der findes ikke et officielt godkendelsesstempel for sikkerheden på en legeplads. Når man taler om godkendte legeredskaber, mener man derfor redskaber, der er projekteret, fremstillet og dokumenteret efter standarden, monteret korrekt og inspiceret. Ejeren har ansvaret i hele legepladsens levetid.
For en institution, skole, kommune eller boligforening er standarden mere end teknik. Med den kan I vise bestyrelse, forsikring og forvaltning, at legepladsen er planlagt sikkert fra start. Den er også grundlaget for at holde legepladsen sikker i hverdagen.
Hvad dækker DS/EN 1176?
DS/EN 1176 er en serie af standarder med sikkerhedskrav og prøvningsmetoder for fastinstallerede legepladsredskaber og underlag. Del 1 har de generelle krav, som gælder for alle redskaber. Delene 2 til 6 dækker bestemte redskabstyper, og delene 10 og 11 dækker lukkede legeredskaber og klatrenet. Del 7 er en vejledning til installation, inspektion, vedligehold og drift. BR18 § 359 henviser til delene 1 til 6, 10 og 11 samt DS/EN 1177. DS/EN 1176-7 er nævnt i § 367 som et grundlag for drift, kontrol og vedligehold.
Dansk Standard samler serien i DS-håndbog 121. Standarderne bliver revideret løbende, så I skal altid henvise til den gældende udgave. Tabellen viser, hvilke redskaber de enkelte dele typisk gælder for.
| Standard | Hvad den dækker | Typiske redskaber hos jer |
|---|---|---|
| DS/EN 1176-1 | Generelle sikkerhedskrav og prøvningsmetoder | Alle legepladsredskaber |
| DS/EN 1176-2 | Gynger | Gyngestativer og fuglereder |
| DS/EN 1176-3 | Rutsjebaner | Rutsjebaner på tårn og i skrænt |
| DS/EN 1176-4 | Svævebaner | Svævebaner med sæde eller greb |
| DS/EN 1176-5 | Karruseller | Karruseller og drejeskiver |
| DS/EN 1176-6 | Vipper | Vipper og vippedyr |
| DS/EN 1176-7 | Installation, inspektion, vedligehold og drift | Inspektionsplan og driftsrutiner |
| DS/EN 1176-10 | Fuldstændigt lukkede legeredskaber | Lukkede legeanlæg, fx indendørs legelande |
| DS/EN 1176-11 | Tredimensionelle klatrenet | Klatrenet og klatrepyramider |
| DS/EN 1177 | Stødabsorberende underlag, bruges sammen med serien | Sand, flis og gummi under redskaber |
| DS/EN 16630 | Selvstændig standard for udendørs fitnessudstyr | Træningsudstyr til unge og voksne |
Det er værd at kende forskellen på leg og træning. Armgang og balancebom, der er beregnet til børns leg, hører under DS/EN 1176. DS/EN 16630 er en selvstændig standard for træningsudstyr til unge og voksne, fx naturfitness på et fælles areal. BR18 § 363 henviser udendørs motionsredskaber til DS/EN 16630. § 364 tilføjer, at motionsredskaber, der også bruges som legepladsredskaber, skal projekteres, så redskab og underlag passer til den måde, de faktisk bliver brugt på.
Hvad giver standarden børnene og institutionen?
Standarden gør det muligt for børnene at udfordre sig selv uden at møde farer, de ikke selv kan se. De generelle krav i DS/EN 1176-1 handler blandt andet om fastklemning, faldhøjder og mærkning. De retter sig mod skjulte risici, fx en åbning, hvor et hoved kan sidde fast. Højden på et klatrestativ eller balancen på en bom kan stadig være en reel udfordring.
For institutionen giver standarden et fælles sprog. Når kravspecifikation, tilbud og dokumentation henviser til de samme dele af DS/EN 1176, kan pædagogisk leder, teknisk serviceleder og bestyrelse sammenligne tilbud på samme grundlag. Inspektøren har også noget konkret at kontrollere anlægget mod. Vores erfaring fra institutioner og skoler er, at det fungerer bedst, når de pædagogiske ønsker og standardens krav bliver tænkt sammen allerede i skitsefasen og ikke først ved afleveringen.
Kan en legeplads blive officielt godkendt?
Ikke med et officielt godkendelsesstempel for sikkerheden. Når nogen efterspørger en godkendt legeplads, vil de typisk forvente tre ting. Redskaberne er fremstillet efter DS/EN 1176. Faldunderlaget passer til redskaberne efter DS/EN 1177. Og en kompetent inspektør har gennemgået anlægget efter montering.
