Legeskib og sørøverskib til legepladsen: guide til institutioner

Et legeskib er et stort legeredskab formet som et skib – typisk et sørøverskib, piratskib eller vikingeskib – der samler flere børn om fælles rolleleg. Står skibet på en offentligt tilgængelig legeplads ved en institution, skole eller boligforening, skal det projekteres efter DS/EN 1176, som Bygningsreglementet (BR18) § 359 henviser til. Ved fri faldhøjde over 60 cm skal der etableres stødabsorberende faldunderlag, og har skibet rutsjebane eller andre dele med tvungen bevægelse, kræves faldunderlag uanset højden.

Kort fortalt

  • Sørøverskib og piratskib dækker det samme redskab. Vikingeskib er en reelt anderledes konstruktion med langt, lavt og åbent skrog.
  • Bygningsreglementet (BR18) § 358 omfatter legepladsredskaber, der er offentligt tilgængelige, og § 359 kræver projektering i overensstemmelse med DS/EN 1176-1 til -6, -10 og -11 samt DS/EN 1177.
  • Fri faldhøjde må efter DS/EN 1176-1 ikke overstige 3 meter. Over 60 cm fri faldhøjde skal der være stødabsorberende faldunderlag, og ved tvungen bevægelse som rutsjebane eller gynge kræves det uanset faldhøjden.
  • Robinie kerneved ligger i holdbarhedsklasse 1-2 efter DS/EN 350:2016 og kan bruges i jordkontakt uden trykimprægnering. Eg ligger i klasse 2-4 og lærk i klasse 3-4. Klasserne gælder kerneved – splintved regnes ikke som holdbart.
  • DS/EN 1176-7:2020 beskriver tre eftersynstyper. Driftseftersynet ligger typisk med 1-3 måneders mellemrum, og det årlige hovedeftersyn skal udføres af en kvalificeret person, der er uafhængig af opstillingen og ikke ansvarlig for udbedringer eller omkostninger.

Hvad er et legeskib til legepladsen?

Et legeskib er et samlende legeredskab i træ, formet som et skrog med dæk, ræling og ofte mast, ror og udkigstønde. Det adskiller sig fra enkeltredskaber ved at rumme mange børn på én gang og ved at rammesætte legen fortællemæssigt frem for kun motorisk.

Forskellen på et legeskib og et klatrestativ er legens karakter. Et klatrestativ inviterer til individuel præstation, mens et skib fordeler roller: nogen styrer, nogen holder udkig, nogen laster sand. Vores erfaring fra institutions- og skolelegepladser er, at et skib ofte bliver det sted, hvor børn på tværs af alder og sprog finder sammen, fordi rollerne kan tildeles uden mange forklaringer. Flere modeller kombinerer skroget med sandkasse i agterenden eller klatrenet som rigning, så både rolleleg og motorik er dækket i samme redskab.

Er legepladsen offentligt tilgængelig, er skibet omfattet af Bygningsreglementets § 358, der stiller krav om, at projektering, udførelse, drift og vedligehold sker, “så der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod personskader”. Det gælder altså ikke kun ved indkøbet, men i hele redskabets levetid. Se hele udvalget af legeskibe og piratskibe til legepladsen som del af sortimentet inden for naturlegepladser.

Hvad er forskellen på sørøverskib, piratskib og vikingeskib?

Sørøverskib og piratskib er to ord for det samme redskab – sørøver er blot det danske ord for pirat, og leverandører bruger begge betegnelser om høje skrog med mast og udkigstønde. Et vikingeskib er derimod en anden konstruktion: langt, lavt og åbent, ofte med dragehoved, årer og skjolde langs rælingen.

Forskellen er ikke kun kosmetisk. Den høje mast og udkigstønde på et sørøverskib løfter de øverste ståflader, og det er præcis dér, kravene i DS/EN 1176-1 om fri faldhøjde og stødabsorberende underlag begynder at koste plads og budget. Et vikingeskib med lavt dæk holder ofte flere legeflader tæt på terræn. Valget mellem de to bør derfor træffes ud fra børnenes alder og arealets størrelse – ikke kun ud fra hvilket tema personalet synes bedst om.

