Faldsand er et løst faldunderlag af vasket, afrundet sand i kornstørrelsen 0,2-2 mm. Det er påkrævet under legeredskaber med en fri faldhøjde over 600 mm og under alle redskaber med tvungen bevægelse. Ved 3 meters faldhøjde skal laget være 300 mm effektivt – derfor udlægges typisk 400 mm. De samme dybder gælder for faldgrus, træflis og barkflis.
Det vigtigste kort fortalt
- Bygningsreglementets § 359 om legepladsredskaber og -underlag henviser til DS/EN 1176-1 til -6, -10 og -11 samt DS/EN 1177.
- Kravet om støddæmpende underlag udløses ved fri faldhøjde over 600 mm – og gælder altid under redskaber med tvungen bevægelse som gynger, karruseller og svævebaner.
- DS/EN 1176-1 sætter samtidig et loft: den fri faldhøjde må ikke overstige 3,0 m, uanset hvor godt underlaget er.
- Udlagt lagtykkelse er ikke det samme som effektiv lagtykkelse. DS/EN 1176-1 lægger 100 mm oven i den krævede dybde, fordi løst materiale flytter sig.
- Løst faldunderlag er hurtigst at etablere og lettest at reparere i felter, men det er den underlagstype, der kræver mest løbende drift.
Hvad er faldsand, og hvornår er det påkrævet?
Faldsand er vasket, rundkornet sand i fraktionen 0,2-2 mm uden ler og silt, udlagt i et løst lag under legeredskaber. Kravet udløses, når den fri faldhøjde overstiger 600 mm, jf. DS/EN 1176-1:2017+A1:2023. Under redskaber med tvungen bevægelse – gynger, karruseller, vipper og svævebaner – kræves støddæmpende underlag uanset højden.
Det afgørende begreb er kritisk faldhøjde. DS/EN 1177:2018+A1:2023 fastlægger prøvningsmetoderne: et instrumenteret kunsthoved slippes ned i underlaget, og accelerationen måles under sammenstødet. Den kritiske faldhøjde er den laveste faldhøjde, hvor målingen giver en HIC-værdi (Head Injury Criterion) på 1000 eller en maksimal acceleration på 200 g. Godkendelsen gælder kun netop det materiale i netop den dybde, der er prøvet.
Praktisk betyder det, at et faldunderlag ikke kan vurderes på øjemål. I skal kende redskabets fri faldhøjde og derefter vælge et materiale og en dybde med mindst tilsvarende dokumenteret kritisk faldhøjde. Ler og silt i sandet er diskvalificerende, fordi det binder kornene sammen og gør laget hårdt efter få måneders regn og leg.
Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med legepladsredskaber i Danmark. Myndigheden gør opmærksom på, at redskaber til offentligt tilgængelige legepladser ikke skal CE-mærkes, men skal være udformet, så personskade undgås – et krav, der kan opfyldes ved at følge DS/EN 1176 og DS/EN 1177 eller andre tekniske specifikationer med tilsvarende sikkerhedsniveau. Det fremgår af Sikkerhedsstyrelsens gennemgang af love og regler for legepladsredskaber.
Hvor tykt skal laget faldsand være?
Tabellen over løse faldunderlag i DS/EN 1176-1 angiver 200 mm som tilstrækkeligt til 2,0 meters fri faldhøjde og 300 mm til 3,0 meter. Fordi løst materiale skubbes væk under leg, skal der lægges 100 mm oven i den nødvendige dybde. Under et redskab med 3 meters faldhøjde udlægges der altså 400 mm.
Skellet mellem udlagt og effektiv lagtykkelse er den fejl, vi oftest støder på i institutioner. Under et gyngestativ graver børnenes fødder en fordybning frem og tilbage i nedslagszonen, og materialet ender ude i kanten af feltet. Konsekvensen kan aflæses direkte i standardens tabel: falder den effektive dybde fra 300 mm til 200 mm, falder den dækkede faldhøjde fra 3,0 m til 2,0 m – uden at nogen har ændret noget på redskabet.
