Madpakkehus til institution og skole: pris, mål og krav

Et madpakkehus er en overdækket, åben trækonstruktion med faste borde og bænke, hvor børn og personale kan spise, undervise og opholde sig i tørvejr. Til institutioner og skoler dimensioneres huset efter børnetal med cirka 4,5-5 m² pr. bord/bænkesæt, og prisen afhænger især af areal, træsort og udførelse.

Hvad er et madpakkehus?

Et madpakkehus er en overdækket bygning med åbne eller halvåbne sider og faste borde og bænke under taget. Formålet er at give en samlet spise- og opholdsplads udendørs, der kan bruges i regn og blæst. Et typisk hus på 14 m² leveres med tre bord/bænkesæt i lærk.

I institutioner og skoler bruges huset sjældent kun til frokost. Det fungerer som base for udeskole og udendørs læringsmiljø, som samlingssted ved afhentning, og som tørt sted at opbevare regntøj og materialer under aktiviteter. Derfor betaler det sig at dimensionere efter den største gruppe, der skal være der samtidig – ikke efter en gennemsnitlig frokost.

Hvad koster et madpakkehus?

Prisen på et madpakkehus afhænger først og fremmest af areal, træsort, om siderne er lukkede, og om huset leveres som byggesæt eller monteret. Robinie og lærk uden trykimprægnering ligger højere i kvadratmeterpris end trykimprægneret fyr, men holder længere og er fri for imprægneringskemi.

Ud over selve huset skal I regne med fundament, levering, montering og eventuelt fast underlag under bordene. Vær også opmærksom på, om et tilbud er med eller uden moms; tilbud til institutioner er ofte angivet ekskl. moms. De samme poster går igen i budgetter til udearealer generelt; se gennemgangen af hvad en legeplads koster. Kontakt os med jeres børnetal og mål på arealet, så vender vi tilbage med et uforpligtende overslag.

Hvor stort skal madpakkehuset være?

En brugbar tommelfingerregel er 4,5-5 m² pr. bord/bænkesæt inklusive gangareal. Tallet er regnet ud fra, at et standardhus på 14 m² leveres med tre bord/bænkesæt. Vores egen erfaringsregel er, at ét sæt rummer omkring 8 børnehavebørn eller 6 skoleelever, når der skal være plads til madkasser og albuer – det er et planlægningstal, ikke en norm.

Til vuggestuer bør I lægge lidt ekstra til, fordi voksne sidder med ved bordet, og fordi bænkehøjden skal være lavere. Skal huset også bruges til undervisning med tavle eller materialer, giver det mening at gå et trin op i tabellen. Løse borde- og bænkesæt i institutionskvalitet uden for huset kan aflaste ved arrangementer, hvor alle er ude samtidig.

Kræver et madpakkehus byggetilladelse?

Oftest ikke – men få det bekræftet af kommunen, før I bestiller. Bygningsreglementets § 5, stk. 1, nr. 1 undtager »opførelse af og tilbygninger til garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, når bygningerne tilsammen har et areal på højst 50 m²«. Et madpakkehus falder som udgangspunkt ind under »og lignende«.

To forbehold er vigtige, netop når bygherren er en institution eller en skole. For det første fastslår § 5, stk. 2, at der skal søges byggetilladelse alligevel, hvis der skal foretages en helhedsvurdering efter reglementets kapitel 8. For det andet er de præ-accepterede brandløsninger for sekundær bebyggelse skrevet med enfamiliehuse for øje, mens daginstitutioner hører til en anvendelseskategori med skærpede brandkrav. Undtagelsen er derfor ikke automatisk den samme på en institutionsgrund som i en privat have.

Bygningsreglementets § 6, stk. 1 tilføjer, at bygninger i samme kategori på højst 50 m² kan udføres, uden at styrke og stabilitet eftervises ved beregning. Det er en af grundene til, at langt de fleste madpakkehuse til institutioner holdes under 50 m².

Uanset udfaldet gælder tre ting: undtagelsen fjerner ikke kravene i lokalplan, servitutter eller anden lovgivning; arealet lægges sammen med jeres øvrige småbygninger som skure og cykeloverdækninger; og kommunen kan have egne krav til placering i forhold til skel. Et opkald til byggesagsafdelingen, inden I bestiller, sparer en dyr ommer.

Madpakkehus, bålhytte eller shelter?

De tre bygningstyper ligner hinanden, men løser hver sin opgave: madpakkehuset er til spisning og ophold, bålhytten til madlavning over ild, og shelteret til overnatning. Alle tre regnes normalt som sekundær bebyggelse og tæller med i den samme 50 m²-grænse i bygningsreglementets § 5, stk. 1, nr. 1. Forskellen ligger i ildsted, lukkede sider og om der skal kunne sludres.