Skibstype Typisk design Legen den lægger op til Højdeprofil og faldunderlag Bedst egnet til
Sørøverskib / piratskib Højt skrog, mast, udkigstønde, ror, ofte rutsjebane eller klatrenet Rolleleg med tydelige roller, klatring og højdeleg Højeste platforme. Mast og udkig presser den fri faldhøjde op, så faldunderlag efter DS/EN 1177 næsten altid er nødvendigt – og altid, hvis der er rutsjebane Børnehave, SFO, skole og boligforening med plads til et samlingspunkt
Vikingeskib Langt, lavt skrog med åbent dæk, dragehoved, årer og skjolde Fælles roning, historiefortælling, siddeleg og balance langs rælingen Lavere dæk og få høje punkter. Flere modeller holder legefladerne tæt på terræn Vuggestue, yngre børnehavebørn, udeskole og formidling
Mindre legeskib eller mini-skib Kompakt skrog, ofte med integreret sandkasse Parallelleg og begyndende rolleleg, sanseleg med sand Lavt. Ligger typisk under grænsen på 60 cm fri faldhøjde, medmindre modellen har rutsjebane Vuggestue, dagpleje og små gårdrum
Skibstyper til legepladsen sammenlignet på design, legetype og højdeprofil

Hvilke krav stiller DS/EN 1176 til et legeskib?

Et legeskib på en offentligt tilgængelig legeplads skal projekteres efter DS/EN 1176. Bygningsreglementets § 359 kræver overensstemmelse med DS/EN 1176-1 til -6, -10 og -11 samt DS/EN 1177 om stødabsorberende underlag. Efter DS/EN 1176-1 må den fri faldhøjde ikke overstige 3 meter, og ved faldhøjder over 60 cm skal der etableres stødabsorberende faldunderlag.

Et krav, der ofte overses ved skibe, er reglen om tvungen bevægelse. Har skibet rutsjebane, gynge eller andre dele, hvor barnet sættes i bevægelse af redskabet, kræves stødabsorberende underlag uanset faldhøjden – også selvom platformen ligger under 60 cm. Ligeledes overraskes mange over kravene om klemrisiko og fastklemning: åbninger i ræling, rigning og trapper skal dimensioneres, så et barns hoved eller krop ikke kan sætte sig fast, og der må ikke være udragende dele, snorfælder eller skarpe kanter i legezonerne. Rebstiger og net skal have korrekte maskestørrelser. Det er derfor sjældent en god idé at bygge et skib selv eller at ombygge et indkøbt skib med hjemmelavede tilføjelser – ændringer kan flytte redskabet ud af overensstemmelse med standarden.

Standarderne er den almindelige vej til at dokumentere sikkerheden, men ikke den eneste: BR18 § 366 tillader fravigelse, hvis det på anden vis sikres og dokumenteres, at sikkerheden mod personskader svarer til kravet i § 358. I praksis vælger stort set alle leverandører og bygherrer standardvejen, fordi alternativ dokumentation er både dyrere og mere usikker. Ejeren af legepladsen har ansvaret for, at redskaberne er sikre i hele deres levetid, hvilket Sikkerhedsstyrelsens vejledning om legepladsredskaber også fremhæver. Læs mere om krav og typer af faldunderlag, inden I fastlægger skibets placering.

Hvilket træ holder bedst til et legeskib?

Robinie er det mest holdbare valg til legeskibe. Efter DS/EN 350:2016 ligger robinie kerneved i holdbarhedsklasse 1-2, altså meget holdbar til holdbar, og kan bruges udendørs uden trykimprægnering – også i jordkontakt. Eg ligger i klasse 2-4 og lærk i klasse 3-4. Klasserne gælder kerneved; splintved regnes ikke som holdbart og skal fravælges i konstruktionen.

I praksis betyder det, at de bærende dele bør udføres i robinie, mens lærk og eg med fordel bruges til flader og beklædning uden jordkontakt. Netop skibe er udsatte, fordi skroget ofte står direkte på terræn eller er delvist gravet ned i sand, og fugten samler sig i overgangen mellem træ og jord. Rustikt træ med bark og naturlige krumninger giver samtidig skibet et udtryk, som børnene selv digter videre på.