Derfor bør I projektere efter udgravningsdybde frem for udlagt højde. 400 mm faldsand plus et drænende bærelag svarer til en udgravning på omkring 50-55 cm under færdigt terræn, med geotekstil i bunden og en fast kantafgrænsning hele vejen rundt. Uden kant vandrer materialet ud i græsset, og så er dybden tabt igen.
Hvilke løse faldunderlag kan I vælge mellem?
Fire løse materialer er anerkendt som faldunderlag i DS/EN 1176-1: faldsand, faldgrus, træflis og barkflis. Alle fire dækker 3,0 meters fri faldhøjde ved 300 mm effektiv dybde, men de opfører sig vidt forskelligt i drift. Tabellen nedenfor sammenstiller kornstørrelserne fra DS/EN 1176-1 med det vedligeholdsmønster, vi ser hos institutioner og skoler.
| Materiale | Fraktion | Udlagt lag ved 3,0 m | Driftsindsats | Bedst egnet til | Typiske svagheder |
|---|---|---|---|---|---|
| Faldsand | 0,2-2 mm, vasket og rundkornet | 400 mm | Rivning hver uge i nedslagszoner, opfyldning 1-2 gange årligt | Gynger og enkeltstående redskaber i vuggestue og børnehave | Bæres med indendørs, graves op i huller, hårdt i længere frostperioder |
| Faldgrus | 2-8 mm, rundkornet ærtesten | 400 mm | Rivning ved behov, efterfyldning ca. årligt | Større sammenhængende flader i skolegårde | Ubehageligt mod bare knæ, bliver kastet med, uegnet til de mindste |
| Træflis | 5-30 mm, afbarket løvtræ | 400 mm | Efterfyldning årligt, luftning af komprimerede felter | Naturlegepladser og skovprægede arealer | Nedbrydes, komprimerer når det er vådt, kan indeholde splinter |
| Barkflis | 20-80 mm | 400 mm | Efterfyldning årligt, oftere ved skrånende terræn | Beplantede zoner og stiforløb mellem redskaber | Nedbrydes hurtigst af de fire, skyller væk ved kraftig regn |
Valget følger som regel brugergruppen. Til en vuggestue vælger vi faldsand under gyngestativer, fordi de mindste falder på hænder og knæ. Til en naturlegeplads med rustikke robinieredskaber ligger træflis tættere på udtrykket – og passer bedre til det terræn, redskaberne står i.
Hvor stort skal området med faldunderlag være?
Nedslagsområdets udstrækning følger en formel i DS/EN 1176-1. Ved fri faldhøjde op til 1500 mm skal underlaget nå mindst 1500 mm ud fra redskabet. Er faldhøjden større, beregnes afstanden som 2/3 af faldhøjden plus 500 mm. Arealet vokser hurtigt – og det er her, projekter typisk bliver større end forventet.
Et regnestykke på standardens formel, for et klatrestativ med 2400 mm fri faldhøjde: nedslagsområdet bliver 2/3 × 2400 mm + 500 mm = 2100 mm hele vejen rundt. Står stativet på en grundplan på 2 × 2 m, skal det befæstede areal måle cirka 6,2 × 6,2 m, altså omkring 38 m². Ved 400 mm udlagt faldsand svarer det til cirka 15 m³ materiale til ét redskab.
De 15 m³ er grunden til, at faldunderlag sjældent kan klares med trailerlæs. Regn med at der skal være adgang for lastbil og minilæsser til det sted, materialet skal ligge – og at den samme adgangsvej skal bruges igen hver gang, der efterfyldes. Ligger legepladsen i en baggård med smal port, ændrer det både metode og tidsforbrug. Vi gennemgår flere underlagstyper i vores samlede gennemgang af faldunderlag til legepladser.
Hvad kræver løst faldunderlag af vedligehold?
DS/EN 1176-7 beskriver tre inspektionsniveauer: rutinemæssigt visuelt eftersyn, driftsinspektion og en årlig hovedinspektion. Hovedinspektionen udføres af en certificeret legepladsinspektør, og Teknologisk Institut uddanner legepladsinspektører og prøver faldunderlag. For løst faldunderlag er det især de daglige og ugentlige eftersyn, der afgør, om dybden holder.
