En bæredygtig legeplads er bygget af holdbare, miljøvenlige materialer – typisk naturligt råd-resistent robinie, lærk eller egetræ uden kemisk trykimprægnering – så den holder i årtier, kan genanvendes og bidrager positivt i en DGNB-certificering. Bæredygtighed handler her om både materialevalg, lang levetid, lavt vedligehold og social værdi for børnene.
De vigtigste pointer
- Materialet afgør det meste: robinie er klassificeret i holdbarhedsklasse 1-2 efter DS/EN 350 og holder udendørs uden kemisk behandling.
- Lang levetid er i sig selv bæredygtigt – jo længere et redskab holder, jo sjældnere skal det udskiftes og bortskaffes.
- Bæredygtige legepladsmøbler betyder borde, bænke og bålhuse i FSC- eller PEFC-certificeret træ med lavt vedligehold.
- En legeplads kan indgå i DGNB-certificeringens sociale og miljømæssige kriterier, som administreres af Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
- Sikkerhed og bæredygtighed går hånd i hånd: udstyret skal fortsat leve op til DS/EN 1176 og faldunderlaget til DS/EN 1177.
Hvad er en bæredygtig legeplads?
En bæredygtig legeplads er et udeområde, hvor materialer, produktion, levetid og bortskaffelse belaster miljøet mindst muligt, samtidig med at legepladsen skaber social og sundhedsmæssig værdi. Det betyder holdbart træ frem for kemisk imprægnering, ansvarligt skovbrug og en konstruktion, der kan repareres i stedet for at skiftes helt ud.
Bæredygtighed dækker altså tre lag: miljø (materialer og CO2), økonomi (levetid og drift) og det sociale (bevægelse, fællesskab og læring). For en institution eller kommune betyder det, at valget ikke kun handler om, hvordan legepladsen ser ud ved indvielsen, men hvordan den holder de næste 15-20 år. Vores erfaring fra institutioner og skoler er, at driften ofte overses, når budgettet lægges.
Hvilke materialer gør en legeplads bæredygtig?
De mest bæredygtige legepladser bygges i naturligt råd-resistent træ – robinie, lærk og egetræ – der holder udendørs uden kemisk trykimprægnering. Robinie er klassificeret i holdbarhedsklasse 1-2 efter DS/EN 350 og er dermed det eneste europæiske træ i den højeste holdbarhedskategori, velegnet til direkte jordkontakt.
Fordelen ved naturligt holdbart træ er, at det ikke afgiver kemi til jorden, kan komposteres eller genanvendes ved endt levetid, og kræver minimalt vedligehold. En balancebom i robinie kan derfor ligge direkte i græsset, fordi træets naturlige garvesyre beskytter mod råd og svamp. Tabellen herunder sammenligner de typiske materialer, vi arbejder med på vores naturlegepladser.
| Materiale | Levetid udendørs uden imprægnering | Kemisk behandling | Vedligehold | Bæredygtighedsprofil |
|---|---|---|---|---|
| Robinie | ca. 15-20 år (klasse 1-2, DS/EN 350) | Ingen nødvendig | Lav | Høj – naturligt råd-resistent, europæisk |
| Lærk | ca. 10-15 år | Ingen nødvendig | Lav til middel | Høj – fornybar nåletræsort |
| Egetræ (kerneved) | ca. 15-25 år | Ingen nødvendig | Lav | Høj – meget hårdt og stabilt |
| Trykimprægneret fyr | ca. 10-15 år | Ja, kemisk imprægnering | Middel | Lavere – kemi og bortskaffelse |
Valget mellem robinie og lærk afhænger af udtryk, budget og placering. Vi har uddybet forskellene i vores guide om robinie eller lærk til legepladsen.
Hvad er bæredygtige legepladsmøbler?
Bæredygtige legepladsmøbler er borde, bænke, bålhuse og opholdsinventar fremstillet i FSC- eller PEFC-certificeret, naturligt holdbart træ med lang levetid og lavt vedligehold. De adskiller sig fra almindeligt haveinventar ved at være dimensioneret til intensivt, offentligt brug og til at kunne repareres del for del.
