Bålplads med siddepladser: mål, regler og pris

En bålplads med siddepladser består af et fast bålsted og en siddekreds omkring det. Til en børnehavestue på 20 børn og 3 voksne skal bænkene stå cirka 2,2 m fra bålets midte, og hele anlægget fylder omkring 6,4 m i diameter. Materialet er typisk robinie, eg eller lærk – træsorter der kan tåle jordkontakt uden trykimprægnering, med robinie som det mest holdbare.

Hvad er forskellen på bålplads og bålsted?

Et bålsted er selve ildstedet: stenringen, stålkanten eller betonkarret hvor ilden brænder. En bålplads er hele arealet omkring det – bålstedet, siddepladserne, det ubrændbare underlag og adgangsvejene. I daglig tale bruges ordene i flæng, men i en projektbeskrivelse er forskellen vigtig, fordi de to dele prissættes hver for sig.

Skellet har også en praktisk konsekvens. Beredskabsstyrelsens vejledning til bekendtgørelse nr. 1339 af 10. december 2014 inddeler bål efter bålets diameter, med 80 cm og 120 cm som de to skillelinjer. Et institutionsbålsted på 1,0-1,2 m holder sig derfor lige under den strengeste kategori, mens en større bålplads med flere ildsteder ikke automatisk gør det. Bålpladsen hører hjemme sammen med jeres øvrige udendørs faciliteter i træ, mens legeredskaberne står for sig.

Hvor mange siddepladser er der plads til?

Antallet af siddepladser følger omkredsen af siddekredsen, ikke arealet. En kreds med 2,2 m radius har cirka 13,8 m omkreds, og med 45 cm pr. børnehavebarn og en femtedel af kredsen holdt åben til adgang giver det plads til en hel stue på 20 børn og 3 voksne.

Beregnet med 45 cm bænk pr. barn i vuggestue og børnehave, 50 cm pr. skoleelev, 55 cm pr. blandet voksen og barn samt 60 cm pr. voksen. 20 % af kredsen er holdt åben til adgang, bålstedet er sat til 1,2 m i diameter, der er regnet med mindst 1,5 m fri afstand fra bålkant til bænkeforkant og 1 m passage bag bænkene. Over cirka 30 pladser bliver kredsen så stor, at de yderste ikke kan se ind i bålet – der anbefaler vi to rækker med 60 cm forskudt højde eller to mindre bålsteder frem for én kæmpekreds.

Hvordan indretter I bålpladsen?

Indretningen af en bålplads handler først og fremmest om fire ting: siddehøjde efter alder, åbninger i kredsen, en fast passage bagom og et ubrændbart underlag. Dertil kommer opbevaring af brænde og adgang for alle. Vores erfaring fra institutioner og skoler er, at det er passagen bagom bænkene der oftest bliver glemt – og som gør, at voksne må træde over børnenes ryg for at komme til ilden.

• Siddehøjde efter alder. Til vuggestue passer 28-30 cm, til børnehave 30-33 cm, til skole og SFO 38-42 cm og til voksne cirka 45 cm. De samme mål bruger vi på vores borde- og bænkesæt til skoler og institutioner.
• To til fire åbninger. Bryd kredsen op, så der er indgang fra flere sider. Det gør det muligt at sætte sig med vinden i ryggen frem for røgen i ansigtet.
• Mindst 1 m fri passage bag bænkene. Så kan en voksen gå hele vejen rundt med en gryde eller en spand vand uden at forstyrre.
• Ubrændbart underlag i selve kredsen. Grus, stenmel eller brosten under og omkring bålstedet, så gløder ikke ender i tørt græs eller i faldunderlag af træflis.
• Brænde og redskaber inden for rækkevidde. En simpel brændekasse eller et lavt skur i samme træsort holder brændet tørt og pladsen ryddelig.
• Tilgængelighed. Lad mindst én åbning være bred nok og med fast, jævnt underlag til en kørestol, hvis pladsen skal kunne bruges af alle – se også vores redskaber til særlige behov.

