Klatrenet til legepladsen: typer, krav og pladskrav

Et klatrenet er et net af tov spændt op mellem robiniestolper eller omkring en mast, hvor børn klatrer, hænger og balancerer i flere niveauer. Til institutioner, skoler og fællesarealer skal nettet projekteres i overensstemmelse med DS/EN 1176-serien – for tredimensionelle klatrenet gælder desuden DS/EN 1176-11 – og en fri faldhøjde over 60 cm udløser krav om stødabsorberende underlag efter DS/EN 1177. Nettet kan stå alene eller kobles sammen med tårn og forhindringsbane.

Det vigtigste på 30 sekunder

• Bygningsreglementets kapitel 16, § 359, fastslår at legepladsredskaber skal projekteres i overensstemmelse med DS/EN 1176-serien og DS/EN 1177. Tredimensionelle klatrenet er dækket af DS/EN 1176-11.
• Fri faldhøjde må efter DS/EN 1176-1 højst være 3 m, og overstiger den 60 cm, skal der stødabsorberende underlag under redskabet.
• Pladskravet afgør ofte valget: fra 480 x 520 cm for et lavt spind til 1150 x 1150 cm for en 600 cm høj mast (Aktiv Udes produktdata).
• Robinie er naturligt råd-resistent og bruges uden trykimprægnering, også hvor stolperne står i jord.
• Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 60 minutters daglig fysisk aktivitet for børn og unge på 5-17 år – klatring bidrager direkte til det.

Hvad træner børn i et klatrenet?

Klatring i net træner grebstyrke, kropsstamme, koordination og balance på én gang, fordi barnet hele tiden skal stabilisere sig på et underlag, der bevæger sig. Krydsbevægelserne mellem arme og ben stimulerer samspillet mellem kroppens to sider. Nettet giver desuden højde og udsyn, hvilket i praksis fastholder børnene længere end statiske redskaber.

Sundhedsstyrelsen anbefaler i sine anbefalinger for børn og unge på 5-17 år (senest opdateret 2024), at barnet er fysisk aktivt mindst 60 minutter hver dag ved moderat intensitet, at der mindst tre gange om ugen indgår aktivitet med høj intensitet, og at musklerne styrkes mindst tre gange om ugen. Et klatrenet i skolegården eller på institutionens legeplads rammer både intensiteten og muskelstyrkelsen uden voksenstyring. Vil I læse mere om, hvordan redskaber understøtter motorisk udvikling hos børn, har vi samlet det i en særskilt gennemgang.

Et klatrenet er samtidig selvdifferentierende: det lille barn bliver på de nederste masker, det store barn går til tops. Samme redskab dækker dermed et bredt aldersspænd, hvilket er en fordel på arealer, hvor 3-årige og 10-årige deles om pladsen.

Hvilke typer klatrenet findes der?

Klatrenet findes grundlæggende i to familier: fladenet, der spændes op i ét plan mellem stolper eller op mod et tårn, og rumnet, hvor tovene danner en tredimensionel konstruktion som en pyramide, kegle eller diamant. Fladenet fylder mindst; rumnet giver flest klatreveje pr. kvadratmeter.

Tabellen nedenfor er bygget på produktdata fra Aktiv Udes eget sortiment af klatrenet og redskaber med net og viser, hvordan højde, pladskrav og konstruktion hænger sammen.

Ud over fladenet og rumnet findes varianter som netkeglestub, rullepølse, klatreedderkop med knudetov og stolpegrupper med kravlenet. Skal nettet indgå i et længere forløb, kobles det typisk sammen med en forhindringsbane, så børnene bevæger sig fra redskab til redskab uden at røre jorden.

Hvilke krav gælder for klatrenet udendørs?

Klatrenet på offentligt tilgængelige arealer er omfattet af Bygningsreglementets kapitel 16, hvor § 359 fastslår, at legepladsredskaber skal projekteres i overensstemmelse med en række navngivne standarder – blandt andet DS/EN 1176-1 om generelle sikkerhedskrav, DS/EN 1176-11 om tredimensionelle klatrenet og DS/EN 1177 om stødabsorberende underlag. Standarderne er dermed skrevet direkte ind i bygningsreglementet og fungerer som krav, ikke som frivillige anbefalinger.