• Madpakkehus: åbent eller halvåbent, faste borde og bænke, intet ildsted. Bedst til daglig spisning og undervisning for en hel gruppe.
• Bålhytte: som regel sekskantet eller ottekantet med røghat i taget og bålsted i midten. Se gennemgangen af bålhytte til institution, hvis madlavning over ild er formålet.
• Shelter: tre lukkede sider og hævet gulv, bygget til at sove i. Læs mere om shelter til institutioner og naturgrunde.
• Overdækning: tag uden møbler, typisk mod bygningsfacade. Relevant, hvis behovet mest er læ i frikvarteret – se overdækning til skolegård.

Mange institutioner ender med at kombinere: et madpakkehus til den daglige drift og en bålplads med faste siddepladser ved siden af til bålmad. Det er typisk billigere end at bygge ét hus, der skal kunne begge dele. Hele sortimentet ligger under multihuse og bålhuse.

Hvilket træ holder længst?

Robinie holder længst, fordi træet er naturligt råd-resistent og kan stå i jordkontakt uden trykimprægnering. Lærk er tættere og mere formstabilt end gran og bruges ofte til brædder og bænke. Trykimprægneret fyr er det billigste; standardsamlesæt bruger typisk trykimprægnerede stolper på 95 x 95 mm.

Til et hus, der skal stå i mange år på en institutionsgrund, er stolpernes fod det kritiske punkt. Enten sættes de i galvaniserede stolpesko over terræn, eller også vælges en træsort, der tåler jordkontakt. Forskellene er samlet i artiklen om robinie eller lærk til legepladsen, og de samme materialehensyn går igen i vores øvrige udendørs faciliteter.

Hvor skal madpakkehuset placeres?

Placer huset i læ for den fremherskende vestenvind, med udsyn til legearealet og på fast, drænet grund. Står huset op ad en legeplads, skal I holde det uden for sikkerhedszonerne omkring redskaberne: bygningsreglementets § 359 kræver, at legepladsredskaber projekteres efter DS/EN 1176-serien, og at faldunderlag følger DS/EN 1177.

Selve madpakkehuset er en bygning, ikke et legepladsredskab, og er derfor ikke omfattet af DS/EN 1176. Men børn klatrer på det, der er i nærheden. Sørg derfor for, at tagudhæng, stolper og bænke ikke bliver springbræt ind i et redskabs faldområde, og at der er fri afstand til gynger og naturlegepladsens øvrige redskaber. Køber I redskaber samtidig, kan I ifølge Sikkerhedsstyrelsens regler for legepladsredskaber bede leverandøren om prøvningsrapport eller testcertifikat, inden I skriver under.

Kan I søge fondsmidler til et madpakkehus?

Ja. Madpakkehuse er en klassisk fondsegnet anskaffelse, fordi de er afgrænsede, synlige og kommer mange til gode. Fonde som Nordea-fonden har tidligere støttet madpakkehuse, der bruges af både lokale borgere, dagplejere og daginstitutioner.

Lokale og Anlægsfonden støtter større anlæg til idræt, friluftsliv og kultur og er relevant, hvis madpakkehuset indgår i et samlet udeområde frem for at stå alene. Mulighederne er samlet i oversigten over fonde til legepladser og udearealer, og et konkret tilbud med mål og materialer styrker ansøgningen mærkbart.

Hvordan vedligeholder I huset?

Et madpakkehus i ubehandlet robinie eller lærk kræver ingen overfladebehandling; træet gråner og bevarer styrken. Til gengæld skal beslag, stolpefødder og tagpap efterses. DS/EN 1176-7 beskriver opstilling, eftersyn og vedligehold af offentligt legepladsudstyr, og bygningsreglementets § 367 stiller krav om drift, eftersyn og vedligehold – så det er praktisk at lægge huset ind i samme rutine som resten af udearealet.

En enkel årsrutine rækker langt:

1. Efterspænd bolte og beslag i foråret – træ arbejder, og bænke bliver løse.
2. Tjek tagpap og alulister for revner og løse søm efter vinteren.
3. Fjern blade og mos fra taget og fra jorden omkring stolpefødderne, så vandet kan komme væk.
4. Se stolperne efter i terrænhøjde, hvor råd altid starter.
5. Undgå højtryksrenser på bordpladerne – den river fibrene op og giver splinter.

Samme rutine kan med fordel dække hele udearealet; se gennemgangen af vedligeholdelse af legeplads og udearealer. Skal I have hjælp til at dimensionere huset efter jeres børnetal og grund, er I velkomne til at kontakte os med mål og billeder af arealet.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Bygningsreglementet BR18, § 5, stk. 1, nr. 1 og stk. 2 samt § 6, stk. 1 om sekundær bebyggelse (hentet august 2026)
• Bygningsreglementet BR18, vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst 50 m² (hentet august 2026)
• Bygningsreglementet BR18, kapitel 16, § 359 og § 367 om legepladsredskaber, underlag og vedligehold (hentet august 2026)
• Sikkerhedsstyrelsen: Love og regler om legepladsredskaber til privat og offentlig brug (hentet august 2026)
• Dansk Standard: DS/EN 1176-serien og DS/EN 1177