Ved en legepladsinspektion går de samme fejl igen. Det er åbninger, hvor hoved, fingre eller tøjsnore kan sidde fast. Det er faldunderlag, der er for tyndt eller skubbet væk. Det er slidte gyngeophæng, kæder og bolte, råd og revner ved træets jordlinje og fundamenter, der stikker op. De fleste af fejlene kommer med brug og vejr, ikke ved levering. Derfor fanger I dem bedst med de faste eftersyn i DS/EN 1176-7.
Oversigten er ikke en officiel statistik. Den samler de fejltyper, som standarderne DS/EN 1176 og DS/EN 1177 er skrevet for at forebygge. Det er også dem, vi ifølge vores erfaring fra institutioner og skoler oftest ser på redskaber, der har stået ude i nogle sæsoner.
Det vigtigste kort fortalt
- Hoved- og halsfastklemning er den alvorligste fejltype. DS/EN 1176-1 tester åbninger med prøvelegemer på 89 og 230 mm.
- Løst faldunderlag af sand, flis eller grus flytter sig, når børnene leger. Det skal rives tilbage, især under gynger og ved rutsjebanens udløb.
- Træredskaber skal tjekkes ved jordlinjen, hvor råd starter, og for revner, der kan fange fingre eller snore.
- DS/EN 1176-7 beskriver tre eftersyn: et rutinemæssigt visuelt eftersyn, en driftsinspektion hver 1-3 måned og en årlig hovedinspektion.
- Ifølge Sikkerhedsstyrelsen kan indkøbere til offentlige legepladser sikre sig ved at bede om testrapport eller certifikat, før de skriver under på købet.
Hvilke fejl går igen ved legepladsinspektion?
De typiske fejl på en legeplads hører til i otte grupper: tre slags fastklemning, faldunderlag, slid på bevægelige dele, nedbrydning af træ, fritlagte fundamenter og skarpe dele. Tabellen viser, hvor hver fejl som regel sidder, og hvilket af de tre eftersyn i DS/EN 1176-7 der bedst fanger den. Så kan I tilrettelægge jeres egne runder efter det.
| Fejltype | Hvor den typisk sidder | Hvorfor den er farlig | Fanges typisk ved |
|---|---|---|---|
| Hoved- og halsfastklemning | Rækværk, åbninger i platforme, mellemrum mellem stolper og net | Risiko for kvælning, hvis barnet mister fodfæstet | Hovedinspektion (måles med prøvelegemer) |
| Fingerfælder | Åbne rørender, revner i træ, kædeled og bevægelige samlinger | Klemte eller afrevne fingre | Hovedinspektion og driftsinspektion |
| Snore- og tøjfælder | V-formede spalter, åbne kroge, toppen af rutsjebaner | Kvælning via hætte- eller jakkesnore | Hovedinspektion |
| Fortrængt eller for tyndt faldunderlag | Under gynger, ved rutsjebaneudløb, hvor børn hopper ned fra platforme | Hovedskader og brud ved fald | Rutinemæssigt visuelt eftersyn |
| Slid på bevægelige dele | Gyngeophæng, kæder, svævebanevogne, lejer i vipper | Delen kan knække, mens den er i brug | Driftsinspektion |
| Råd og revner i træ | Stolper ved jordlinjen, samlinger hvor vand bliver stående | Redskabet mister bæreevne | Hovedinspektion |
| Fritlagte fundamenter | Betonklodser og jordankre, hvor underlaget er slidt væk | Snublefare og slag mod en hård kant | Rutinemæssigt eftersyn og driftsinspektion |
| Skarpe kanter, splinter og fremspring | Bolteender, ødelagte dele, hærværk | Snitsår og rifter, tøj der hænger fast | Rutinemæssigt visuelt eftersyn |
Hvorfor er fastklemning den mest alvorlige fejl?
Fastklemning er den alvorligste fejl, fordi følgen kan være kvælning og ikke bare en skramme. DS/EN 1176-1 tester derfor åbninger med prøvelegemer. Kan et lille prøvelegeme på 89 mm komme igennem en åbning, men ikke et stort på 230 mm, er der risiko for, at et barn sidder fast med hoved eller hals. Fingeråbninger mellem 8 og 25 mm vurderes efter samme princip.
Mange af disse fejl opstår først efter, at redskabet er sat op. Træ arbejder og kan få et mellemrum til at ændre sig. Net bliver løsere med tiden. Et udskiftet brædt sættes måske med en anden afstand end det oprindelige. Og institutionens egne tilføjelser, fx et reb bundet til et rækværk eller en presenning til skygge, kan skabe nye snorefælder. Vi anbefaler derfor, at I ikke bygger noget til eller om på et redskab uden at spørge leverandøren. Hold også fast i den praktiske regel om ingen snore i overtøjet og ingen cykelhjelm på legepladsen.