Træsort Holdbarhedsklasse for kerneved (DS/EN 350:2016) Behov for trykimprægnering Typisk brug i et legeskib
Robinie 1-2 (meget holdbar til holdbar) Nej, naturligt råd-resistent Bærende stolper, mast, skrogsider og alle dele i jordkontakt
Egetræ 2-4 (holdbar til mindre holdbar) Nej ved rent kerneved uden jordkontakt Dæk, bænke, ror og plane flader
Lærk 3-4 (moderat holdbar til mindre holdbar) Ofte ja ved jordkontakt Beklædning, skjolde og flader uden jordkontakt
Holdbarhedsklasser efter DS/EN 350:2016 for de træsorter, der bruges til legeskibe

Bemærk, at holdbarhedsklasserne i DS/EN 350:2016 angiver et spænd, fordi holdbarheden varierer inden for den enkelte træart. Et konkret parti kan derfor ligge i den lave ende af intervallet. Overvejer I materialevalget nærmere, gennemgår vi forskellene i artiklen om robinie eller lærk til legepladsen.

Hvor meget plads kræver et legeskib?

Et legeskib kræver mere areal end skibets egne mål. Omkring redskabet skal der friholdes et faldområde, og ved fri faldhøjde over 60 cm – eller ved rutsjebane og andre dele med tvungen bevægelse uanset højde – skal dette område udføres med stødabsorberende faldunderlag efter DS/EN 1177. Faldområdets udstrækning vokser med højden, så et højt sørøverskib lægger beslag på markant mere plads end et lavt vikingeskib.

Praktisk betyder det, at I bør måle arealet op, før I vælger model. Husk også passage rundt om skibet, afstand til hegn, bygninger og træer samt plads til de børn, der står og venter på tur ved rutsjebane eller rebstige. På mindre gårdrum er et lavt skib eller et mini-skib med sandkasse ofte den løsning, der faktisk kan lade sig gøre. Til større arealer kan skibet med fordel indgå i et forløb sammen med forhindringsbaner eller balanceelementer, så børnene bevæger sig mellem stationer.

Hvad afgør omfanget af et legeskibsprojekt?

Omfanget af et legeskibsprojekt afgøres af seks forhold: skibets størrelse og antal legefunktioner, valg af træsort, funderingsmetode, om der skal etableres faldunderlag efter DS/EN 1177, hvor let arealet er at komme til med maskiner, og hvor meget terrænarbejde eller fjernelse af eksisterende belægning der kræves.

Adgangsforhold undervurderes ofte. Et skib i massivt robinie er tungt, og hvis det skal bæres gennem en smal port frem for løftes ind med kran, ændrer det monteringen væsentligt. Derfor beder vi typisk om mål på adgangsvejen sammen med målene på selve arealet. Vi giver ikke generiske prisoverslag, fordi et realistisk overslag forudsætter, at størrelse, træsort, fundering, faldunderlag og adgangsvej er afklaret – kontakt os i stedet for et konkret tilbud på jeres areal. Skal projektet delvist finansieres eksternt, har vi samlet erfaringerne i vores gennemgang af fonde til legepladser og et overblik over økonomien i et legepladsprojekt.

Hvordan støtter et legeskib børns udvikling?

Sundhedsstyrelsen anbefaler i udgivelsen “Fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)” fra 2023, at børn og unge er fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag ved moderat intensitet, at aktiviteten mindst tre gange om ugen har høj intensitet, og at musklerne styrkes mindst tre gange om ugen. Et legeskib bidrager til flere af delene, fordi klatring op ad rebstiger og net både er muskelstyrkende og hurtigt bringer pulsen op. Anbefalingerne er samlet på Sundhedsstyrelsens side om fysisk aktivitet for 5-17-årige.

Den pædagogiske værdi ligger dog især i rollelegen. Et skib har en indbygget fortælling, som børnene kan træde ind i uden at skulle opfinde rammen selv, og det gør legen lettere at komme i gang med for børn, der har svært ved at aflæse sociale spilleregler. Samtidig understøtter skibet flere læreplanstemaer på legepladsen på én gang: krop og bevægelse gennem klatring, social udvikling gennem rollefordeling og kultur og æstetik gennem fortællingen. Et vikingeskib har den ekstra fordel, at det kan kobles direkte til historieundervisning i udeskole og udendørs læringsmiljø. Til de yngste anbefaler vi at se skibet i sammenhæng med den øvrige indretning af legeplads til vuggestue og børnehave.

Hvordan vedligeholder I et legeskib i træ?