Ligger bålpladsen inde på legepladsen, skal I holde den fri af legeredskabernes faldområder. DS/EN 1176 stiller krav om et frit fald- og sikkerhedsområde omkring gynger, klatrestativer og lignende, og en bænk eller en bålkant må ikke stå inde i det område. Vi anbefaler at placere bålpladsen som et selvstændigt hjørne – gerne i forlængelse af udeskolens læringsmiljø – frem for midt i legearealet. Læs mere om fald- og sikkerhedszonerne i vores gennemgang af faldunderlag og krav til faldområder.

Hvilke sikkerhedsafstande gælder for bål?

Til et bål på 80-120 cm i diameter anbefaler Beredskabsstyrelsens vejledning mindst 10 m til bygninger med hårdt tag og 15 m til letantændeligt tag, letantændelig vegetation og markafgrøder. Afstandene står i bilag 1 til vejledningen og er vejledende: selve bekendtgørelse nr. 1339 af 10. december 2014 om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding indeholder ingen absolutte afstandskrav i meter, men kræver, at afbrænding sker forsvarligt. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte skærpede vilkår eller nedlægge forbud lokalt.

Afstandene fordobles i vindens retning ved jævn til frisk vind, det vil sige fra cirka 5,5 m/s og op til 10,7 m/s. Det er derfor, vi typisk anbefaler institutioner at holde bålstedet under 120 cm i diameter: forskellen mellem 10 m og 30 m til nærmeste bygning afgør i praksis, om bålpladsen overhovedet kan ligge på matriklen. Hold altid vand eller en anden slukningsmulighed inden for rækkevidde, og tjek de aktuelle afbrændingsforbud hos jeres lokale beredskab før arrangementer – Danske Beredskabers gennemgang af bålreglerne samler afstandene i skemaform.

Hvilket træ holder længst omkring bålet?

Robinie er det mest holdbare valg til bænke og kanter på en bålplads. Robinie ligger i holdbarhedsklasse 1-2 efter DS/EN 350, og Træ.dk’s oversigt over levetider for træ regner med cirka 20-30 år i jordkontakt uden trykimprægnering. Kerneved af eg ligger i klasse 2 med forventet 15-25 år, mens lærk i klasse 3-4 typisk holder 10-15 år. Tallene gælder ubehandlet kerneved – splintved holder væsentligt kortere uanset træsort.

På en bålplads er det ikke kun råd, der slider. Bænkene får varme, gløder og fedt fra snobrød og pølser, og forkanten bliver slidt af sko. Derfor er det især bænkeforkanten og de nedgravede ben, der bestemmer levetiden. Robinie er samtidig et hårdt træ, som ikke splintrer let, hvilket har betydning når børn kravler op og ned hele dagen. Sammenligningen af de tre træsorter er uddybet i vores artikel om robinie eller lærk til legepladsen.

Vælger I ubehandlet robinie, gråner overfladen i løbet af de første par sæsoner. Det er kosmetisk, ikke konstruktivt – og det er en del af det rustikke udtryk, der passer sammen med naturlegepladsens øvrige redskaber.

Hvad koster en bålplads med siddepladser?

Der findes ingen fast stykpris på en bålplads med siddepladser. Prisen bestemmes af fem forhold: bålstedets opbygning, bænkenes samlede løbende meter, træsorten, underlaget og om I selv graver ud eller køber montering med. En overdækket løsning ligger et helt andet sted end en åben kreds.

Til sammenligning oplyser Aktiv Ude et vejledende prisleje på bålhytter til institutioner fra omkring 50.000 kr. og op mod 150.000 kr. eller mere, afhængigt af størrelse, træsort, tagtype og monteringsomfang (aktivude.dk, 2026). En åben bålplads uden tag koster typisk væsentligt mindre, fordi tagkonstruktionen og røghatten udgør en stor del af den pris.

De poster, der oftest overrasker i budgettet, er jordarbejdet og underlaget – ikke træet. Skal der etableres 30-40 m² fast, ubrændbart underlag med afretning og kantafgrænsning, kan den post alene være i samme størrelsesorden som bænkene. Skal projektet finansieres eksternt, har vi samlet mulighederne under fonde til legepladser og udeområder, og I er velkomne til at sende os plantegningen af arealet til et konkret overslag.

