Sandkassetyper og tilbehør til legepladsen – guide til institutioner

Sandkasser til institutioner findes primært som fritstående rammer, nedgravede sandarealer i terræn, hævede kanter til kørestolsbrugere og kombinerede sand- og vandmiljøer. Tilbehøret afgør brugsværdien: låg eller net mod snavs, gravemaskine, sandbord og opbevaring. Vælg først type efter terræn og drift, derefter tilbehør efter alder og pædagogisk formål.

Kort fortalt

Fritstående ramme er hurtigst at etablere; nedgravet sandkasse giver størst legeareal og bedst tilgængelighed, men kræver udgravning og dræn.
En lukket, tæt bund er sjældent en god idé – vand skal kunne sive væk, og en gennemtrængelig geotekstil (fiberdug) holder jord og ukrudt væk uden at spærre for dræning.
Brug vasket, afrundet sand. DS/EN 1177 opererer med en kornstørrelse på 0,2-2 mm til støddæmpende sandunderlag, og samme sandtype fungerer i legesandkassen.
Legepladsredskaber og -underlag skal projekteres efter DS/EN 1176-serien og DS/EN 1177, jf. Bygningsreglementet (BR18) § 359, mens § 367 regulerer drift, kontrol og vedligehold.
Regneeksempel: en 3 x 3 m sandkasse med 30 cm sand rummer 2,7 m³ sand, svarende til ca. 4 ton ved en rumvægt omkring 1,5 ton pr. m³.

Hvilke typer sandkasser findes der til institutioner?

Der er fem typer, som går igen i institutioner, skoler og boligforeninger: fritstående ramme, nedgravet sandareal, hævet sandkasse med kørestolsadgang, sandkasse med indbygget bord eller vandrende, og den store sandarena med flere zoner. Forskellen ligger i anlægsarbejdet, tilgængeligheden og hvor meget drift der følger med.

Rammen udføres typisk i robinie eller lærk. Robinie er naturligt råd-resistent og kan derfor ligge i direkte jordkontakt uden trykimprægnering, hvilket er afgørende netop ved en sandkasse, hvor kanten står halvt begravet i fugtigt sand året rundt. Læs mere om forskellen på robinie og lærk til udendørs inventar, før I låser materialevalget.

Type	Sådan er den udført	Bedst egnet til	Anlægsarbejde	Vigtigst at være opmærksom på
Fritstående ramme	Ramme i træ, 25-40 cm høj, placeret på terræn	Vuggestuer og mindre grupper	Lavt: afretning og fiberdug	Kanten skal være afrundet og fri for udstående beslag
Nedgravet sandkasse	Sandareal udgravet i terræn, kant i niveau eller lav	Store børnegrupper og skolegårde	Højt: udgravning, dræn, afgrænsning	Dræn og jordbundsforhold afgør, om sandet mugner
Hævet sandkasse	Kant i typisk 55-70 cm højde med friplads til ben	Børn i kørestol og voksne med ryghensyn	Middel: fast, jævnt underlag hele vejen rundt	Adgangsvejen skal være kørefast, ikke løst grus
Sandkasse med bord eller vandrende	Ramme kombineret med arbejdsflade, pumpe eller rende	Børnehaver med fokus på sanseleg	Middel: evt. vandtilslutning og afløb	Vand plus sand giver mudder – planlæg afvanding
Sandarena med zoner	Stort sandareal med bakker, træstammer og redskaber	Naturlegepladser og fælles udearealer	Højt: terrænregulering og afgrænsning	Faldhøjder fra redskaber i sandet skal vurderes

Sammenligning af fem sandkassetyper til institutioner og fællesarealer

Hvornår giver en nedgravet sandkasse mening?

En nedgravet sandkasse er relevant, når sandet skal være et areal, børnene færdes henover, frem for en kasse, de kravler op i. Kanten ligger i eller tæt på terrænniveau, så de mindste kommer ind uden hjælp, og legen kan flyde sammen med resten af udearealet. Til gengæld kræver den udgravning, dræn og en holdbar afgrænsning.

