Legeredskaber til institutioner og skoler forankres, så de ikke kan vælte, løftes eller skubbes skæve under leg. I praksis vælges mellem fire metoder: stolper støbt direkte i beton, stolper på nedstøbte ankerjern, jordankre eller skruefundamenter til lette redskaber, og nedgravning direkte i jorden. Valget afgøres af redskabets montagevejledning, jordbunden og faldunderlaget – og Bygningsreglementet kræver, at offentligt tilgængelige legepladsredskaber projekteres efter DS/EN 1176-serien og DS/EN 1177.
Kort fortalt
- Forankringen er en del af sikkerheden, ikke et tilbehør: DS/EN 1176-1:2017+A1:2023 fra Dansk Standard stiller krav til, at redskaber er stabile, og at fundamentet ikke selv bliver en fare.
- Bygningsreglementet (BR18) § 359 opregner ni standarder, som offentligt tilgængelige legepladsredskaber skal projekteres efter: DS/EN 1176-1 til -6, DS/EN 1176-10, DS/EN 1176-11 og DS/EN 1177.
- Gyngestativer og andre redskaber med store dynamiske kræfter støbes typisk ned – jordankre er sjældent nok i institutionsbrug.
- Stolpedybden bestemmes af redskabets montagevejledning, ikke af en fast tommelfingerregel.
- Beton skal hærde, og faldunderlaget lægges først, når forankringen er kontrolleret.
- DS/EN 1176-7:2020 vejleder om installation, drift, vedligeholdelse og inspektion, og Bygningsreglementet (BR18) § 367 peger direkte på principperne i den standard.
Hvad betyder forankring af legeredskaber?
Forankring er den del af monteringen, der fører kræfterne fra leg ned i jorden, så redskabet står fast. DS/EN 1176-1:2017+A1:2023 fra Dansk Standard stiller krav til redskabernes stabilitet og til, at fundamenter ikke i sig selv udgør en fare – for eksempel udragende beton eller ankerjern inde i faldområdet.
Sammenhængen med faldområdet er værd at forstå, før det første hul graves. DS/EN 1176-1 sætter en øvre grænse for fri faldhøjde på 3 m, og arealet under og omkring redskabet skal kunne dæmpe et fald fra den højde, redskabet reelt har. Et fundament, der stikker op i netop det areal, sætter hele den beregning ud af kraft.
Sikkerhedsstyrelsen beskriver, at dansk lovgivning kræver, at legepladsredskaber til offentlig brug udformes og dimensioneres, så personskader undgås, og at kravene kan opfyldes ved at bruge de europæiske standarder DS/EN 1176 og DS/EN 1177. Bygningsreglementet (BR18) siger det samme i § 359, hvor de ni standarder er listet ved navn. Forankringen er altså ikke en fri montagedetalje, men en del af den dokumentation, I som ejer skal kunne fremvise. Læs mere om kravene bag godkendte legeredskaber, før I går i gang med et projekt.
Hvilken forankringsmetode passer til hvilket redskab?
Valget står typisk mellem fire metoder: nedstøbning af stolpen, nedstøbte ankerjern med stolpen over terræn, jordankre eller skruefundamenter, og nedgravning direkte i jorden. DS/EN 1176-1 stiller kravet om stabilitet, men udpeger ikke én bestemt metode – det gør redskabets montagevejledning, og jordbunden afgør, om metoden overhovedet kan bære. Tabellen samler de praktiske forskelle.