Bålplads, bålhytte eller shelter?

De tre løsninger dækker forskellige behov. En åben bålplads er billigst og mest fleksibel, men kan ikke bruges i regnvejr. En bålhytte på typisk 15-30 m² giver tag over hovedet og bruges året rundt. Et shelter er til overnatning og har sjældent bål indenbords.

• Åben bålplads med siddepladser: lavest anlægsomkostning, størst kapacitet pr. krone, ingen tagkonstruktion at vedligeholde. Bruges typisk fra april til oktober.
• Bålhytte eller multihus: bålhytter ligger typisk på 15-30 m², madpakkehuse på 12-25 m² og multihuse på 20-50 m² (aktivude.dk, 2026). Kræver røghat og fast bålfad, hvis der skal være åben ild under taget. Se udvalget af bålhuse og multihuse.
• Shelter: beregnet til ophold og overnatning, med bålpladsen placeret uden for konstruktionen i sikker afstand. Vi gennemgår valget i artiklen om shelter til institutioner og naturgrunde.

Vær opmærksom på byggesagen. En overdækket bålhytte er en bygning efter bygningsreglementet (BR18), og selv om småbygninger på op til 50 m² i visse tilfælde kan opføres uden byggetilladelse, gælder de lempelser primært ved enfamiliehuse. På en institutions- eller skolegrund skal I derfor altid afklare byggesagsbehandlingen med kommunen, før I bestiller – og huske at lokalplan og servitutter kan sætte yderligere rammer. En åben bålplads uden tag er derimod sjældent en bygning i den forstand.

Hvordan vedligeholder I bålpladsen?

En bålplads i robinie eller eg kræver ikke overfladebehandling, men den kræver tilsyn. Sæt et fast årligt eftersyn i kalenderen, hvor I tjekker bænkenes fastgørelse, bålkantens tilstand og om gruset skal rettes op. DS/EN 1176-7 beskriver tre inspektionsniveauer for legepladsudstyr – rutineinspektion, driftsinspektion med 1-3 måneders mellemrum og et hovedeftersyn mindst én gang om året – og det er praktisk at lægge bålpladsen ind i samme runde.

Fem konkrete opgaver i årshjulet:

1. Tøm bålstedet for aske hver sæson – våd aske holder på fugten og tærer på stål- og betonkanter.
2. Efterspænd bolte i bænke og ryglæn, når træet har sat sig efter første vinter.
3. Ret grus og stenmel op i kredsen, hvor sko og trillebør har skubbet det væk.
4. Kontroller bænkeforkanterne for splinter og revner, særligt på siddefladen mod bålet.
5. Hold vegetationen nede omkring pladsen, så tørt græs og grene ikke rykker ind i sikkerhedsafstanden.

Er bålpladsen en del af et større udeareal, kan I med fordel lægge den ind i den samlede vedligeholdelsesplan for legepladsen, så eftersynet sker samtidig med det øvrige udstyr.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Beredskabsstyrelsen: Forsigtighed ved afbrænding, brug af ild, lys og varmekilder m.v. – bekendtgørelse nr. 1339 af 10. december 2014 med tilhørende vejledning, bilag 1 (2014, tilgået 2026).
• Danske Beredskaber: Bålreglerne – vejledende afstandskrav efter bålets diameter (tilgået 2026).
• Træ.dk: Holdbarhed – levetider for træ – forventede levetider i jordkontakt for ubehandlet kerneved (tilgået 2026).
• Dansk Standard: DS/EN 350 (naturlig holdbarhed af træ) og DS/EN 1176 med DS/EN 1176-7 (legepladsudstyr, inspektion og vedligeholdelse), tilgået 2026.
• Bygningsreglementet BR18 – administrative bestemmelser om småbygninger og byggetilladelse (tilgået 2026).
• Aktiv Ude: prisniveauer og mål for bålhytter, multihuse og borde-bænkesæt, aktivude.dk (2026).