Praktisk betyder det, at man graver 30-40 cm ud, sikrer fald mod et dræn eller et lag ærtesten i bunden, lægger gennemtrængelig fiberdug og først derefter fylder sand i. På lerjord er dræn ikke valgfrit: leret holder på vandet, og sandet bliver stående som en pyt. En kant i robinie eller nedgravede pæle holder sandet inde og markerer overgangen til græs eller belægning.

Vær opmærksom på niveauforskelle. DS/EN 1176-1 stiller krav om støddæmpende underlag, når den frie faldhøjde fra et redskab overstiger 60 cm – så snart I placerer klatrestammer, en balancebom til naturlegepladsen eller andet udstyr i eller ved sandarealet, skal faldhøjden og faldzonen regnes med. Vores gennemgang af krav og typer af faldunderlag beskriver, hvordan sand og andre materialer klarer sig.

Skal sandkassen have en bund?

Ja – men en gennemtrængelig bund, ikke en tæt. En sandkasse med bund i geotekstil (fiberdug) holder jord, ukrudt og regnorme væk fra sandet, mens regnvand frit kan sive ned. En lukket bund i plast eller tætte brædder gør det modsatte: vandet står i sandet, og det begynder at lugte og danne mug inden for få uger i en våd dansk sæson.

Undtagelsen er sandkasser på en tæt belægning, altså asfalt, fliser eller et tag. Der skal bunden i stedet have kontrolleret afvanding, typisk huller eller riste i lavpunktet, så vandet kan komme ud. Lægger I fiberdug, så før den 15-20 cm op ad siderne, ellers vandrer jorden ind i sandet i kanterne over tid.

Sandtypen betyder mere for hverdagen end bundopbygningen. Vasket, afrundet sand pakker ikke sammen og støver mindre end almindeligt bygge- eller bakkesand, og DS/EN 1177 opererer netop med kornstørrelser i intervallet 0,2-2 mm til støddæmpende sandunderlag – vasket og uden ler- og siltpartikler. Vi har samlet valgkriterierne i artiklen om sand til sandkassen og valg af den rette type.

Hvor meget sand skal der i – og hvor stor skal kassen være?

Regn med et sandlag på 25-30 cm, hvis børnene skal kunne grave huller og tunneller. Et konkret eksempel: en sandkasse på 3 x 3 m med 30 cm sand rummer 9 m² x 0,30 m = 2,7 m³. Tørt, vasket sand vejer typisk omkring 1,5 ton pr. m³, så der skal leveres ca. 4 ton – det er et lille lastbillæs, ikke noget man henter i bigbags.

Samme regnestykke gør efterfyldning overskuelig. Fjerner børn, vind og fejning 5 cm om året fra de 9 m², skal I efterfylde 0,45 m³, altså cirka 0,7 ton sand årligt. Det tal er værd at have med i driftsbudgettet fra begyndelsen.

Sandkassens mål	Areal	Sand ved 30 cm lag	Vægt ved levering	Efterfyldning ved 5 cm tab om året
2 x 2 m	4 m²	1,2 m³	ca. 1,8 ton	0,2 m³ (ca. 0,3 ton)
3 x 3 m	9 m²	2,7 m³	ca. 4 ton	0,45 m³ (ca. 0,7 ton)
4 x 4 m	16 m²	4,8 m³	ca. 7,2 ton	0,8 m³ (ca. 1,2 ton)

Sandmængde og årlig efterfyldning ved 30 cm sandlag – Aktiv Udes egen beregning ved en rumvægt på ca. 1,5 ton pr. m³

Størrelsen bør følge gruppen. Vores erfaring fra institutioner og skoler er, at 4-6 m² fungerer til en vuggestuegruppe, mens 10-15 m² eller mere er nødvendigt, hvis en hel børnehaveafdeling skal kunne lege samtidig uden konflikter om pladsen. Skal sandkassen indgå i et større udeareal, giver det mening at planlægge den sammen med resten, som beskrevet i vores gennemgang af legeplads til vuggestue og børnehave.

Hvilket tilbehør giver mest værdi i daglig drift?

