En naturlegeplads til en institution er en legeplads, hvor redskaberne er lavet af massivt, rustikt træ som robinie, lærk og eg og står i et grønt og varieret terræn. Den skal overholde de samme sikkerhedskrav som alle andre offentlige legepladser, og i praksis betyder det DS/EN 1176 for redskaberne og DS/EN 1177 for faldunderlaget. Til gengæld giver den mere åben leg, mere varieret motorik og et udtryk, der passer ind i naturen.
Guiden er skrevet til pædagogiske ledere, skoleledere, tekniske serviceledere og kommunale indkøbere. Den hjælper jer med at vælge mellem en naturlegeplads og en traditionel legeplads, finde de rigtige redskaber til vuggestue, børnehave eller SFO og planlægge projektet uden overraskelser.
Det vigtigste kort fortalt
- Ifølge Sikkerhedsstyrelsen er legepladser ved skoler og børneinstitutioner offentlige legepladser. Reglerne er de samme, uanset om redskaberne er af træ, plast eller metal.
- DS/EN 1176 gælder for selve redskaberne, og DS/EN 1177 gælder for faldunderlaget.
- Sundhedsstyrelsen skriver i Børn og bevægelse i dagtilbud (2019), at leg på legepladser kan bidrage til at udvikle børns motorik.
- Robinie er naturligt råd-resistent og kan stå i jorden uden trykimprægnering.
- Projektets omfang afhænger af areal, redskabstyper, faldhøjde, træsort, montering og adgangsforhold.
Hvad er en naturlegeplads?
En naturlegeplads er en legeplads, hvor legen foregår på træstammer, sten, sand, terræn og beplantning frem for færdige moduler i plast og pulverlakeret stål. Stammernes naturlige form bliver ofte bevaret, så ingen balancebomme eller klatrestativer er helt ens.
Det vigtigste ved en naturlegeplads er den åbne leg. Redskaberne bestemmer ikke selv, hvad de skal bruges til, så den samme liggende stamme kan være skib, bro og balanceredskab i løbet af en formiddag. I Sundhedsstyrelsens udgivelse om børn og bevægelse i dagtilbud (2019) står der, at grønne områder giver børn gode muligheder for at bevæge sig frit, og at leg på legepladser kan bidrage til at udvikle deres motorik. En naturlegeplads giver børnene begge dele på institutionens egen grund.
Juridisk er en naturlegeplads ikke en særlig kategori. Ifølge Sikkerhedsstyrelsens regler for legepladsredskaber (sik.dk, læst 2026) er legepladser ved skoler og børneinstitutioner offentlige legepladser. Redskaberne skal være udformet og dimensioneret, så de ikke giver personskader, og det gælder uanset materialet. I kan se eksempler på redskabstyperne i vores udvalg af naturlegepladser i robinie og lærk.
Naturlegeplads eller traditionel legeplads?
Vælg en naturlegeplads, hvis I prioriterer åben leg med plads til fantasien, varieret motorik og et udtryk, der passer ind i grønne omgivelser. En traditionel legeplads består af færdige moduler i plast og metal med faste funktioner og har et mere ensartet og farverigt udtryk. Begge typer skal leve op til DS/EN 1176, så valget handler om pædagogik, udtryk og drift og ikke om sikkerhedsniveau.
| Parameter | Naturlegeplads | Traditionel legeplads |
|---|---|---|
| Materialer | Robinie, lærk og eg suppleret med reb og net | Plast, plader og pulverlakeret metal |
| Udtryk | Rustikt og organisk, og ingen redskaber er ens | Ensartet, ofte i stærke farver |
| Legeform | Åben leg, hvor børnene selv bestemmer, hvad redskabet skal være | Mere styret leg med faste funktioner som tårn og rutsjebane |
| Brug af terræn | Udnytter bakker, skråninger og eksisterende træer | Står typisk på et plant areal |
| Tilpasning | Kan formes efter grunden og institutionens pædagogiske profil | Valg mellem faste moduler |
| Vedligehold | Eftersyn af træets overflade, revner, splinter og samlinger | Eftersyn af beslag, plastdele og overfladebehandling |
| Sikkerhedskrav | DS/EN 1176 og DS/EN 1177 | DS/EN 1176 og DS/EN 1177 |
Vores erfaring fra institutioner og skoler er, at mange vælger en kombination: en naturlig base med stammer, sandkasse og balancebane og så nogle få klassiske redskaber som gynge eller rutsjebane. Valget af træsort er en beslutning for sig, og den gennemgår vi i artiklen om robinie eller lærk til legepladsen.
