Etablering af en legeplads begynder i jorden og ikke med redskaberne. Før montering skal I have afklaret ledninger i jorden. Arealet skal ryddes og afrettes, vandet skal ledes væk, og der skal graves ud til fundamenter og faldunderlag i den dybde, underlagstypen kræver. For offentligt tilgængelige legepladser skal resultatet leve op til DS/EN 1176 og DS/EN 1177, som Bygningsreglementet (BR18, kapitel 16) henviser til.
Kort fortalt
- Jordarbejdet afhænger af redskabernes faldhøjde og faldzoner. Derfor skal I have valgt redskaber og underlag, før I graver.
- Ifølge DS/EN 1176-1 skal løst faldunderlag som sand, grus eller bark have et lag på 200-300 mm. Hertil kommer 100 mm ekstra, fordi børnene skubber materialet væk.
- Græs kan efter DS/EN 1176-1 kun bruges som faldunderlag op til 1,0 m fri faldhøjde.
- Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at ejeren af et offentligt tilgængeligt areal har ansvaret for vedligehold. Det gælder også, når en anlægsgartner har udført arbejdet.
- Skriv i aftalen, hvem der står for jordarbejde, fundering, faldunderlag og montering.
Hvad indebærer anlæg af en legeplads?
Anlæg af en legeplads omfatter hele forløbet fra plan til ibrugtagning: projektering, jordarbejde, fundering, montering, faldunderlag og kontrol. Bygningsreglementets § 358 (BR18) kræver, at både projektering, udførelse, drift og vedligehold af offentligt tilgængelige legepladsredskaber og -underlag sker, så der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod personskader.
Rækkefølgen er afgørende. Placering af faldzoner, udgravningsdybde og bærelag kan først fastlægges, når I ved, hvilke redskaber der skal stå hvor, og hvor høje de er. Hvis I graver, før redskabslisten er låst, risikerer I at grave om. Det sker typisk, fordi et klatrestativ bliver højere end planlagt, eller fordi en gynge får en større faldzone end skitsen tog højde for.
Vores guide til at planlægge et legepladsprojekt gennemgår forløbet fra behovsafklaring til tidsplan. Skal arbejdet i udbud, kan I læse om udbud og indkøb af legeplads i kommuner og institutioner.
Hvilket jordarbejde skal laves før montering?
Jordarbejdet før montering består af seks trin: ledningsafklaring, afsætning, rydning og afretning, afvanding, udgravning og bærelag. Rækkefølgen sikrer, at redskaberne står stabilt, og at faldunderlaget får den tykkelse, som DS/EN 1176-1 kræver. Dansk Standards DS/EN 1176-7:2020 er den del af serien, der giver vejledning om installation, inspektion, vedligeholdelse og drift.
- Afklar ledninger og forhold i jorden. Indhent ledningsoplysninger for el, vand, kloak, fjernvarme og fiber, før der graves. Undersøg også, hvor rødderne fra eksisterende træer går.
- Afsæt redskaber og faldzoner. Markér hvert redskab og dets faldzone med pæle og snor efter leverandørens tegning. Så kan I se, om de frie rum mellem redskaberne holder i virkeligheden.
- Ryd og afret arealet. Fjern asfalt, beton, gamle fundamenter, sten og rødder. Afret derefter terrænet, så faldunderlaget kan få samme tykkelse overalt.
- Led vandet væk. Giv terrænet fald væk fra faldzonerne. På lerjord eller i lavninger bør I lægge dræn i bunden af udgravningen.
- Grav ud til faldunderlag og fundamenter. Underlagstype og faldhøjde bestemmer dybden (se tabellen i afsnittet om udgravningsdybde). Fundamenterne skal placeres efter producentens monteringsvejledning.
- Etabler bærelag og kantafgrænsning. Faste underlag kræver et komprimeret bærelag i præcis højde. Løst materiale kræver en kant, der holder sand, grus eller bark på plads.
Først derefter monteres redskaberne, og faldunderlaget lægges ud eller fyldes på. Læs mere om fundering og forankring i vores artikel om forankring og montering af legeredskaber.
Hvor dybt skal der graves til faldunderlag?