Låg eller net er det tilbehør, der betaler sig hurtigst hjem, fordi det holder blade, regn og efterladenskaber fra katte og fugle ude af sandet. Derefter kommer redskaber, der udvider legen: gravemaskine, sandbord, opbevaring til legetøj og en vandkilde. Sidder tilbehøret fast, forsvinder det ikke – og så bruges det.

Låg i sektioner: på store sandkasser er et låg i flere dele afgørende, ellers kan én voksen ikke betjene det alene.
Net i stedet for låg: lettere at håndtere og lufter sandet, men holder ikke regn ude.
Bred kant som siddeplads: en kant på 20-30 cm i bredden bliver automatisk til pædagogplads og arbejdsflade.
Opbevaringskasse: spande og skovle samlet ét sted forlænger levetiden på legetøjet markant.
Vand ved sandet: en pumpe eller rende gør sandet formbart – se mulighederne under vandleg til legepladser og institutioner.
Mudderkøkken ved siden af: kombinationen sand, vand og køkken er en af de mest holdbare legerammer i en børnehave. Se mudderkøkken til institutioner.

Hvad skal I være opmærksomme på ved en gravemaskine til sandkassen?

En gravemaskine til sandkassen er en fastmonteret sandgraver med sæde, arm og skovl, som barnet betjener med to håndtag. Til institutionsbrug skal den være beregnet til offentlig legeplads, det vil sige robust udført i stål og forankret i et fundament – ikke en løs havemodel i plast, som vælter, når tre børn hænger på armen.

De tre ting, der oftest overses: klemrisiko ved leddene, drejeradius og rækkevidde. En sandgraver, der kan dreje 360 grader, kræver frihøjde hele vejen rundt, og skovlen skal kunne nå sandet uden at barnet må rejse sig fra sædet. Sikkerhedsstyrelsen er myndighed for markedsføring af legepladsredskaber til både privat og offentlig brug, og redskaber til offentlige legepladser skal ikke CE-mærkes. Derfor er leverandørens testrapport eller certifikat efter DS/EN 1176 den dokumentation, I kan bede om, før I skriver under – og redskaber med bevægelige dele skal blandt andet leve op til kravene om fastklemning af fingre i DS/EN 1176-1.

Hvilke krav og sikkerhedsregler gælder for sandkasser?

Bygningsreglementet (BR18) kapitel 16 er det korte svar: § 359 fastslår, at legepladsredskaber og -underlag skal projekteres i overensstemmelse med DS/EN 1176-serien og DS/EN 1177, og § 367 kræver, at drift, kontrol og vedligehold sker, så redskaberne til enhver tid overholder §§ 358-365. Selve sandkassekanten er sjældent faldhøjdekritisk, men alt udstyr i og omkring sandet er omfattet.

Til selve inspektionen henviser Bygningsreglementet § 367 til principperne i DS/EN 1176-7 – eller til en anden fremgangsmåde, der sikrer overholdelse. DS/EN 1176-7:2020 beskriver tre niveauer: den rutinemæssige visuelle kontrol, som på flittigt brugte legepladser bør ske mindst ugentligt, driftsinspektionen med 1-3 måneders mellemrum og den årlige hovedinspektion, der bør udføres af en kompetent person – i praksis typisk en certificeret legepladsinspektør. Ejeren af arealet har ansvaret for, at det sker. Aktiv Ude leverer redskaber og rådgivning, ikke inspektion – men vi har samlet det praktiske overblik i artiklen om legepladsinspektion.

Husk også tilgængeligheden. En hævet sandkasse med friplads under kanten gør, at et barn i kørestol kan køre helt ind til sandet i stedet for at se på. Samme princip – at redskabet møder barnet frem for omvendt – ligger bag vores redskaber til særlige behov.

Hvad koster en sandkasse, og hvad driver prisen?

Prisen på en institutionssandkasse afgøres af fire ting: arealet, materialet i rammen, om der skal graves ud og drænes, og om der monteres tilbehør som låg, gravemaskine eller vandpost. En fritstående ramme i robinie på nogle få kvadratmeter ligger i den lave ende; en nedgravet sandarena med dræn, kanter og redskaber er et anlægsprojekt med jordarbejde. Vi offentliggør ikke faste priser, fordi løsningerne tilpasses arealet – bed derfor om et tilbud på den konkrete opgave.

