Et klatrestativ til legepladsen er et redskab, ofte i træ eller stål, hvor børn klatrer, hænger og kravler i højden og træner styrke, koordination og mod. Vælg det efter aldersgruppen, sørg for godkendt faldunderlag ved fri faldhøjde over 60 cm, og kontroller, at redskabet opfylder standarden DS/EN 1176.
Kort fortalt
- Et klatrestativ dækker over flere typer: klassiske stativer, klatrepyramider, klatrenet og klatrevægge – vælg efter alder og areal.
- DS/EN 1176 gælder for selve redskabet, DS/EN 1177 for faldunderlaget.
- Ved fri faldhøjde over 60 cm kræves stødabsorberende faldunderlag; den maksimale fri faldhøjde er 3 meter.
- Robinie er naturligt råd-resistent (holdbarhedsklasse 1-2 efter DS/EN 350) og holder typisk 15-20 år eller mere udendørs uden trykimprægnering.
- Prisen drives af størrelse, materiale, montering og faldunderlag – ikke af redskabet alene.
Hvad er et klatrestativ til legepladsen?
Et klatrestativ er et legeredskab bygget til, at børn kan klatre, hænge, balancere og kravle mellem flere niveauer. Det træner hele kroppen på én gang – greb, armstyrke, benkraft og rumlig sans. På institutioners og skolers legepladser er klatreredskaber blandt de mest brugte, fordi de rummer mange børn samtidig og udfordrer på flere niveauer.
Klatreleg understøtter det, Sundhedsstyrelsen anbefaler: at børn og unge (5-17 år) er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Et godt klatrestativ inviterer til den bevægelse frivilligt, fordi børnene selv sætter sværhedsgraden. Aktiv Ude bygger klatreredskaber i rustikt træ som en del af vores naturlegepladser, hvor materialet er en del af legeoplevelsen.
Hvilke typer klatrestativer findes der?
Der findes fire hovedtyper klatreredskaber til legepladsen: det klassiske klatrestativ, klatrepyramiden, klatrenettet og klatrevæggen. De adskiller sig på højde, arealbehov og hvilken motorik, de træner. Valget afhænger af aldersgruppen og af, hvor meget plads I har til rådighed.
En klatrepyramide er en netkonstruktion i reb spændt op i pyramide- eller tårnform, hvor børnene klatrer op ad de skrå net. Klatrenet og reb er blødere og mere eftergivende end faste rammer, hvilket gør dem velegnede til blandede aldersgrupper. Nedenfor er et overblik, I kan bruge, når I skal matche redskab og målgruppe.
| Type | Typisk aldersgruppe | Primær motorik | Arealbehov |
|---|---|---|---|
| Klassisk klatrestativ | 3-12 år | Armstyrke og hængende greb | Middel |
| Klatrepyramide (net) | 4-14 år | Helkropskoordination i højden | Stort |
| Klatrenet og reb | 2-12 år | Balance og grebstyrke | Fleksibelt |
| Klatrevæg | 3-12 år | Fodfæste og fingerkraft | Lille |
Skal klatreredskabet indgå i et større forløb, kombineres det ofte med andre elementer. Se for eksempel vores klatrenet og redskaber med net eller de faste klatrevægge, som fylder lidt og passer godt på mindre arealer.
Hvordan vælger I det bedste klatrestativ?
Det bedste klatrestativ er ikke det største, men det, der passer til jeres aldersgruppe, areal og faldunderlag. Start med at fastlægge, hvem der skal bruge det, hvor meget plads I har, og hvilket underlag der ligger i forvejen. Derefter vælger I højde og type – ikke omvendt.
Fire forhold er værd at afklare, før I bestiller:
- Aldersgruppe: Jo yngre børn, jo lavere fri faldhøjde og mere eftergivende net frem for faste rammer.
- Areal og sikkerhedszone: Redskabet skal have frit fald- og sikkerhedsareal hele vejen rundt, uden forhindringer.
- Faldunderlag: Regn underlaget med i budgettet fra start – det er ofte en større post end selve redskabet.
- Materiale og holdbarhed: Vælg en træsort, der holder udendørs uden hyppig vedligeholdelse.
Klatreredskaber fungerer godt sammen med balance- og forhindringselementer i et samlet motorikforløb. Overvejer I et større område, kan I lade jer inspirere af vores forhindringsbaner. Er I i tvivl om selve indkøbsprocessen, har vi samlet råd i guiden om at vælge legepladsleverandør.
Hvilke sikkerhedskrav gælder for klatrestativer?