Udgravningsdybden afhænger af underlaget og redskabets frie faldhøjde. DS/EN 1176-1 angiver, at løst sand, grus, bark og flis i et 200 mm lag dækker faldhøjder op til 2,0 m, og at et 300 mm lag dækker op til 3,0 m. Til begge tykkelser lægges 100 mm, fordi materialet bliver skubbet væk under leg. Underlag af gummi og kunstgræs dimensioneres efter den kritiske faldhøjde, de er testet til efter DS/EN 1177.
| Underlag | Dækker fri faldhøjde op til | Lagtykkelse inkl. 100 mm tillæg | Det skal jordarbejdet forberede |
|---|---|---|---|
| Græs/muld | 1,0 m | Intet udlagt lag | Afretning uden sten og rødder. Græsset skal være etableret, før legepladsen tages i brug. |
| Sand, grus, bark eller flis – 200 mm lag | 2,0 m | 300 mm | Udgravning i hele faldzonen, afvanding i bunden og en fast kantafgrænsning. |
| Sand, grus, bark eller flis – 300 mm lag | 3,0 m | 400 mm | Udgravning i hele faldzonen, afvanding og kantafgrænsning, men dybere og med mere jord at køre væk eller genbruge. |
| Støbt gummi, gummifliser, kunstgræs | Efter produktets test efter DS/EN 1177 | Efter producentens opbygning | Komprimeret bærelag i præcis højde og fald, så vandet løber af. |
Regneeksempel: klatrestativ med 1,5 m faldhøjde
Et klatrestativ med 1,5 m fri faldhøjde og sand som underlag kræver en udgravning på cirka 300 mm i en faldzone på 20 m², altså omkring 6 m³ jord. Efter DS/EN 1176-1 skal faldzonen være mindst 1,5 m til alle sider. Sandlaget skal være mindst 200 mm plus 100 mm tillæg. Hvis stativet fylder 1,0 x 2,0 m, bliver faldzonen (1,0 + 2 x 1,5) x (2,0 + 2 x 1,5) = 4,0 x 5,0 m = 20 m². Udgravningen bliver dermed 20 x 0,3 = 6 m³ jord, der skal køres væk eller indbygges et andet sted på grunden. Tallet er et overslag, der regner faldzonen som et rektangel. Den endelige faldzone fremgår af leverandørens tegning.
I kan læse mere om underlagstyperne i faldunderlag til legepladser, om faldhøjde og krav efter EN 1177 og om forskellen på gummifliser og gummiasfalt.
Hvordan undgår I problemer med vand og bæreevne?
I undgår problemer med vand og bæreevne ved at dræne lerjord, holde faldzoner væk fra lavninger og komprimere bærelag i flere omgange. Vand, der bliver stående i faldzonen, er en af de største trusler mod et velfungerende underlag. Vandmættet sand kan pakke sig og fryse, og et bærelag, der sætter sig, giver ujævne overgange under gummi. DS/EN 1177 bestemmer den kritiske faldhøjde ved test af selve underlaget. Hvis underlaget er komprimeret eller vådt, dæmper det ikke stød på samme måde som det materiale, der blev testet.
I praksis betyder det tre ting:
- Undersøg jordbunden. Lerjord dræner dårligt og kræver ofte dræn eller et drænende lag i bunden af udgravningen.
- Undgå lavninger. Placér ikke faldzoner der, hvor regnvand samler sig fra tag, belægninger eller skråninger.
- Komprimér i lag. Bærelag under faste underlag og stier skal komprimeres i flere omgange, så de ikke sætter sig senere.
Træ i jordkontakt holder også længere, når fundamenterne ikke står i vand. Det gælder selv for naturligt holdbare træsorter. I kan sammenligne træsorterne i artiklen robinie eller lærk til legepladsen.
Anlægsgartner eller leverandør: hvem står for jordarbejdet?
Ofte udfører en anlægsgartner eller entreprenør jordarbejdet, mens legepladsleverandøren leverer redskaber, tegninger og monteringsvejledning. Det vigtigste er, at det står tydeligt i aftalerne, hvem der gør hvad. Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at ansvaret for en legeplads altid ligger hos ejeren, også for vedligehold og reparation. Ansvaret følger altså ikke den, der gravede.
Sikkerhedsstyrelsen oplyser også, at legepladsredskaber til offentlig brug ikke skal CE-mærkes. Kravene kan til gengæld opfyldes ved at følge DS/EN 1176 og DS/EN 1177. Derfor bør anlægsgartneren arbejde ud fra leverandørens faldzonetegninger og ikke ud fra en skitse.
Aftal mindst følgende, før I indhenter tilbud:
- Hvem fjerner gamle redskaber, fundamenter og belægninger?