For en institution eller boligforening handler bæredygtige møbler både om materiale og om totaløkonomi: robuste bænke i robinie eller egetræ, der ikke skal skiftes hvert femte år, giver færre indkøb og mindre affald over tid. Bålhuse og opholdsmøbler samler desuden børn og voksne og understøtter det sociale liv omkring legepladsen – se eksempler under udendørs faciliteter. Kombineret med naturfitness i træ kan et udeareal dække både leg, ophold og bevægelse i samme materialeunivers.
Hvordan indgår en legeplads i en DGNB-certificering?
En legeplads kan bidrage til en DGNB-certificering gennem både de miljømæssige og de sociale kriterier. DGNB bygger ifølge Rådet for Bæredygtigt Byggeri på tre bæredygtighedssøjler – miljømæssig, økonomisk og social kvalitet – suppleret med teknisk kvalitet, proceskvalitet og områdekvalitet, hvor netop områdekvaliteten også inddrager bygningens omgivelser og udearealer.
I praksis betyder det, at valg af dokumenterbare materialer (fx certificeret træ og miljøvaredeklarationer), lang levetid, biodiversitet og udeområdets sociale værdi kan tælle med, når et byggeri eller byområde certificeres. En legeplads, der styrker ophold, bevægelse og grønne kvaliteter, understøtter dermed de sociale og miljømæssige delkriterier. Certificeringen udstedes af Rådet for Bæredygtigt Byggeri, og selve legepladsudstyret skal fortsat leve op til de gældende sikkerhedsstandarder – se Dansk Standard for DS/EN 1176.
Hvor længe holder en bæredygtig legeplads?
En legeplads i naturligt råd-resistent træ holder typisk 15-20 år udendørs uden kemisk behandling, hvis den vedligeholdes og inspiceres. Levetiden er selve kernen i bæredygtigheden: jo længere udstyret holder, jo færre gange skal materialer produceres, transporteres og bortskaffes.
Holdbarheden kræver dog tilsyn. Certificerede inspektører gennemgår legepladsen efter DS/EN 1176, og et velfungerende faldunderlag efter DS/EN 1177 beskytter både børn og konstruktion. Vi leverer redskaberne, ikke selve inspektionen, men rådgiver gerne om legepladsinspektion og løbende pleje. Læs også om krav og typer under faldunderlag til legepladser.
Hvad driver prisen på en bæredygtig legeplads?
Prisen på en bæredygtig legeplads afhænger primært af størrelse, materialevalg, antal redskaber, montering og faldunderlag – ikke af et enkelt fast beløb. Naturligt holdbart træ som robinie kan koste mere ved indkøb end trykimprægneret fyr, men den lange levetid og det lave vedligehold giver ofte en bedre totaløkonomi over legepladsens levetid.
De største omkostningsdrivere er faldunderlag (areal og type), jordarbejde, montering og eventuelt terræn. Vi har samlet prisniveauer og eksempler i guiden hvad koster en legeplads til institution og skole. Mange institutioner og foreninger finansierer desuden dele af projektet via fonde – se mulighederne under fonde til legepladser.
Kilder
- Dansk Standard – DS/EN 350 (holdbarhed af træ) og DS/EN 1176/1177 (legepladsudstyr og faldunderlag), ds.dk
- Rådet for Bæredygtigt Byggeri – DGNB-certificering og bæredygtighedssøjler, rfbb.dk
- Sikkerhedsstyrelsen – legepladssikkerhed, sik.dk
Kontakt Aktiv Ude, så vender vi tilbage med et uforpligtende bud på jeres projekt – og vi sparrer gerne om ønsker, placering og budget undervejs.
Ofte stillede spørgsmål
Er robinie mere bæredygtigt end trykimprægneret træ?
Tæller en legeplads med i en DGNB-certificering?
Hvad er bæredygtige legepladsmøbler?
Hvor længe holder en bæredygtig legeplads?
Kan man søge fonde til en bæredygtig legeplads?