Kommunen er dog med i processen. Ifølge Bygningsreglementets vejledning om legepladser mv. er legepladser, der hører under BR18 kapitel 16, også omfattet af kravet om byggetilladelse og færdigmelding. Kontakt derfor gerne kommunen tidligt i projektet. Så kan ansøgningen forberedes, mens placering og redskaber stadig kan ændres. Det er også en fordel at planlægge inspektionen fra starten, når I vælger legepladsleverandør.
At redskaberne overholder standarden, sikrer ikke legepladsen én gang for alle. Efter BR18 § 367 skal drift, kontrol og vedligehold ske, så redskaber og underlag til enhver tid overholder reglerne. I artiklen om ansvar og tilsynspligt på legepladsen kan I læse, hvordan pligten typisk er fordelt mellem ejer, bestyrelse og personale.
Er CE-mærkning nok på en institutions legeplads?
Som regel ikke. Sikkerhedsstyrelsen har siden januar 2026 været en del af Erhvervsstyrelsen. Styrelsen oplyser, at legepladsredskaber til offentlig brug ikke skal CE-mærkes. De skal i stedet udformes og dimensioneres, så personskade undgås, og det krav kan opfyldes ved at bruge DS/EN 1176 og DS/EN 1177.
CE-mærket på legeredskaber hører typisk til reglerne for legetøj til den private have. Et gyngestativ kan derfor godt være lovligt CE-mærket uden at være beregnet til den hårde daglige brug i en vuggestue eller en skolegård. Til en legeplads i vuggestue og børnehave bør I derfor bede om dokumentation efter DS/EN 1176 og ikke nøjes med et CE-mærke.
Hvad siger bygningsreglementet om legepladser?
Bygningsreglementet BR18 regulerer offentligt tilgængelige legepladser i kapitel 16, §§ 358 til 367. Ifølge § 358 skal projektering, udførelse, drift og vedligehold af legepladsredskaber og underlag ske, så der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod personskader. § 359 henviser til DS/EN 1176 og DS/EN 1177. Dansk Standard beskriver, at legepladsstandarderne på den måde fungerer som lovkrav.
Begrebet offentligt tilgængelig dækker bredere, end mange tror. Bygningsreglementets vejledning nævner blandt andet legepladser i parker, på skoler og i daginstitutioner. Den nævner også fællesarealer, der bruges af flere boliger, fx i boligforeninger og rækkehusbebyggelser. En legeplads, der kun hører til én bolig, fx i en privat have, er ikke omfattet. Er I i tvivl, afgør kommunen det ud fra en konkret vurdering. Reglerne gælder altså også for de fleste legepladser i bolig- og grundejerforeninger.
§ 367 gør sikkerheden til en løbende opgave. Drift, kontrol og vedligehold skal ske, så redskaberne til enhver tid overholder bestemmelserne. Planlægningen kan ske efter principperne i DS/EN 1176-7 eller på en anden måde, der sikrer det samme. Arbejdet med sikkerheden slutter altså ikke, når legepladsen er afleveret.
Hvornår skal der faldunderlag under redskaberne?
DS/EN 1176-1 kræver stødabsorberende underlag under redskaber med en fri faldhøjde over 600 mm. Kravet gælder også under alle redskaber, der sætter barnet i bevægelse, uanset højden. Det er fx gynger, rutsjebaner, vipper, karruseller og svævebaner. Hvilket underlag og hvilken lagtykkelse der passer, afhænger af redskabets frie faldhøjde og af underlagets kritiske faldhøjde, som bestemmes efter DS/EN 1177.
Lave redskaber uden bevægelse, fx trædestubbe og lave balanceredskaber, kan ofte stå i velholdt græs, når fabrikantens monteringsvejledning tillader det. Derfor vurderer vi altid redskab og underlag samlet. I guiden om faldunderlag til legepladser har vi samlet krav og materialetyper. Løsningerne i gummi finder I under faldunderlag.
Hvordan planlægger I inspektion af legepladsen?
DS/EN 1176-7 beskriver en inspektion efter montering. Derefter følger løbende visuelle inspektioner, driftsinspektioner og en årlig hovedinspektion. Siden 1. januar 2025 står der i Bygningsreglementets vejledning om legepladser mv., at inspektionerne skal ske efter behov og ud fra en konkret vurdering af den enkelte legeplads.