Den mest effektive rutine er enkel: riv sandet tilbage i nedslagszonerne hver uge, og marker den krævede dybde på stolpen eller kanten med en fast streg, så personalet kan se med det blotte øje, om laget er for lavt. Under gynger og for enden af rutsjebaner opstår fordybningerne hurtigst, fordi belastningen rammer det samme punkt hver gang.
Tjek desuden for fremmedlegemer, kompaktering og frostskorpe efter vinteren, og luft materialet op om foråret. Løst faldunderlag mister sin støddæmpning gradvist, ikke fra dag til dag – og netop derfor slipper det igennem uden en fast rutine. Se også vores råd om vedligeholdelse af legepladsen og om legepladsinspektion. Aktiv Ude leverer redskaber og rådgivning, ikke selve inspektionen.
Løst eller fast underlag til legepladsen – hvad passer hvor?
Løst faldunderlag er hurtigt at etablere og let at reparere i felter, men det kræver løbende drift. Fast faldunderlag som gummifliser og gummiasfalt kræver et bundopbygget, plant underlag og fagentreprise, men holder sin kritiske faldhøjde uden efterfyldning. Græs og muld regnes typisk kun som tilstrækkeligt op til omkring 1 meters faldhøjde.
I praksis er de fleste institutionslegepladser en blanding. Faldsand eller flis under de høje redskaber, hvor materialet må give efter, og fast underlag på adgangsveje og de steder, hvor kørestole, rollatorer eller barnevogne skal frem. Den fordeling er også kernen i en inkluderende legeplads, fordi løst sand er svært at passere på hjul.
Skal I sammenligne de faste alternativer, har vi beskrevet forskellene i artiklen om gummifliser og gummiasfalt. Og vær opmærksom på, at faldsand ikke er det samme som sandkassesand – de to typer har forskellige krav, hvilket vi uddyber i guiden til valg af sand til sandkassen.
Hvad afgør omfanget af et faldunderlagsprojekt?
Omfanget styres af fem forhold: nedslagsområdets samlede areal, materialevalget, hvor dybt der skal graves ud, hvad der skal ske med den opgravede jord, og hvor let maskiner kan komme til. Et enkelt redskab på en åben græsplæne og en skolegård med eksisterende asfalt er to helt forskellige opgaver, selv ved samme kvadratmeterantal.
Dertil kommer dræn. Ligger legepladsen lavt eller på lerjord, står vandet i udgravningen, og så skal der etableres afvanding, før materialet lægges ud – ellers bliver sandet til mudder og flisen til en komprimeret måtte. Kantafgrænsning, geotekstil og eventuelt fjernelse af et gammelt underlag lægges også oveni.
Fordi de forhold varierer så meget fra sted til sted, giver generiske overslag ingen mening. Send os gerne mål på redskabernes faldhøjder og et par billeder af arealet og adgangsforholdene, så vender vi tilbage med et konkret forslag – kontakt Aktiv Ude med mål og billeder. Planlægger I en helt ny legeplads, kan I med fordel starte i vores oversigt over legeplads til vuggestue og børnehave.
Kontakt Aktiv Ude, så vender vi tilbage med et uforpligtende bud på jeres projekt – og vi sparrer gerne om ønsker, placering og budget undervejs.
Ofte stillede spørgsmål
Må vi bruge almindeligt sandkassesand som faldsand?
Hvor ofte skal faldsand efterfyldes?
Hvad er forskellen på udlagt og effektiv lagtykkelse?
Kan faldsand lægges direkte på eksisterende jord?
Er græs et godkendt underlag til legepladsen?
Kilder
- Bygningsreglementet (BR18), kapitel 16 om legepladser, § 359 om legepladsredskaber og -underlag, tilgået august 2026
- Dansk Standard: legepladsstandarderne og BR18 – DS/EN 1176-1:2017+A1:2023 (generelle sikkerhedskrav og prøvningsmetoder), DS/EN 1176-7 (installation, inspektion, vedligeholdelse og drift) og DS/EN 1177:2018+A1:2023 (støddæmpende legepladsunderlag, prøvningsmetoder)
- Teknologisk Institut: legepladsinspektion og prøvning af faldunderlag, tilgået august 2026
- Sikkerhedsstyrelsen: love og regler om legepladsredskaber til privat og offentlig brug, tilgået august 2026
