Vælg bålhytte, hvis I vil lave mad over ild og samle gruppen om varmen. Vælg madpakkehus, hvis behovet er tørvejr, borde og plads til hele stuen eller klassen. Vælg shelter, hvis I skal kunne overnatte eller have læ på en naturgrund. Brugen afgør valget – ikke udseendet.
Kort fortalt
- Bålhytte = åben ild under tag, røgåbning og bålsted i midten. Kræver, at brandforholdene afklares med kommunen.
- Madpakkehus = tørvejr, borde og bænke, dagsbrug. Den enkleste af de tre at drifte i en skolegård eller institution.
- Shelter = åben front, hævet gulv, overnatning. Hører hjemme på naturgrunde, spejdergrunde og udearealer med plads.
- Bygningsreglementets undtagelse for sekundær bebyggelse på op til 50 m² uden byggetilladelse (BR18 § 5) er beskrevet for boligtyper som fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse – ikke for institutioner. Regn med en byggesag.
- Materialevalget – robinie, lærk eller egetræ – og tagløsningen afgør, hvor meget drift I får de næste mange år.
Hvad er forskellen på bålhytte, madpakkehus og shelter?
Forskellen ligger i tre ting: ild, overnatning og lukkethed. En bålhytte er bygget om et bålsted med røgåbning i taget. Et madpakkehus er et overdækket uderum med borde og bænke uden ildsted. Et shelter er en halvåben trækonstruktion med hævet gulv, beregnet til at sove i.
I praksis flyder navnene sammen, og det samme hus kan markedsføres under to navne. Derfor er det jeres funktionsbeskrivelse – ikke produktnavnet – der skal styre indkøbet. Fælles for alle tre er, at ingen af dem i sig selv er et legepladsredskab efter DS/EN 1176-serien fra Dansk Standard; står de på legepladsen, skal de til gengæld vurderes i sammenhæng med redskaberne. Tabellen herunder samler de forskelle, der reelt betyder noget, når en institution, skole eller boligforening skal beslutte sig.
| Parameter | Bålhytte | Madpakkehus | Shelter |
|---|---|---|---|
| Primær funktion | Madlavning og samling om ild | Spisning, undervisning og pauser i tørvejr | Overnatning og læ i naturen |
| Åben ild under tag | Ja, med røgåbning og bålsted | Nej – bålet placeres udenfor | Nej – bålplads anlægges foran |
| Overnatning | Sjældent egnet | Nej | Ja, hævet gulv og lukket bagvæg |
| Lukkethed | Sider eller lave brystninger, åben top | Tag plus 1-3 sider, meget åben | Tre lukkede sider, åben front |
| Typisk placering | Yderkant af legepladsen, væk fra beplantning | Centralt i skolegård eller på legepladsen | Naturgrund, skovkant, større fællesareal |
| Vigtigste myndighedsforhold | Brandforhold, afstand, byggesag | Byggesag, placering, afvanding | Byggesag, planforhold, adgang |
| Drift og tilsyn | Højest – askehåndtering, sod, brandtilsyn | Lavest – fejning, tagtjek, bordflader | Mellem – gulv, ventilation, hærværk |
Hvornår er en bålhytte det rigtige valg?
En bålhytte giver mening, når ilden er en del af pædagogikken: snobrød, suppe, naturfag eller den faste fredagstradition. Uden et reelt ønske om at lave mad over ild betaler I for en konstruktion, I kun bruger som halvtag. Er ilden central, er bålhytten til gengæld den eneste af de tre løsninger, der kan bruges til madlavning i regnvejr året rundt.
Til gengæld følger der drift med. Nogen skal tømme askekarret, kontrollere gnistfangeren og sikre, at brandbart materiale ikke ophobes. Åben ild under tag er samtidig det forhold, der kræver dialog med kommunen og det lokale beredskab, fordi konstruktion, afstand og materialer skal vurderes efter Bygningsreglementet. Afklar det, inden I bestiller. Har I omvendt kun brug for selve ildstedet, er en bålplads med faste siddepladser ofte den enklere vej, og vores gennemgang af bålhytte til institution går i dybden med konstruktionen.
