Inkluderende legeplads: udstyr og indretning til alle børn

En inkluderende legeplads er indrettet, så børn med og uden funktionsnedsættelse kan lege det samme sted – ikke hver for sig. Det kræver fast, jævn adgang hele vejen rundt, redskaber der kan bruges siddende, liggende og stående, og en rolig zone. Dansk Standard udgav i 2013 den tekniske rapport DS/CEN/TR 16467 som vejledning til netop det.

Det korte overblik

Inklusion handler om leg sammen. Tilgængelighed er kun forudsætningen – ikke målet.
DS/CEN/TR 16467:2013 fra Dansk Standard er den tekniske rapport om legepladsudstyr tilgængeligt for alle børn. Den er vejledende og supplerer DS/EN 1176.
Bygningsreglementets §§ 358-367 stiller krav om, at legeredskaber og underlag følger DS/EN 1176 (del 1-6 og 10-11) og DS/EN 1177.
Underlaget afgør ofte, om et redskab reelt kan bruges af et barn i kørestol. Løst sand eller flis hele vejen rundt lukker adgangen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 60 minutters daglig bevægelse for børn og unge (5-17 år). Det gælder også de børn, der ikke kan klatre.

Hvad er en inkluderende legeplads?

En inkluderende legeplads er et udeareal, hvor børn med forskellige forudsætninger kan lege i den samme aktivitet på hver sin måde. Det er ikke et separat handicapafsnit, men en indretning hvor adgangsveje, redskabshøjder og aktivitetstyper er tænkt bredt fra start. Dansk Standard beskriver princippet i den tekniske rapport DS/CEN/TR 16467 fra 2013.

Behovet er konkret. “Mange legepladser er lukket land for børn, der har et handicap, fordi tilgængelighed ikke er tænkt ind,” sagde landskabsarkitekt Helle Nebelong, formand for Dansk Legeplads Selskab, i Dansk Standards artikel om tilgængeligt legepladsudstyr fra maj 2013. Et redskab, der kun kan bruges stående og med fuld gribekraft, sorterer børn fra i det sekund, det bliver taget i brug. Et redskab, der kan bruges siddende på kanten, liggende på maven eller med en voksen ved siden af, gør ikke. Det er den slags valg, der afgør, om en legeplads er inkluderende – ikke om der står et skilt med et kørestolssymbol.

Hvad er forskellen på en tilgængelig og en inkluderende legeplads?

En tilgængelig legeplads kan man komme hen til og ind på. En inkluderende legeplads kan man lege på, når man er kommet derhen. Tilgængelighed er fast belægning, brede stier og niveaufri overgange. Inklusion er redskaber, hvor børn med og uden funktionsnedsættelse har en rolle i den samme leg.

Skellet betyder ikke, at legepladsen skal se anderledes ud. “En tilgængelig legeplads er ikke ensbetydende med en legeplads, der skiller sig ud udseende eller designmæssigt,” formulerede Helle Nebelong det i Dansk Standards artikel “Jeg vil også lege med!” fra maj 2013. Pointen er, at inklusion sjældent kræver et anderledes udtryk – den kræver, at de almindelige redskaber placeres og udformes, så flere kan nå dem. En sandkasse med kant i siddehøjde og fast belægning på tre sider er et helt almindeligt redskab, der pludselig virker for flere.

Hvilket legepladsudstyr virker inkluderende?

Inkluderende legepladsudstyr kendetegnes ved lav indstigning, flere brugsmåder pr. redskab og plads til en voksen eller en makker. Der findes ikke ét redskab, der løser alt. Tabellen nedenfor samler de behovstyper, vi oftest bliver bedt om at tage højde for i institutioner og skoler, og hvad de betyder for valget af redskab og underlag.

Behov hos barnet	Krav til redskabet	Eksempler i træ	Adgang og underlag
Kørestol eller nedsat gangfunktion	Aktivitet i siddehøjde, fri benplads under, ingen kant at forcere	Sand- og vandborde, sandkasse med bred kant, karrusel i terrænniveau, bro til gangtræning	Fast, jævn belægning hele vejen rundt og en vendeplads ved redskabet
Nedsat balance og motorisk usikkerhed	Lav faldhøjde, håndstøtte i hele forløbet, gradvis sværhedsgrad	Balancebom lagt lavt i græsset, balancebane med rebgelænder, brede trædestubbe	Græs kan række ved meget lav faldhøjde – ellers stødabsorberende underlag efter DS/EN 1177
Nedsat syn	Tydelige kontraster, taktile overflader, forudsigelig placering uden løse forhindringer	Ru robiniestammer, rebnet, klanginstrumenter, duftende beplantning i sansehave	Ledelinje i belægningsskift fra sti til aktivitetszone
Nedsat hørelse	Visuelt overblik, aktiviteter der ikke kræver verbal koordinering	Vippe for to, gyngestativ med fugleredegynge, klatrenet med frit udsyn	Åbne sigtelinjer fra voksenposition til redskab
Autisme og sansefølsomhed	Mulighed for at trække sig, afgrænset rum, lav stimulusmængde	Hytte eller multihus, halvlukket legeskib, siddekrog i udkanten af zonen	Placeres væk fra gennemgang og fra de mest larmende redskaber
Kognitiv funktionsnedsættelse	Enkel, aflæselig funktion uden skjulte regler, gentagelse frem for kompleksitet	Armgang med tætte greb, vippedyr, enkle forhindringsbaner i ét niveau	Én tydelig ind- og udgang pr. aktivitet