- Hvem leverer og lægger faldunderlaget, og i hvilken tykkelse?
- Hvem fastlægger højden på faldunderlaget i forhold til redskabernes fundamenter?
- Hvem kører overskudsjord væk, eller skal jorden bruges til terrænformer på grunden?
- Hvem bestiller inspektion, før legepladsen åbnes?
Vores artikel om valg af legepladsleverandør har flere spørgsmål til tilbudsrunden. I er også velkomne til at kontakte os, hvis I vil afstemme tegninger og faldzoner med jeres anlægsgartner, før gravearbejdet starter.
Hvad skal kontrolleres, før legepladsen tages i brug?
Før en ny legeplads åbner, bør en certificeret legepladsinspektør gennemgå redskaber, fundamenter, faldzoner og faldunderlag. Efter åbningen beskriver DS/EN 1176-7:2020 tre inspektionsniveauer: rutinemæssig visuel inspektion, driftskontrol med 1-3 måneders mellemrum (medmindre producenten angiver andet) og en årlig hovedinspektion. Ved driftskontrollen tjekkes blandt andet slitage og stabilitet.
Disse punkter afhænger direkte af jordarbejdet og bør kontrolleres ved afleveringen:
- Faldunderlaget har den aftalte tykkelse i hele faldzonen, også ude i kanterne.
- Ingen fundamenter, kantsten eller rødder stikker op i faldzonen.
- Der står ikke vand i udgravningerne efter regn.
- Redskaberne står i lod og vipper ikke, når man belaster dem.
- Overskudsmaterialer, pæle og snore er fjernet.
Aktiv Ude leverer redskaber og udfører ikke inspektion. Læs, hvad en legepladsinspektion omfatter, og hvordan I tilrettelægger vedligeholdelse af legepladsen bagefter.
Hvad påvirker omfanget af jordarbejdet?
Omfanget af jordarbejdet afhænger især af valget af faldunderlag, jordbunden, terrænet og adgangen til arealet. Den største enkeltbeslutning er underlaget. Græs kræver kun afretning, men kan efter DS/EN 1176-1 kun bruges op til 1,0 m fri faldhøjde. Højere redskaber kræver derfor udgravning til løst materiale eller et fast underlag med bærelag.
- Faldunderlag og faldhøjde: Jo højere redskaberne er, jo større bliver faldzonerne, og jo dybere skal der graves.
- Jordbund: Ler og fyld kræver dræn og mere bærelag end sandet jord.
- Eksisterende forhold: Asfalt, gamle fundamenter og ledninger skal fjernes eller flyttes.
- Adgang: Smalle låger og indhegnede gårde begrænser, hvilke maskiner der kan komme ind.
- Jordhåndtering: Overskudsjord kan køres væk eller genbruges til bakker og terrænformer.
En naturlegeplads til institutioner kan ofte udnytte det eksisterende terræn. Skrænter, bakker og træer bliver så en del af legen og skal ikke planeres væk. Prisen afhænger af netop disse forhold, og vi giver derfor kun priser i et konkret tilbud. Vores artikel om hvad en legeplads koster gennemgår, hvad der påvirker budgettet.
Kontakt Aktiv Ude, så vender vi tilbage med et uforpligtende bud på jeres projekt – og vi sparrer gerne om ønsker, placering og budget undervejs.
Ofte stillede spørgsmål
Kan institutionen selv lave jordarbejdet til legepladsen?
Hvor stor skal faldzonen omkring et legeredskab være?
Hvornår på året er det bedst at lave jordarbejde til en legeplads?
Skal en ny legeplads inspiceres, før den tages i brug?
Kilder
- Bygningsreglementet (BR18), kapitel 16: Legepladser mv., §§ 358-367 – Social- og Boligstyrelsen, 2018 med senere ændringer.
- Sikkerhedsstyrelsen: Love og regler om legepladsredskaber til privat og offentlig brug, 2026.
- Dansk Standard: DS/EN 1176-7:2020 Legepladsredskaber og -underlag – Del 7: Vejledning til brug ved installation, inspektion, vedligeholdelse og drift, 2020.
- Dansk Standard: DS/EN 1176-1:2017 Legepladsredskaber og -underlag – Del 1: Generelle sikkerhedskrav og prøvningsmetoder, 2017.
- Dansk Standard: DS/EN 1177 Stødabsorberende legepladsunderlag – Bestemmelse af den kritiske faldhøjde.