| Metode | Typisk anvendelse | Krav til jordbund | Vær opmærksom på |
|---|---|---|---|
| Stolpe støbt direkte i beton | Gyngestativer, klatrestativer, svævebaner og høje redskaber med store kræfter | De fleste jordtyper, men kræver udgravning og plads til maskiner | Betonens top skal ligge under legefladen eller være dækket, så ingen kan falde på den. Redskabet må ikke belastes, før betonen har opnået styrke |
| Nedstøbt ankerjern eller stolpesko | Redskaber hvor træstolpen skal kunne udskiftes uden at bryde fundamentet op | De fleste jordtyper, men kræver præcis afsætning, da beslagene ikke kan flyttes, når betonen er hærdet | Beslag skal være varmgalvaniserede, og konstruktionen må ikke samle vand omkring træets endetræ |
| Jordanker eller skruefundament | Lette redskaber, midlertidige opstillinger og haveredskaber til privat brug | Fast lerjord og komprimeret bund. Virker dårligt i løs sandjord og stenet bund | Kan kun bruges, hvis redskabets egen montagevejledning tillader det. Kræver kontrol af efterspænding |
| Nedgravning direkte i jorden | Rustikke naturlegepladser i robinie og eg, hvor udtrykket skal være enkelt | Drænende jord uden stående vand omkring stolpen | Jordkontaktzonen er den mest udsatte del af stolpen. Drænlag i bunden af hullet og god komprimering forlænger levetiden |
Vores erfaring fra institutioner og skoler er, at valget ofte afgøres af noget helt jordnært: om en minigraver kan komme ind på arealet. Er adgangen smal, ændrer det både metode og tidsforbrug. Det gælder både naturlegepladser og enkeltstående redskaber.
Kan jordanker bruges til et gyngestativ?
Jordankre kan holde et let gyngestativ på plads i en have, men til gyngestativer i institutioner og skoler er nedstøbning som regel den rigtige løsning. En gynge påfører stolperne både lodrette og vandrette kræfter, og gynger har deres egen del af standardserien, DS/EN 1176-2 fra Dansk Standard, med særskilte krav.
Det afgørende er redskabets egen montagevejledning. DS/EN 1176-7:2020 beskriver, at installation skal ske efter producentens anvisninger, og et jordanker må derfor kun bruges, hvis netop det redskab er dokumenteret til det. Skifter I forankringsmetode på egen hånd, falder dokumentationen fra hinanden. Se udvalget af gyngestativer til institutioner, hvor forankringen er tænkt ind fra start.
Hvor dybt skal stolperne graves ned?
Dybden ved nedgravning af stolper fastlægges af redskabets montagevejledning og af stabilitetskravene i DS/EN 1176-1, ikke af en fast tommelfingerregel. Til sammenligning kræver Bygningsreglementet (BR18) i § 342, at bygninger funderes til frostsikker dybde og bæredygtig bund, og vejledningen til bestemmelsen angiver normalt 0,9 m under terræn for opvarmede bygninger og 1,2 m under fritstående fundamenter.
Forskellen mellem funderingskrav til bygninger og til legeredskaber er værd at kende, når I planlægger et helt uderum. Et legeredskab er ikke en bygning, men et bålhus eller en bålhytte med fundament kan være omfattet af Bygningsreglementet – og dermed af helt andre funderingskrav end gyngestativet ved siden af. Afklar det tidligt, så udgravning og støbning kan køres i samme arbejdsgang.
Uanset dybde gælder tre praktiske ting: hullet skal være bredt nok til, at betonen kan omslutte stolpen, opfyldet skal komprimeres i lag, og ledninger i jorden skal være afklaret, før den første spade sættes i.
Hvordan foregår montering af en legeplads?
Montering af en legeplads følger en fast rækkefølge, fordi hvert trin låser det næste. DS/EN 1176-7:2020 fra Dansk Standard er den del af standardserien, der vejleder om installation, drift, vedligeholdelse og inspektion, og den forudsætter, at redskaberne opstilles efter producentens montagevejledning og dokumenteres bagefter.
- Opmåling og afsætning af redskaber, faldområder og sikkerhedsafstande på arealet.
- Kontrol af underlag, terrænfald og ledninger i jorden.
- Udgravning til fundamenter eller stolpehuller.
- Opstilling, opretning og afstivning af redskabet, så det står i vater, mens betonen hærder.
- Støbning og hærdning med afspærring af området.
- Etablering af faldunderlag i det afsatte faldområde.
- Slutkontrol, efterspænding og overdragelse af montage- og vedligeholdelsesdokumentation.
Faldunderlaget lægges efter forankringen, ikke før – ellers kan man hverken se eller kontrollere fundamentets top. Læs mere om krav og typer af faldunderlag, og se hvordan rækkefølgen hænger sammen med resten af planlægningen af et legepladsprojekt.
Hvad går oftest galt ved forankringen?