Madpakkehus eller shelter – hvad passer til jer?
Skal I sove i den, vælg shelter. Skal I spise, undervise og holde pause i den, vælg madpakkehus. Shelteret har hævet gulv og lukket bagvæg, så det holder på varmen om natten. Madpakkehuset er bevidst åbent, så en hel gruppe kan komme ind og ud på få minutter, når vejret skifter.
For langt de fleste daginstitutioner og skoler er madpakkehuset det rigtige, fordi frokost i tørvejr er en daglig situation, mens overnatning er en enkeltstående begivenhed. Tæl selv de to slags dage på et år, før I beslutter jer – har I en naturgrund, en udflytterbørnehave eller et areal, som foreninger låner, vender regnestykket. Vær samtidig opmærksom på, at Bygningsreglementets vejledning om sekundær bebyggelse fastslår, at sekundær bebyggelse ikke må anvendes til beboelse. Lejlighedsvis overnatning i et shelter er ikke beboelse, men netop derfor skal I beskrive anvendelsen præcist over for kommunen. Læs mere om madpakkehuse til skoler og institutioner og om shelters til institutioner og naturgrunde.
Hvordan vælger I overdækning til institutionen?
Fire spørgsmål afgør valget: hvad der skal foregå derinde, hvor mange der skal være der samtidig, hvor på grunden den skal stå, og hvem der drifter den. Besvar dem i rækkefølge, før I ser på produkter – så indsnævrer I feltet fra tre løsninger til én og har samtidig grundlaget for et konkret tilbud. Vores overblik over overdækning til skolegård og institution viser de typer, der er i spil.
- Hvad skal foregå derinde? Madlavning over ild peger på bålhytte. Spisning og undervisning peger på madpakkehus. Søvn peger på shelter.
- Hvor mange skal være der samtidig? En hel stue, en klasse eller to klasser giver vidt forskellige grundplaner. Tæl brugerne, ikke kvadratmeterne.
- Hvor på grunden skal den stå? Adgang for lastbil og maskiner, afstand til naboskel og beplantning, terrænfald og afvanding påvirker både montering og myndighedsbehandling.
- Hvem drifter den? Har I en teknisk serviceleder, kan I bære en bålhytte. Er driften spredt på pædagoger, taler det for den enkleste konstruktion.
Funktionen er også et sundhedsargument. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge på 5-17 år er fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag, og at aktiviteten mindst tre gange om ugen er med høj intensitet (Sundhedsstyrelsen, 2023). En overdækning forlænger den tid, børnene reelt kan opholde sig ude i dansk vejr, og det er ofte det stærkeste argument over for en bestyrelse eller forvaltning. Se også, hvordan overdækning spiller sammen med udeskole og udendørs læringsmiljø, og hvordan I griber et samlet projekt an i planlægningen af et legepladsprojekt.
Hvilke regler gælder for overdækning på institutionen?
Regn med en byggesag. Bygningsreglementets vejledning om sekundær bebyggelse beskriver, at samlet op til 50 m² sekundær bebyggelse – garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende – kan opføres uden byggetilladelse, men undtagelsen i BR18 § 5 er formuleret om boligtyper som fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse. Institutions- og skolegrunde er ikke nævnt på samme måde.
Kontakt derfor kommunens byggesagsafdeling tidligt med mål, placering og anvendelse. Sagsbehandlingen kan trække ud, og et afslag sent i forløbet er dyrt. Står overdækningen på selve legepladsen, skal I desuden vurdere den i sammenhæng med legeredskaberne. Dansk Standard udgiver DS/EN 1176-1:2017+A1:2023 med de generelle sikkerhedskrav til legepladsredskaber og DS/EN 1176-7:2020 om installation, inspektion, vedligeholdelse og drift, mens DS/EN 1177 dækker stødabsorberende underlag. En overdækning er ikke i sig selv et legeredskab, men kan et barn klatre op på en brystning eller en bænk, skal faldhøjde og eventuelle fangstpunkter vurderes efter de samme principper. Er I i tvivl, kan en certificeret legepladsinspektør vurdere det konkret – vi har samlet, hvad en legepladsinspektion omfatter.