Regn desuden med de løbende poster. En 3 x 3 m sandkasse, der mister omkring 5 cm sand om året, skal efterfyldes med cirka 0,45 m³ svarende til ca. 0,7 ton, og der skal være adgangsvej til en levering. Oveni kommer den årlige hovedinspektion, som DS/EN 1176-7:2020 beskriver, og den løbende drift, Bygningsreglementet § 367 pålægger ejeren af arealet. Vil I have et samlet billede af budgettet for hele udearealet, giver artiklen hvad koster en legeplads til institution og skole et realistisk udgangspunkt, og mange institutioner søger tilskud – se oversigten over fonde til legepladser.

Hvordan holder I sandkassen ren og i drift?

Læg låg eller net på ved lukketid, ret sandet op efter weekender, og fjern blade og grene løbende, så det organiske materiale ikke nedbrydes i sandet. Sand skal ikke nødvendigvis udskiftes helt hvert år, men efterfyldes, og lugter eller klumper det, er det tegn på, at afvandingen ikke virker som den skal.

Tjek kanten mindst en gang om året. Selv råd-resistent træ som robinie kan få sprækker eller løse beslag ved overgangen mellem sand og luft, hvor fugt og udtørring skifter hurtigst. Vores tjekliste til vedligeholdelse af legepladsen gennemgår årshjulet, og hele sortimentet af sandkasser i træ kan ses under naturlegepladser.

Sandkassen er heller ikke kun opbevaring af sand. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge i alderen 5-17 år er fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag, og for de yngste handler anbefalingen om varieret bevægelse gennem hele dagen. Sand er et af de få materialer på legepladsen, der både trækker de stillesiddende børn ud i kroppen og holder på dem i lang tid ad gangen.

Kontakt Aktiv Ude, så vender vi tilbage med et uforpligtende bud på jeres projekt – og vi sparrer gerne om ønsker, placering og budget undervejs.

Ofte stillede spørgsmål

Må vi bruge almindeligt bygge- eller bakkesand i sandkassen?

Nej. Brug vasket, afrundet sand. Bygge- og bakkesand indeholder ler og finstof, der får sandet til at pakke sig hårdt, støve og farve tøj. DS/EN 1177 opererer med kornstørrelser på 0,2-2 mm til støddæmpende sandunderlag, vasket og uden ler- og siltpartikler, og samme type fungerer bedst i legesandkassen.

Hvor ofte skal sandet skiftes i en institutionssandkasse?

Sandet skal sjældent skiftes helt, men efterfyldes. Regner I med et tab på cirka 5 cm om året, svarer det på en 3 x 3 m sandkasse til 0,45 m³, altså omkring 0,7 ton. Fuld udskiftning er relevant, hvis sandet lugter, klumper eller er forurenet.

Skal der faldunderlag omkring en sandkasse?

Ikke for kanten alene, da den typisk er 25-40 cm høj. Men placerer I redskaber i eller ved sandet, gælder DS/EN 1176-1’s krav om støddæmpende underlag ved fri faldhøjde over 60 cm. Selve sandet fungerer i mange tilfælde som faldunderlag, hvis lagtykkelsen er tilstrækkelig til den aktuelle faldhøjde.

Kan en nedgravet sandkasse etableres på lerjord?

Ja, men ikke uden dræn. Ler holder på vandet, så sandet står vådt og begynder at lugte. Grav dybere end det ønskede sandlag, læg et lag ærtesten eller groft grus i bunden, og etabler afledning til et dræn eller en faskine, før fiberdug og sand lægges på.

Er en gravemaskine til sandkassen omfattet af legepladsstandarderne?

Ja, når den er fastmonteret på en offentligt tilgængelig legeplads. Den skal opfylde de generelle krav i DS/EN 1176-1, blandt andet om fastklemning ved bevægelige dele, og Bygningsreglementet § 359 kræver, at legepladsredskaber projekteres efter DS/EN 1176-serien. Redskaber til offentlig brug CE-mærkes ikke, så bed leverandøren om testrapport.