De fleste fejl ved forankring opstår i overgangen mellem støbning og ibrugtagning, hvor fundamentet er skjult, og tidsplanen presser. Dansk Standard samler hele DS/EN 1176-serien i DS-håndbog 121:2024, som er 8. udgave og indeholder de standarder, der var gældende pr. 1. april 2024 – et nyttigt opslagsværk, når en institution selv skal kunne dokumentere sit anlæg. Listen her er de gengangere, vi møder i praksis.
- Beton, der stikker op i faldområdet i stedet for at ligge dækket under legefladen.
- Redskaber taget i brug, før betonen har opnået tilstrækkelig styrke.
- Manglende komprimering af opfyld, så stolpen sætter sig skævt efter første vinter.
- Beslag uden varmgalvanisering, der ruster i jordkontaktzonen.
- Faldunderlag lagt ud, før forankringen er kontrolleret og godkendt.
- Montagevejledning og dokumentation, der aldrig når frem til den driftsansvarlige.
Hvem monterer, og hvad skal I selv forberede?
Montering af legeredskaber udføres normalt af leverandørens montører, mens den efterfølgende kontrol af sikkerheden hører til hos certificerede legepladsinspektører. Teknologisk Institut uddanner og certificerer den gruppe: inspektørkurset varer en uge og omfatter første års certificering, og kun inspektører med gyldigt certifikat står på instituttets liste. Aktiv Ude leverer og monterer redskaber, men udfører ikke inspektion, og de to roller bør holdes adskilt.
Institutionen eller foreningen sørger typisk for adgangsvej til maskiner, afspærring i byggeperioden, oplysninger om ledninger i jorden, plads til overskudsjord og eventuelt vand på pladsen. Jo mere af det, der er afklaret før montagedagen, jo kortere bliver den. Læs om legepladsinspektion og de forskellige inspektionsniveauer, eller tag fat i os om jeres konkrete areal, hvis I er i tvivl om adgangsforholdene.
Hvordan holder forankringen efter montering?
Forankringen skal efterses, ikke bare etableres. DS/EN 1176-7:2020 arbejder med tre niveauer: rutinemæssigt visuelt tilsyn, driftsinspektion med 1-3 måneders mellemrum og en årlig hovedinspektion, der ser på redskaber, fundamenter og underlag samlet. Bygningsreglementet (BR18) § 367 tillader udtrykkeligt, at drift, kontrol og vedligehold følger principperne i den standard, og bolte, beslag og stolpefod hører til de punkter, der skal med hver gang.
Nye anlæg sætter sig det første år, så bolte bør efterspændes kort efter ibrugtagning. Ved nedgravede stolper er det zonen lige ved terræn, der først bliver blød – hold jord, blade og løst faldunderlag væk fra stolpefoden. Robinie er placeret i holdbarhedsklasse 1-2 efter DS/EN 350 og tåler derfor jordkontakt uden trykimprægnering; forskellene mellem træsorterne er beskrevet i vores gennemgang af robinie eller lærk til legepladsen. Sæt de faste eftersyn ind i jeres plan for vedligeholdelse af legepladsen, så de ikke afhænger af, hvem der lige husker det.
Kontakt Aktiv Ude, så vender vi tilbage med et uforpligtende bud på jeres projekt – og vi sparrer gerne om ønsker, placering og budget undervejs.
Ofte stillede spørgsmål
Skal alle legeredskaber forankres?
Hvor længe skal betonen hærde, før børnene må lege?
Kan legeredskaber monteres om vinteren?
Hvad afgør omfanget af monteringsarbejdet?
Kan jordankre bruges i sandet jord?
Kilder
- Dansk Standard: DS/EN 1176-1:2017+A1:2023, DS/EN 1176-2 og DS/EN 1176-7:2020, DS-håndbog 121:2024 (8. udgave) samt DS/EN 350 om træs naturlige holdbarhed, tilgået september 2026, ds.dk
- Sikkerhedsstyrelsen: Love og regler om legepladsredskaber til privat og offentlig brug, tilgået september 2026, sik.dk
- Bygningsreglementet (BR18): § 342 om fundering og frostsikker dybde samt §§ 358-367 om legepladser, herunder § 359 om projektering og § 367 om drift, kontrol og vedligehold, tilgået september 2026, bygningsreglementet.dk
- Teknologisk Institut: Certificerede legepladsinspektører og legepladsinspektørkursus, tilgået september 2026, teknologisk.dk