Hvad afgør omfanget af projektet?
Fem forhold driver omfanget mere end selve husets navn: grundplanens størrelse, materialevalget, tagløsningen, fundering og montering samt adgangsforholdene på grunden. To madpakkehuse med samme antal siddepladser kan ende meget forskelligt, hvis det ene skal funderes i blødt terræn bag en smal port.
Materialet er den beslutning, der rækker længst. I DS/EN 350, der klassificerer træs naturlige holdbarhed, ligger kerneved af robinie i holdbarhedsklasse 1-2, mens kerneved af lærk ligger i klasse 3-4. Derfor bruges robinie til stolper og bærende dele i jordkontakt uden trykimprægnering, mens lærk typisk bruges til beklædning og tagkonstruktion. Begge dele er rustikke og miljøvenlige valg, som passer til udearealer, hvor børn er i konstant kontakt med træet. Vi har samlet forskellene i gennemgangen af robinie eller lærk til legepladsen. Skal projektet finansieres eksternt, arbejder både Lokale og Anlægsfonden og Nordea-fonden med udearealer og fællesskabsfaciliteter – se overblikket over fonde til legepladser og udearealer. Et konkret tilbud kræver mål, placering og ønsket kapacitet, så tag fat i os med jeres tegning eller luftfoto.
Kan I kombinere bålhytte, madpakkehus og shelter?
Ja, og det er ofte den bedste løsning på et større areal. Et multihus med lukkede sider kan fungere som madpakkehus i hverdagen og som overnatningsrum ved arrangementer, mens bålpladsen anlægges udenfor med fast afstand til konstruktionen. Så adskiller I ilden fra taget og undgår den tungeste del af brandvurderingen.
Kombinationen kræver til gengæld, at I planlægger flowet: hvor sætter børnene taskerne, hvor står bordene, hvordan kommer man ind med en trækvogn. Planlæg driften fra begyndelsen. DS/EN 1176-7:2020 fra Dansk Standard beskriver et tilsynsregime med rutinemæssigt visuelt tilsyn, driftsinspektion med 1-3 måneders mellemrum og en årlig hovedinspektion udført af en kompetent person – og det regime bør også omfatte de faste møbler under taget. Se udvalget af bålhuse og multihuse og af borde- og bænkesæt til skoler og institutioner, og læs om løbende vedligeholdelse af legeplads og udeområde, når huset står der.
Kontakt Aktiv Ude, så vender vi tilbage med et uforpligtende bud på jeres projekt – og vi sparrer gerne om ønsker, placering og budget undervejs.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på en bålhytte og et madpakkehus?
Må man overnatte i et madpakkehus?
Skal vi søge byggetilladelse til en bålhytte på institutionen?
Hvilket træ holder bedst til en overdækning udendørs?
Gælder DS/EN 1176 for en overdækning på legepladsen?
Kilder
- Bygningsreglementet (BR18), § 5 og vejledning om sekundær bebyggelse – bygningsreglementet.dk, tilgået september 2026
- Dansk Standard: DS/EN 1176-1:2017+A1:2023, DS/EN 1176-7:2020, DS/EN 1177 om stødabsorberende underlag og DS/EN 350 om træs naturlige holdbarhed – ds.dk, tilgået september 2026
- Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger om fysisk aktivitet og stillesiddende tid for børn og unge (5-17 år), 2023 – sst.dk
- Lokale og Anlægsfonden: støtte til fysiske rammer for fritids- og fællesskabsliv – loa-fonden.dk, tilgået september 2026
- Nordea-fonden: støtte til gode liv og aktive fællesskaber – nordeafonden.dk, tilgået september 2026