De tre praktiske grænser, I skal kende, er: fri faldhøjde på maksimalt 3 m, krav om stødabsorberende underlag når den frie faldhøjde overstiger 60 cm, og masker og åbninger, der er dimensioneret så hoved og hals ikke kan fanges. DS/EN 1176-11 foreligger som DS/EN 1176-11:2014 og er sammen med de øvrige dele af serien samlet i DS-håndbog 121:2024 fra Dansk Standard. Ordlyden i § 359 kan læses direkte hos Bygningsreglementet.

Efter opsætning skal redskabet indgå i institutionens eller kommunens driftsplan med løbende eftersyn og et årligt hovedeftersyn. Hovedeftersynet bør udføres af en certificeret legepladsinspektør, og Teknologisk Institut er blandt de danske aktører, der uddanner og certificerer inspektører. Aktiv Ude leverer redskaberne og ikke inspektionen, men vi rådgiver gerne om, hvad der skal dokumenteres; se vores gennemgang af legepladsinspektion og eftersyn.

Hvor meget plads skal I afsætte til et klatrenet?

Regn med et areal, der er væsentligt større end selve redskabet, fordi sikkerhedszonen skal ligge fri hele vejen rundt. En klatrepyramide på 290 cm har et pladskrav på 680 cm i diameter, mens en klatrediamant med 600 cm mast kræver 1150 x 1150 cm. Nettets fodaftryk er altså kun en brøkdel af det nødvendige areal.

Sikkerhedszonen må ikke overlappe med faste genstande som bænke, kantsten, træstammer eller hegn, og den skal være fri for andre redskabers zoner, medmindre faldhøjden er lav nok til at tillade det. Det er her, mange projekter støder på problemer: nettet passer på tegningen, men zonen rammer en flisegang. Mål arealet op, før I vælger model.

Under og omkring nettet skal underlaget matche den kritiske faldhøjde. Løst fyld som faldsand eller træflis lægges i tykke lag for at yde den nødvendige dæmpning, mens gummifliser og støbt gummi vælges efter en dokumenteret kritisk faldhøjde efter DS/EN 1177. Vi har samlet typer, tykkelser og prisniveauer i vores artikel om faldunderlag og kritisk faldhøjde.

Hvad koster et klatrenet til legepladsen?

Prisen på et klatrenet afhænger af fem ting: nettets størrelse og type, den bærende konstruktion, tovkvaliteten, montering og – ofte den største enkeltpost – faldunderlaget. Et lavt fladenet mellem to robiniestolper ligger i den lette ende. Et rumnet på en 600 cm mast koster mere i både redskab, fundering og underlag.

Faldunderlaget bliver dyrere, jo højere nettet er, fordi kravet til dæmpning stiger med faldhøjden, og fordi arealet vokser kvadratisk med sikkerhedszonens radius. Forskellen er konkret: en klatrepyramide på 150 cm skal have underlag inden for Ø 520 cm, mens en klatrediamant med 600 cm mast kræver 1150 x 1150 cm. Det er derfor, den lave pyramide ofte er den økonomisk fornuftige løsning til en børnehave, mens skoler med større børn får mere ud af at investere i højden. Se vores samlede prisgennemgang af, hvad en legeplads koster til institution og skole.

Mange institutioner og foreninger finansierer klatreredskaber via fondsmidler. Lokale og Anlægsfonden støtter blandt andet faciliteter til idræt, leg og bevægelse, og flere private fonde støtter uderum ved skoler og daginstitutioner. Vi har samlet et overblik over relevante fonde til legepladser.

Robinie, aluminium eller stål – hvad holder bedst?

Robinie er det oplagte valg til den bærende trækonstruktion, fordi træet er naturligt råd-resistent og derfor kan sættes i jorden uden trykimprægnering. Aluminiumsmaster bruges, hvor nettet skal højt op, fordi masten kan holdes slank – Aktiv Udes klatrediamant er bygget om netop en alu-mast i 400 eller 600 cm. Stål ses primært i beslag, sjækler og øjebolte, hvor rustfrit stål er standard.