Hvilke redskaber passer til en naturlegeplads i børnehave og vuggestue?
Redskaberne på en naturlegeplads skal passe til børnenes alder. Vuggestuebørn har brug for lave redskaber, de kan kravle og balancere på. Børnehavebørn har brug for at klatre, gynge og lege rollelege, og SFO-børn har brug for fart, styrke og udfordring. Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for børn på 0-4 år (2016) skal små børn have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i hverdagen. Anbefalingerne fastsætter ikke et bestemt antal minutter for aldersgruppen.
For skolebørn er anbefalingerne mere konkrete. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge på 5-17 år er fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen med moderat intensitet og mindst tre gange om ugen med høj intensitet. Tabellen viser for hver aldersgruppe, hvilken motorik der er i fokus, og hvilke redskaber der passer.
| Aldersgruppe | Motorisk fokus | Oplagte redskaber | Opmærksomhedspunkt |
|---|---|---|---|
| Vuggestue (0-3 år) | Kravle, rejse sig, gå og balancere lavt | Lave stammer, lav balancebom, sandkasse med bred kant og små vippedyr | Lav faldhøjde og frit udsyn for personalet |
| Børnehave (3-6 år) | Klatre, balancere, gynge og lege rollelege | Forhindringsbane, klatrenet, legeskib, gyngestativ og mudderkøkken | Opdeling i zoner, så små og store børn ikke støder sammen |
| SFO og indskoling (6-10 år) | Styrke, fart, koordination og mod | Svævebane, armgang, højere klatrestativer og naturfitness | Større faldhøjder stiller større krav til faldunderlaget |
Til de mindste er balanceredskaber i lav højde og sandkasser grundstammen. I børnehaven giver forhindringsbaner i træ, klatrenet og et legeskib plads til både motorik og fantasi. I et mudderkøkken kan børnene lege med vand og jord og bruge deres sanser. Deler vuggestue og børnehave legeplads, kan I læse om legeredskaber til flere aldersgrupper og om indretning af legepladsen i vuggestue og børnehave.
Hvilke krav gælder for en naturlegeplads ved en institution?
Redskaberne på en naturlegeplads ved en institution skal være udformet, så de ikke giver personskader. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen (sik.dk, læst 2026) kan kravet opfyldes ved at følge de europæiske standarder DS/EN 1176 for legepladsudstyr og DS/EN 1177 for faldunderlag. Andre tekniske specifikationer kan også bruges, hvis de giver samme sikkerhed. Rustikt træ giver ingen undtagelser, så redskaber med naturlig form skal også leve op til kravene.
En stamme med grene, knaster og revner skal derfor bearbejdes, så fingre, hoved eller tøj ikke kan sidde fast. Der skal også være frit faldrum omkring hvert redskab. Over en vis faldhøjde kræver standarden stødabsorberende underlag, og hvilken type der skal bruges, afhænger af højden. Læs mere om faldhøjde og krav til faldunderlag efter DS/EN 1177.
Hvis et redskab til en offentlig legeplads er mærket som bygget efter en standard i DS/EN 1176-serien, skal producenten kunne dokumentere det med en testrapport, oplyser Sikkerhedsstyrelsen. Producenten må selv udføre testen eller lade et testlaboratorium gøre det. Bed derfor om dokumentationen, før I skriver under. Standarderne kan købes hos Dansk Standard, og vi har samlet, hvad de betyder i praksis, i guiden om DS/EN 1176 og godkendte legeredskaber. Lad en certificeret inspektør gennemgå legepladsen, før børnene tager den i brug. Læs mere om legepladsinspektion og om ansvar og tilsynspligt på legepladsen.
Hvad afgør omfanget af en naturlegeplads?
Omfanget af en naturlegeplads til en institution afhænger især af seks forhold: arealets størrelse, antal og typer af redskaber, redskabernes faldhøjde, træsort, montering i jorden og adgangsforhold for maskiner. Faldhøjden har stor betydning, fordi højere redskaber efter DS/EN 1177 kræver større områder med stødabsorberende underlag.
- Areal og antal børn: Leger mange børn samtidig, skal der være flere legezoner, så de undgår kø og sammenstød. Sundhedsstyrelsen (2019) nævner mere plads pr. barn på legepladsen og åbne græsarealer som eksempler på tiltag, der fremmer bevægelse.