Behov, krav til redskabet og løsninger i træ på en inkluderende legeplads (Aktiv Ude, 2026)

Flere af redskaberne findes som standardvarer og behøver ikke særfremstilling. Se udvalget af redskaber til særlige behov og de almindelige naturlegepladser i robinie, der ofte kan tilpasses med lavere indstigning eller ekstra håndstøtte.

Hvordan indretter I en legeplads til børn med særlige behov?

Del arealet i tre zoner: en aktiv zone med klatring og gynger, en rolig zone med sanse- og siddeaktiviteter, og et mødested hvor børn på tværs af zoner samles. Forbind zonerne med en fast sti, der kan køres på. Uden den sti bliver den rolige zone en parkeringsplads i stedet for et valg.

Placér mødestedet i midten, ikke i udkanten. Et bord-bænkesæt, en bålplads eller et lavt dæk mellem zonerne giver de børn, der ikke deltager i den vilde leg, et sted at være med uden at være tilskuere. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet, opdateret i 2023, lyder på mindst 60 minutters daglig fysisk aktivitet for børn og unge i alderen 5-17 år samt muskelstyrkende aktivitet mindst tre gange om ugen. For børn med nedsat mobilitet skal de minutter kunne findes i noget andet end klatrestativet – fx armgang i siddehøjde, en balancebane med gelænder eller en motorikbane med flere sværhedsgrader i samme forløb.

Husk hvileplads for voksne. Ledsagere, støttepædagoger og forældre bliver ofte glemt i planen, og en bænk med ryglæn tæt på hver zone er en billig måde at gøre legepladsen brugbar i praksis. En sansehave med duft, lyd og forskellige overflader fungerer samtidig som den rolige zone.

Hvad siger reglerne om tilgængelighed på legepladsen?

Sikkerhed er et lovkrav, tilgængelighed er ikke. Bygningsreglementets kapitel om legepladser (§§ 358-367) er udgangspunktet: § 359 kræver, at legepladsredskaber projekteres efter DS/EN 1176 del 1-6 og 10-11 samt DS/EN 1177 om stødabsorberende underlag og kritisk faldhøjde. § 367 kræver, at drift, kontrol og vedligehold af offentligt tilgængelige redskaber og underlag sker, så de til enhver tid overholder de relevante bestemmelser – det kan ske efter DS/EN 1176-7. Sikkerhedsstyrelsen har myndighedsansvaret for legepladsredskaber til offentlig og privat brug, og en legeplads regnes som offentligt tilgængelig, når den ikke er en del af en privat have – altså også ved skoler, institutioner og boligforeninger.

Tilgængelighed er derimod ikke en paragraf i sig selv for legeredskaber. Det er vejledningsstof. DS/CEN/TR 16467:2013 fra Dansk Standard er en teknisk rapport – ikke en standard med grænseværdier – og bruges som supplement til DS/EN 1176-serien, når en legeplads skal planlægges tilgængelig for børn med funktionsnedsættelse. Dansk Standard udgiver desuden DS-håndbog 105 “Udearealer for alle”, der behandler ramper, belægninger, belysning og legepladser i sammenhæng. Seneste udgave, DS-håndbog 105:2026 med undertitlen “råd til planlægning af tilgængelige udemiljøer”, udkom 11. februar 2026; forgængeren DS-håndbog 105:2012 bar undertitlen “sådan planlægges et tilgængeligt udemiljø”.

Konsekvensen for jer som bygherre: sikkerhed er et krav, inklusion er et valg I selv skal beskrive i udbuddet. Hvis tilgængelighed ikke står i materialet, kommer den sjældent med. Vi anbefaler, at I formulerer den som et konkret krav – fx “fast adgangsvej til mindst fire aktiviteter” – frem for som en hensigt.

Hvorfor afgør faldunderlaget, om legepladsen er tilgængelig?

Faldunderlaget er det sted, hvor tilgængelighed oftest falder fra hinanden. Løst sand og træflis er billige og velegnede stødabsorberende underlag efter DS/EN 1177, men en kørestol, en rollator eller et barn med usikker gang kommer ikke igennem dem. Redskabet står der – men vejen derhen er lukket.

Løsningen er sjældent at skifte alt underlag ud. Den er at lægge et fast, stødabsorberende felt der, hvor adgangen skal ske, og beholde løst materiale under de redskaber, hvor faldhøjden er stor og adgangen alligevel kræver klatring. Læs mere om krav og typer af faldunderlag og om forskellen mellem gummifliser og gummiasfalt, når I skal vælge til den tilgængelige del af arealet.

