Sansehave til institutioner: guide til design, sanser og inklusion

En sansehave er et udendørs rum, der bevidst stimulerer alle sanser gennem planter, materialer og kontraster – lys og skygge, hårdt og blødt, glat og ru. I institutioner bruges den til at understøtte børns sansemotoriske udvikling og fordybelse, og den kan indrettes, så børn med særlige behov leger med på lige fod.

Hovedpointer

  • En sansehave sætter sanserne i spil – modsat en traditionel legeplads, hvor fokus ofte er ét redskab ad gangen.
  • Børnehuset Elverhaven i Odense brugte ifølge BUPL (2019) to år på en sansehave med 11 sanselige uderum.
  • Robinie er råd-resistent i holdbarhedsklasse 1 og holder udendørs uden trykimprægnering.
  • Offentlige anlæg skal følge DS/EN 1176 (udstyr) og DS/EN 1177 (faldunderlag).
  • En inkluderende indretning forener børnene i legen frem for at dele dem op i særlige zoner.

Hvad er en sansehave?

En sansehave er et koncentrat af natur, der taler til syn, lyd, lugt, smag og følesans på én gang. Den kombinerer planter, sten, træ og vand med stier, bede og siddepladser, så børnene oplever kontraster og fordybelse. Modsat en klassisk legeplads står legeredskaberne i baggrunden, og sanseindtrykkene i forgrunden.

For jer som institution betyder det, at haven kan bruges hele dagen og året rundt: duftende krydderurter om foråret, bær at smage om sommeren, blade der rasler om efteråret. Mange kombinerer sansehaven med elementer fra en naturlegeplads, så børnene både kan sanse og bevæge sig.

Hvilke sanser stimulerer en sansehave?

En sansehave stimulerer typisk seks sanser: lugt, hørelse, syn, smag, følesans og den sansemotoriske balance- og bevægelsessans. Ifølge BUPL (2019) arbejdede Børnehuset Elverhaven med disse sanseindtryk fordelt på 11 sanselige uderum, udviklet med havearkitekt Helle Troelsen. Tabellen nedenfor kobler hver sans til konkrete elementer og materialer, I kan bruge.

Sans Element Materiale eller plante
Lugt Duftbed i hoftehøjde Rosmarin, mynte, lavendel
Hørelse Vand og vindspil Rislende vand, bambus, siv
Syn Farvekontraster og lysspil Blomster, løvtræer, skygge
Smag Spiselige bede Bær, ærter, spiselige urter
Følesans Barfodssti og taktile flader Sten, bark, sand, robinie
Balance og bevægelse Balanceredskaber i lav højde Robiniestammer, balancebom
Sanser koblet til konkrete elementer i en sansehave (Aktiv Ude, 2026)

Følesansen og balancen kan I nemt styrke med enkle balanceredskaber i træ. En lav balancebom lagt i græsset giver taktil og motorisk træning uden at fylde meget.

Hvorfor er en sansehave godt for børns udvikling?

En sansehave understøtter både motorik, fordybelse og fællesskab. Når børn balancerer, dufter, smager og mærker, trænes deres sansemotorik og koncentration i naturlige omgivelser. Sundhedsstyrelsen anbefaler (2023), at børn på 5-17 år er fysisk aktive mindst 60 minutter dagligt – et uderum, der lokker til bevægelse, gør den daglige aktivitet lettere at nå.

BUPL peger (2019) desuden på pædagogiske gevinster som mestring, tålmodighed, selvstændighed og dialog mellem børn og voksne. Kombinerer I sansehaven med lidt naturfitness som en balancebom, får I både ro og bevægelse i samme rum.

Sansehave, inkluderende legeplads og legeplads til særlige behov

En inkluderende legeplads er indrettet, så alle børn – uanset handicap – kan lege sammen, frem for at blive delt op i særlige zoner. En sansehave er ofte et stærkt afsæt for netop det, fordi sanseoplevelser er tilgængelige uden høj fysik. En legeplads til særlige behov går skridtet videre med redskaber, der er tilpasset motoriske eller kognitive udfordringer.

Praktiske greb til en inkluderende indretning:

  • Brede, jævne stier, så kørestole, rollatorer og barnevogne kan passere hinanden.
  • Glatte overgange mellem overflader og fast faldunderlag, hvor det kræves.
  • Elementer i flere højder, så både stående og siddende børn kan nå dem.
  • Farve- og materialekontraster, der hjælper børn med kognitive eller synsmæssige behov med at orientere sig.