I praksis lægger I en inspektionsplan ud fra, hvor meget legepladsen bliver brugt, og hvad fabrikanten anviser i drifts- og vedligeholdelsesvejledningen. En skolegård med mange børn hver dag har typisk brug for tættere tilsyn end en lille legeplads i en rolig gård. Eget personale klarer ofte de løbende eftersyn, og de hænger tæt sammen med den daglige vedligeholdelse af legepladsen.
Der er ikke lovkrav om en bestemt uddannelse for at udføre hovedinspektionen. Bygningsreglementets vejledning nævner en certificeret legepladsinspektør eller en anden kompetent person. Der findes også inspektionsfirmaer, der er akkrediteret af DANAK. Bed om dokumentation for certifikat og erfaring. Vi anbefaler en inspektør, der er uafhængig af leverandøren. Aktiv Ude leverer og monterer redskaber, men udfører ikke selv inspektion. Læs mere om forløbet i artiklen om legepladsinspektion.
Hvilken dokumentation bør I bede om?
Få dokumentationen skriftligt, før legepladsen tages i brug. Den er jeres bevis over for bestyrelse, forsikring og forvaltning. Den er også grundlaget for den løbende drift, som BR18 § 367 kræver. Tabellen viser, hvad der typisk indgår, og hvem der leverer det.
| Dokument | Hvem leverer det | Hvad I bruger det til |
|---|---|---|
| Erklæring om standard, del og udgave | Fabrikant eller leverandør | Kravspecifikation, forsikring og bestyrelse |
| Monteringsvejledning | Fabrikant | Fundering, faldrum og krav til underlag |
| Dokumentation for faldunderlaget | Leverandøren af underlaget | Kritisk faldhøjde efter DS/EN 1177 |
| Drifts- og vedligeholdelsesvejledning | Fabrikant | Grundlag for jeres inspektionsplan |
| Inspektionsrapport efter montering | Kompetent inspektør, gerne uafhængig af leverandøren | Dokumenterer opstillingen før ibrugtagning |
| Byggetilladelse og færdigmelding | Kommunen giver tilladelsen, bygherren færdigmelder | Myndighedsgrundlaget for anlægget |
Skriv gerne både standarden, delen og udgaven ind i kravspecifikationen, fx DS/EN 1176-2 for gynger efterfulgt af årstallet for den gældende udgave. Den europæiske og den danske udgave har samme tekniske indhold. Det er udgaven, der afgør, hvilke krav redskabet er projekteret efter, og hvad inspektøren skal kontrollere det mod.
Gælder DS/EN 1176 også for naturlegepladser i træ?
Standarden gælder uanset materiale, fordi den stiller krav til funktion, geometri og styrke og ikke til selve materialet. En naturlegeplads i robinie eller lærk skal opfylde de samme krav i DS/EN 1176-1 til fastklemning og faldhøjder som et anlæg i stål.
Robinie er et oplagt materiale, fordi kerneveddet har en meget høj naturlig holdbarhed. Det kan bruges ubehandlet, også i jordkontakt. Naturformede stammer har dog uregelmæssige dimensioner. Derfor skal åbninger og mellemrum kontrolleres på det færdigmonterede redskab og ikke kun på tegningen. Det er netop en af opgaverne ved inspektionen efter montering. I kan sammenligne de to træsorter i guiden om robinie eller lærk til legepladsen. I er også velkomne til at kontakte os med jeres konkrete areal, så vurderer vi redskaber og underlag samlet.
Ofte stillede spørgsmål
Er DS/EN 1176 et lovkrav i Danmark?
Er der forskel på den europæiske standard og DS/EN 1176?
Skal en legeplads i en boligforening følge DS/EN 1176?
Hvem må udføre hovedinspektionen af legepladsen?
Gælder DS/EN 1176 også for udendørs fitnessredskaber?
Kilder
- Bygningsreglementet BR18, kapitel 16: Legepladser mv., §§ 358 til 367 (Bygningsreglementet, gældende 2026)
- Bygningsreglementets vejledning om legepladser mv. (Bygningsreglementet, 2025)
- Rettelsesblad til vejledning om legepladser, 1. januar 2025 (Bygningsreglementet, 2025)
- Sikkerhedsstyrelsen, del af Erhvervsstyrelsen: Love og regler om legepladsredskaber til privat og offentlig brug (2026)
- Dansk Standard: Legepladser i Bygningsreglementet BR18 (2026)