En genvej, der ofte overses: hold faldhøjden nede. En balancebom i robinie kan ligge direkte i græsset, fordi robinie er naturligt modstandsdygtigt over for råd og ikke behøver trykimprægnering eller fundament for at holde. Ved lav opbygningshøjde bliver kravet til underlag mindre – og hele redskabet bliver lettere at nå for flere børn.

Hvad afgør omfanget af et inkluderende legepladsprojekt?

Omfanget styres af fire ting: hvor mange aktiviteter der skal have fast adgangsvej, hvor meget terrænet skal reguleres, hvilket faldunderlag der vælges, og hvor let entreprenørens maskiner kan komme til arealet. Redskaberne i sig selv er sjældent den største post i et tilgængelighedsprojekt – belægning og terræn er.

Et areal med fald mod ét hjørne kræver enten opbygning eller en længere sti med lavere hældning. En institution med kun én smal indkørsel giver flere manuelle arbejdstimer. Og en beslutning om at gøre ni aktiviteter tilgængelige frem for fire ændrer belægningsmængden markant. Vi anbefaler, at I prioriterer et sammenhængende forløb med færre tilgængelige aktiviteter frem for spredte enkeltredskaber – det giver mere reel leg pr. anlagt kvadratmeter. Se hvad der i øvrigt indgår i en legeplads til institution og skole, og hvilke fonde til legepladser der typisk støtter inkluderende udearealer.

Hvilke fejl går oftest igen?

Den hyppigste fejl er ét inkluderende redskab placeret i et hjørne uden fast sti hen til det. Redskabet opfylder intentionen på papiret og bliver ikke brugt. De øvrige gengangere er lige så konkrete:

Rampen ender ved en kant. Overgangen mellem sti og faldunderlag skal være niveaufri, ellers stopper turen der.
Ingen rolig zone. Uden et sted at trække sig ryger de sansefølsomme børn indendørs igen efter få minutter.
Alt er placeret i én højde. Når alle aktiviteter sidder i ståhøjde, er siddende leg umulig – variér mellem terrænniveau, siddehøjde og ståhøjde.
Adgangsvejen glemmes i vedligeholdet. Sand og flis vandrer ud på den faste belægning og gør den ufremkommelig i løbet af en sæson.
Inklusion beskrives ikke i udbuddet. Er kravet ikke skrevet ned, bliver det ikke prissat, og så leveres det ikke.

Skal legepladsen dække flere aldersgrupper, kan det betale sig at se på indretningen samlet frem for redskab for redskab – både i skoler og institutioner og på fællesarealer. I er velkomne til at kontakte os med jeres plantegning, så ser vi på zoner, adgangsveje og redskabsvalg sammen.

Kontakt Aktiv Ude, så vender vi tilbage med et uforpligtende bud på jeres projekt – og vi sparrer gerne om ønsker, placering og budget undervejs.

Ofte stillede spørgsmål

Er der lovkrav om, at en legeplads skal være tilgængelig?

Nej. Bygningsreglementets §§ 358-367 stiller krav om sikkerhed efter DS/EN 1176 og DS/EN 1177, men ikke om tilgængelighed for legeredskaber. Tilgængelighed er vejledningsstof – Dansk Standards tekniske rapport DS/CEN/TR 16467 fra 2013 er den centrale vejledning. Vil I have det med, skal det stå som et konkret krav i jeres udbudsmateriale.

Kan man køre i kørestol på sand og træflis?

Nej, ikke i praksis. Løst sand og træflis er godkendte stødabsorberende underlag efter DS/EN 1177, men de kan ikke passeres med kørestol, rollator eller usikker gang. Løsningen er et fast, stødabsorberende felt langs adgangsvejen og ved de redskaber, der skal kunne nås siddende, mens løst materiale kan bevares under redskaber med stor faldhøjde.

Skal inkluderende legeredskaber se anderledes ud?

Nej. Landskabsarkitekt Helle Nebelong sagde i Dansk Standards artikel fra maj 2013, at en tilgængelig legeplads ikke er ensbetydende med en legeplads, der skiller sig ud udseende eller designmæssigt. Almindelige redskaber i robinie kan gøres inkluderende gennem lavere indstigning, håndstøtte, siddehøjde på kanter og fast belægning omkring – uden et institutionelt udtryk.

Hvor mange redskaber bør være tilgængelige?

Vores erfaring fra institutioner og skoler er, at et sammenhængende forløb med fire til fem tilgængelige aktiviteter fungerer bedre end mange spredte enkeltredskaber. Børn leger dér, hvor der er noget at gå videre til. Prioritér derfor et samlet område med sand- eller vandbord, en balanceaktivitet, en gyngetype og et mødested frem for ét redskab i hvert hjørne.

Hvordan indretter man til børn med autisme på en legeplads?

Med et sted at trække sig til. Afgrænsede rum som en hytte, et multihus eller et halvlukket legeskib giver mulighed for pause uden at forlade legepladsen. Placér dem væk fra gennemgangsarealer og fra de mest larmende redskaber, og undgå aktiviteter, hvor mange børn skal koordinere samtidigt for at legen fungerer.