Aktiv Udes træbaserede klatreredskaber bygges på afsplintede og pudsede robiniestolper med en diameter på 15-18 cm, behandlet med en miljøvenlig olieblanding og samlet med beslag og bolte i rustfrit stål. Robinie har den fordel, at det ældes synligt og patinerer i stedet for at nedbrydes indefra, hvilket gør tilstandsvurdering ved eftersyn lettere end på malet konstruktionstræ. Overvejer I materialevalget bredere, sammenligner vi de to mest brugte træsorter i robinie eller lærk til legepladsen.

Tovene er taifuntov – 16 mm i klatrepyramiden og 18 mm i klatrediamanten. Taifuntov er et flettet klatretov, der på legepladsredskaber typisk opbygges om en kerne af stålwire, hvilket giver både bæreevne og modstand mod hærværk. Maskestørrelsen vælges efter aldersgruppen: stormasket 30 x 30 cm til større børn, der skal have plads til fod og hånd, og dobbeltflettet fintmasket kravlenet hvor de mindste skal kunne kravle uden at falde igennem.

Klatrenet eller klatrestativ – hvad passer til jeres areal?

Vælg klatrenet, når I vil have mange klatreveje på lidt jord og en aktivitet, der udfordrer balance og kropsstamme. Vælg klatrestativ, når legen skal have faste platforme, rutsjebane eller tag. Nettet er billigere pr. aktivitetsplads; stativet giver flere legefunktioner samlet ét sted.

Pladsen afgør ofte sagen. Et fladenet kan hænges op i eksisterende galger, stolper eller op mod et tårn og kræver derfor ikke sit eget felt, mens et rumnet som klatrediamanten lægger beslag på op til 1150 x 1150 cm alene. Til større skolegårde fungerer rumnettet til gengæld godt som selvstændigt midtpunkt, fordi det kan rumme mange børn samtidigt uden kø – modsat en rutsjebane eller en gynge. Se også vores gennemgang af klatrestativ til legepladsen, hvis I er i tvivl om, hvilken type der løser jeres behov.

Hvordan vedligeholder I et klatrenet?

Kontrollér tovenes splejsninger, beslag og bolte ved hvert rutineeftersyn, og se især efter slid, hvor tov møder metal. Robiniestolper efterses ved jordlinjen, hvor fugt belaster mest. Løst faldunderlag skal rives op og efterfyldes, fordi det komprimeres og mister dæmpning over tid. Oven i de daglige og månedlige eftersyn ligger det årlige hovedeftersyn, som bør udføres af en certificeret legepladsinspektør.

Et slidt tov viser sig typisk som blottet kerne eller opflossning ved knuderne – det er et udskiftningskriterium, ikke et kosmetisk problem. Klemmer og samlinger efterspændes, da temperaturudsving og belastning løsner dem hen over en sæson. Praktiske rutiner og et årshjul for drift finder I i vores artikel om vedligeholdelse af legepladsen.

Skal klatrenettet indgå i et større uderum til flere aldersgrupper, kan det med fordel planlægges sammen med resten af arealet fra start – både af hensyn til sikkerhedszoner og til budgettet. Vi gennemgår sammenhængen i legeplads til skoler og institutioner.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Bygningsreglementet (BR18), kapitel 16, § 359 om legepladsredskaber og -underlag. Hentet august 2026.
• Dansk Standard: DS/EN 1176-1, DS/EN 1176-11:2014 og DS/EN 1177, samlet i DS-håndbog 121:2024.
• Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger om fysisk aktivitet for børn og unge 5-17 år, senest opdateret 2024.
• Teknologisk Institut: legepladsinspektion, faldunderlag og certificering af legepladsinspektører. Hentet august 2026.
• Aktiv Ude: produktdata for Klatrenet, Klatrepyramide, Klatrediamant og Kæmpeedderkoppens spind, aktivude.dk. Hentet august 2026.