DS/EN 1176-7:2020 beskriver tre niveauer af eftersyn: rutinemæssigt visuelt eftersyn, driftseftersyn med typisk 1-3 måneders mellemrum og et hovedeftersyn mindst hver 12. måned. Hovedeftersynet skal efter standarden udføres af en kvalificeret person, som ikke har været direkte involveret i opstillingen og ikke er ansvarlig for udbedringer eller omkostninger. Uafhængigheden handler om, at eftersynet udføres fagligt og uden instruktion – standarden kræver ikke, at inspektøren er certificeret eller kommer fra en ekstern virksomhed.

Mellem eftersynene er de vigtigste opgaver på et skib enkle. Efterspænd bolte og beslag, som sætter sig i takt med at træet arbejder, tjek reb og net for slid ved knuder og indfæstninger, og hold øje med overgangen mellem træ og terræn, hvor råd starter. Sand i sandkassedelen skal løsnes og udskiftes efter behov. Ubehandlet robinie og lærk gråner med tiden uden at miste styrke, så gråningen er et udtryk for alder og ikke for nedbrydning. Vi har samlet rutinerne i vores guide til vedligeholdelse af legeplads, og rammerne for de lovpligtige tjek er beskrevet under legepladsinspektion.

Kontakt Aktiv Ude, så vender vi tilbage med et uforpligtende bud på jeres projekt – og vi sparrer gerne om ønsker, placering og budget undervejs.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på et sørøverskib og et piratskib?
Der er ingen forskel. Sørøver er det danske ord for pirat, og begge betegnelser bruges om samme type legeskib med højt skrog, mast, ror og ofte udkigstønde. Vælg efter modellens højde, legefunktioner og pladsbehov – ikke efter navnet, da leverandører bruger ordene i flæng.
Skal der faldunderlag under et legeskib?
Ved fri faldhøjde over 60 cm kræver DS/EN 1176-1 stødabsorberende faldunderlag efter DS/EN 1177, og faldområdet vokser med højden. Har skibet rutsjebane, gynge eller andre dele med tvungen bevægelse, kræves faldunderlag uanset faldhøjden. Høje sørøverskibe med mast og platforme udløser derfor næsten altid kravet.
Kan et legeskib i robinie stå direkte på græs?
Ja, hvis den fri faldhøjde holder sig under 60 cm, skibet ikke har rutsjebane eller gynge, og funderingen er udført korrekt. Robinie kerneved ligger i holdbarhedsklasse 1-2 efter DS/EN 350:2016 og tåler jordkontakt uden trykimprægnering. Ellers skal græsset erstattes af godkendt faldunderlag i hele faldområdet.
Hvilken aldersgruppe passer et legeskib til?
Der findes modeller til hele spændet. Lave vikingeskibe og mini-skibe med sandkasse passer til vuggestue og dagpleje, mens højere sørøverskibe med klatrenet og rutsjebane henvender sig til børnehave, SFO og indskoling. Afgørende er faldhøjden og sværhedsgraden på op- og nedstigning.
Hvor ofte skal et legeskib efterses?
DS/EN 1176-7:2020 beskriver tre eftersyn: løbende visuelt tilsyn, driftseftersyn med typisk 1-3 måneders mellemrum og et hovedeftersyn mindst hver 12. måned. Hovedeftersynet skal udføres af en kvalificeret person, der er uafhængig af opstilling og udbedring. Derudover bør personalet efterspænde beslag og tjekke reb løbende.

Kilder

  • Bygningsreglementet BR18, kapitel 16 “Legepladser mv.” (§ 358-367), herunder § 358 om offentligt tilgængelige redskaber, § 359 med henvisning til DS/EN 1176-1 til -6, -10 og -11 samt DS/EN 1177, og § 366 om fravigelse
  • Dansk Standard, DS/EN 1176-1 (generelle sikkerhedskrav, senest 2017+A1:2023) og DS/EN 1176-7:2020 (installation, inspektion, vedligeholdelse og drift)
  • Dansk Standard, DS/EN 1177 om stødabsorberende legepladsunderlag og bestemmelse af kritisk faldhøjde
  • Dansk Standard, DS/EN 350:2016, holdbarhedsklasser for træ
  • Sundhedsstyrelsen, “Fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)”, udgivet 12. juni 2023
  • Sikkerhedsstyrelsen, Love og regler om legepladsredskaber til privat og offentlig brug