- Redskabstyper: En svævebane eller et stort legeskib kræver mere faldrum og montering end en balancebane.
- Faldhøjde og faldunderlag: Lave redskaber kan ofte stå i græs, mens høje redskaber kræver sand, flis eller et andet godkendt underlag.
- Træsort: Robinie, lærk og eg ser forskellige ud og holder forskelligt, når de står i jorden.
- Montering og forankring: Redskab og jordbund afgør, om redskabet skal have støbt fundament eller graves ned.
- Adgang og terræn: Smalle indkørsler, skråninger og eksisterende træer påvirker, hvordan der kan arbejdes på grunden.
Artiklen om hvad der påvirker økonomien i en legeplads til institution går mere i dybden med de forhold, der bestemmer omfanget. Økonomien kan også suppleres med ekstern støtte, og I kan læse om fonde til legepladser. Vi skal kende jeres grund for at give et konkret tilbud, så send os en skitse eller fotos af arealet.
Sådan planlægger I en naturlegeplads trin for trin
Et legepladsprojekt i en institution starter med det pædagogiske formål. Derefter kommer skitse og valg af redskaber og til sidst montering og inspektion. Sundhedsstyrelsen anbefaler i Børn og bevægelse i dagtilbud (2019), at dagtilbud prioriterer de fysiske rammer for bevægelse både inde og ude, og her spiller legepladsen en central rolle.
- Afklar det pædagogiske formål. Beslut, hvilke aldersgrupper, lege og læreplanstemaer udeområdet skal understøtte.
- Kortlæg grunden. Notér terræn, eksisterende træer, sol og skygge, jordbund og adgangsveje.
- Lav en zoneplan. Hold rolig leg, vild leg og de mindstes område adskilt, og placér redskaberne med plads til faldrum.
- Vælg redskaber og træsort. Vælg redskaber efter aldersgrupperne og træsort efter placeringen, og tag højde for, om træet skal stå i jorden.
- Indhent dokumentation og tilbud. Spørg efter testrapporter efter DS/EN 1176 og en beskrivelse af faldunderlaget.
- Montér, og få legepladsen inspiceret. Lad en certificeret inspektør gennemgå anlægget, før børnene tager det i brug.
Tidsplanen og de enkelte beslutninger gennemgår vi mere detaljeret i artiklen om, hvordan I planlægger et legepladsprojekt.
Hvordan vedligeholder I en naturlegeplads i træ?
En naturlegeplads i træ skal efterses løbende i hverdagen og have en grundig gennemgang en gang om året. DS/EN 1176-7 beskriver tre niveauer: rutinemæssigt visuelt eftersyn, funktionseftersyn og en årlig hovedinspektion. På træredskaber skal I især holde øje med overfladen, revner, splinter, samlinger og området lige ved jorden.
Robinie er naturligt råd-resistent og kan derfor stå direkte i jorden uden trykimprægnering. Lærk og eg holder mindre godt, når de står direkte i jorden, så her har monteringen større betydning. Alt træ slår naturlige sprækker, når det arbejder med fugt og frost. De fleste sprækker er harmløse, men skarpe kanter og løse splinter skal slibes af. Hold også faldunderlaget i orden ved jævnligt at rive løst sand og flis tilbage under redskaberne. Læs mere i guiden om vedligeholdelse af legeplads.
Kontakt Aktiv Ude, så vender vi tilbage med et uforpligtende bud på jeres projekt – og vi sparrer gerne om ønsker, placering og budget undervejs.
Ofte stillede spørgsmål
Er en naturlegeplads lige så sikker som en traditionel legeplads?
Kan en naturlegeplads bruges af vuggestuebørn?
Kan vi bygge naturlegepladsen i etaper?
Skal en naturlegeplads inspiceres?
Kilder
- Sikkerhedsstyrelsen: Love og regler om legepladsredskaber til privat og offentlig brug (sik.dk, læst 2026)
- Sikkerhedsstyrelsen: Test af legeudstyr på offentlige legepladser skal dokumenteres (sik.dk, læst 2026)
- Sundhedsstyrelsen: Børn og bevægelse i dagtilbud (2019)
- Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger om fysisk aktivitet og stillesiddende tid for børn 0-4 år (2016)
- Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger om fysisk aktivitet og stillesiddende tid for børn og unge 5-17 år (sst.dk, læst 2026)
- Dansk Standard: DS/EN 1176 (legepladsudstyr) og DS/EN 1177 (faldunderlag) (ds.dk, læst 2026)