Klatrestativer til offentlige legepladser skal opfylde DS/EN 1176, som er den europæiske standard for legepladsudstyr, mens faldunderlaget følger DS/EN 1177. Standarderne fastsætter krav til konstruktion, fangstpunkter, sikkerhedsafstande og stødabsorberende underlag, så risikoen for alvorlige skader mindskes.
Faldhøjden afgør underlaget. Ved en fri faldhøjde over 60 cm skal der stødabsorberende faldunderlag under og omkring redskabet, og den maksimale fri faldhøjde på legepladsudstyr er 3 meter, jf. DS/EN 1176 og DS/EN 1177 (Dansk Standard, 2018). Løse materialer som sand og træflis kræver en bestemt lagdybde, mens gummiunderlag testes op til en kritisk faldhøjde. Vi har uddybet reglerne i artiklen om faldunderlag til legepladser.
Aktiv Ude leverer redskaber, ikke inspektion. Den lovpligtige, årlige hovedinspektion udføres af en certificeret legepladsinspektør, og Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med legepladssikkerhed i Danmark. Book altid en uvildig inspektion efter opsætning og som del af den løbende drift.
Hvilken højde passer til hvilken alder?
Højden vælges efter børnenes alder, fordi den styrer den fri faldhøjde og dermed kravet til faldunderlag. Til de yngste – vuggestue og børnehave – anbefaler vi lave klatreredskaber, så faldhøjden holdes nede og underlaget kan holdes enkelt. Til skolebørn kan højden øges, men aldrig ud over 3 meter fri faldhøjde.
Til en vuggestue eller børnehave giver lave net og stativer den bedste balance mellem udfordring og sikkerhed. Der er mere om aldersgrupperne i vores guide til legeplads til vuggestue og børnehave. Klatrestativer til børn udendørs skal desuden tåle vejr og slid året rundt, hvilket gør materialevalget afgørende.
Hvad koster et klatrestativ, og hvad driver prisen?
Prisen på et klatrestativ afhænger af størrelse, materiale, montering og faldunderlag – ikke af redskabet alene. Et lille klatrenet ligger i den lave ende, mens en stor klatrepyramide med tilhørende faldunderlagsareal koster væsentligt mere. Faldunderlaget er ofte en overset, men stor budgetpost.
Fem faktorer trækker prisen op eller ned: redskabets størrelse og højde, træsort, om montering er inkluderet, hvilket faldunderlag der kræves, og hvor meget jordarbejde grunden kræver. Vi angiver kun konkrete prisniveauer, der fremgår af reelle kilder – se det samlede overblik i vores artikel om hvad en legeplads koster. Skoler, institutioner og foreninger kan i mange tilfælde søge fonde til dele af finansieringen.
Hvilket materiale holder bedst udendørs?
Robinie er den mest holdbare almindelige træsort til klatreredskaber, fordi kerneveddet er naturligt råd-resistent – klassificeret i naturlig holdbarhedsklasse 1-2 efter DS/EN 350 – og derfor typisk kan holde 15-20 år eller mere udendørs uden trykimprægnering. Det gør den til et miljøvenligt valg, da man undgår kemisk behandling. Lærk og egetræ er alternativer med hver deres udtryk og levetid.
Robinie er samtidig et hårdt, stærkt træ, som tåler det slid, klatreleg giver dag efter dag. Fordi træet er rustikt og lever med årstiderne, passer det godt til naturlegepladser, hvor materialet er en del af oplevelsen. Skal I vælge mellem træsorterne, sammenligner vi dem i artiklen om robinie eller lærk til legepladsen. Uanset træsort forlænger enkel, årlig vedligeholdelse levetiden mærkbart.
Kontakt Aktiv Ude, så vender vi tilbage med et uforpligtende bud på jeres projekt – og vi sparrer gerne om ønsker, placering og budget undervejs.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på et klatrestativ og en klatrepyramide?
Hvilke krav gælder for et klatrestativ på en offentlig legeplads?
Hvor højt må et klatrestativ til børn være?
Hvilket materiale holder bedst til et udendørs klatrestativ?
Hvad koster et klatrestativ til en institution?
Kilder
- Dansk Standard – Standarder skaber sikkerhed på legepladser (DS/EN 1176 og DS/EN 1177), 2018.
- Træ.dk – Holdbarhed og levetider for træ (naturlig holdbarhedsklasse efter DS/EN 350).
- Sikkerhedsstyrelsen – legepladssikkerhed og tilsyn.
- Sundhedsstyrelsen – anbefalinger om fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år).