Har I børn med markante behov, kan særligt tilpassede redskaber til særlige behov integreres i haven, så ingen holdes udenfor legen.

Hvilke krav og standarder gælder for en sansehave?

Så snart en sansehave indeholder legeredskaber, gælder de samme krav som for enhver offentlig legeplads. Udstyret skal leve op til DS/EN 1176, og faldunderlaget til DS/EN 1177; udendørs fitnessredskaber følger DS/EN 16630. Rene plantebede og stier uden redskaber falder uden for legepladsstandarderne, men skal stadig være sikre at færdes på.

Dansk Standard fremhæver (2018), at standarderne skal minimere risikoen for alvorlige skader gennem krav til blandt andet klemfælder, faldhøjder og afstande. Er I i tvivl om et konkret krav, så beskriv det kvalitativt og få det tjekket – løbende legepladsinspektion udføres af certificerede inspektører, ikke af leverandøren.

Hvad koster en sansehave, og hvad driver prisen?

Prisen på en sansehave svinger meget, fordi den afhænger af areal, materialevalg, antal redskaber, faldunderlag og montering. Et beplantet duftbed med et par balanceelementer ligger i en helt anden ende end en fuldt anlagt have med vand, stier og inkluderende redskaber. Vælg derfor et niveau, der matcher jeres pædagogiske mål og budget.

Vigtige prisdrivere:

  • Materiale: robinie er råd-resistent i holdbarhedsklasse 1 og holder udendørs uden trykimprægnering, hvilket sænker de samlede omkostninger over tid. Læs mere om valget mellem robinie eller lærk.
  • Faldunderlag: kravet stiger med redskabernes faldhøjde.
  • Montering: jordarbejde og forankring udgør en reel del af budgettet.

Mange institutioner finansierer projektet delvist gennem fonde – se mulighederne for fonde til legepladser. Skal I i gang, hjælper vi gerne med at skalere haven til jeres areal; kontakt os for en uforpligtende snak.

Kontakt Aktiv Ude, så vender vi tilbage med et uforpligtende bud på jeres projekt – og vi sparrer gerne om ønsker, placering og budget undervejs.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på en sansehave og en almindelig legeplads?
En sansehave sætter sanserne i centrum gennem planter, materialer, dufte, lyd og kontraster, mens en almindelig legeplads er bygget op om fysiske legeredskaber. Mange institutioner kombinerer de to, så børnene både kan sanse, fordybe sig og bevæge sig i samme uderum.
Skal en sansehave leve op til DS/EN 1176?
Ja, hvis sansehaven indeholder legeredskaber. Så gælder DS/EN 1176 for udstyret og DS/EN 1177 for faldunderlaget, ligesom på enhver offentlig legeplads. Rene plantebede og stier uden redskaber falder uden for legepladsstandarderne, men skal stadig være sikre at færdes på.
Hvordan gør vi sansehaven inkluderende for børn med særlige behov?
Sørg for brede, jævne stier, glatte overgange mellem overflader og elementer i flere højder, så både stående og siddende børn kan nå dem. Farve- og materialekontraster hjælper børn med kognitive eller synsmæssige behov, og særligt tilpassede redskaber kan integreres, så alle leger med.
Hvilket træ holder bedst i en sansehave?
Robinie er et oplagt valg, fordi det er naturligt råd-resistent i holdbarhedsklasse 1 og holder udendørs uden trykimprægnering. Det giver lavere samlede omkostninger over tid, fordi det ikke skal males eller udskiftes så ofte som plast og metal. Lærk og eg er andre robuste muligheder.
Hvad koster det at anlægge en sansehave?
Prisen afhænger af areal, materialer, antal redskaber, faldunderlag og montering, så den varierer meget. Et enkelt duftbed med balanceelementer er langt billigere end en fuldt anlagt have med vand og inkluderende redskaber. Mange institutioner søger fonde til at finansiere en del af projektet.

Kilder

  • BUPL – 5 gode råd: Sådan arbejder I med sansehaver (2019)
  • Sundhedsstyrelsen – Anbefalinger om fysisk aktivitet for børn og unge 5-17 år (2023)
  • Dansk Standard – Sikre legepladser med standarder, DS/EN 1176 og 1177 (2018)