Kravene til åbninger og fastklemning ligger bag, når et redskab bliver mærket som godkendt efter standarden. Det kan I læse mere om i vores gennemgang af DS/EN 1176 og godkendte legeredskaber.
Hvad går oftest galt med faldunderlaget?
Den mest almindelige fejl ved faldunderlaget er, at løst underlag flytter sig, og sjældent at I har valgt den forkerte type. Sand, flis og grus bliver sparket væk under gyngen og ved rutsjebanens udløb, så laget bliver tyndest netop dér, hvor børnene lander. Efter DS/EN 1176-1 skal der være stødabsorberende underlag, når den frie faldhøjde er over 60 cm.
Andre fejl, der går igen:
- Sammenpresset sand. Regn og frost gør sandet hårdt, så det dæmper et fald mindre end ved levering. Det skal løsnes jævnligt.
- Underlag blandet med jord. Blade, jord og ukrudt nedsætter med tiden den stødabsorberende virkning.
- For lille faldzone. Er et redskab blevet flyttet, eller er der kommet et nyt til, dækker det gamle underlag ikke længere hele sikkerhedszonen.
DS/EN 1177 beskriver, hvordan underlagets stødabsorbering testes og sættes i forhold til faldhøjden. Hvor meget og hvilken type underlag de enkelte redskaber kræver, kan I se i vores artikel om faldhøjde og krav til faldunderlag efter EN 1177. Den daglige pleje af sand og flis gennemgår vi i artiklen om faldsand og løst faldunderlag.
Hvilke fejl er typiske på legeredskaber i træ?
Legeredskaber i træ fejler oftest ved jordlinjen, hvor fugt og ilt mødes, og i revner. Revner langs fibrene, som kommer af udtørring, er normale i massivt træ. De bliver først en fejl, når de er brede nok til at fange fingre eller snore, når der løber vand ind i dem, eller når de går på tværs af en bærende del. DS/EN 1176-7 nævner udtrykkeligt råd og korrosion blandt de punkter, den årlige hovedinspektion skal se efter.
På træredskaber ser inspektøren særligt efter:
- Råd ved foden af stolperne. Prik med en skruetrækker lige under og over jordlinjen. Giver træet efter, skal stolpen vurderes.
- Løse bolte. Træet krymper i den første sæson, så bolte bør efterspændes, efter redskabet har været i brug et stykke tid.
- Splinter og flossede kanter på håndtag, gelændere og trinflader, hvor børnenes hænder rører træet.
- Vand i samlinger, der ikke kan løbe væk og derfor holder træet fugtigt.
Valget af træsort har stor betydning for, hvor hurtigt problemerne opstår. Robinie er naturligt modstandsdygtigt over for råd og kan stå i jord uden trykimprægnering. Forskellen gennemgår vi i robinie eller lærk til legepladsen. Om skader bør repareres, eller redskabet skal skiftes, vurderer vi i artiklen om levetid og udskiftning af slidte legeredskaber.
Hvornår er et legeredskab farligt nok til at lukke?
Et legeredskab skal spærres af med det samme, når en fejl kan give alvorlig eller varig skade. Det gælder fx hoved- eller halsfastklemning, en knækket eller rådden bærende del, en gyngekæde der er ved at slides igennem, eller manglende faldunderlag under en høj platform. En inspektionsrapport inddeler normalt fundene efter risiko, og den prioritering bør I følge.
Ansvaret er delt. Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at producent og importør skal sikre, at legepladsredskaber overholder lovgivningen og er sikre, når de sælges. Til offentlige legepladser skal redskaberne efter dansk lovgivning udformes, så de ikke giver personskade. Sikkerhedsstyrelsen forklarer, at kravet kan opfyldes ved at følge DS/EN 1176 og DS/EN 1177. Efter opsætningen er det ifølge Sikkerhedsstyrelsen ejeren, der på et offentligt tilgængeligt areal har ansvaret for vedligeholdelse og reparation. Ansvarsfordelingen er beskrevet nærmere i vores artikel om ansvar og tilsynspligt på legepladsen.
Vær særligt opmærksomme på redskaber uden mærkning og redskaber, der er bygget af institutionen selv. Her findes der ofte ingen dokumentation for, at åbninger, faldhøjde og bæreevne er vurderet efter standarden.
Hvordan sikrer de tre eftersyn legepladsens sikkerhed?
DS/EN 1176-7 deler eftersynet af legepladsen op i tre niveauer, som hver fanger sin slags fejl. Jo oftere legepladsen bruges, jo tættere skal I lægge især de to første. Sikkerheden på en legeplads afhænger derfor lige så meget af den faste rytme som af redskabernes kvalitet ved levering.
- Rutinemæssigt visuelt eftersyn dagligt eller ugentligt, alt efter hvor meget legepladsen bruges. Personalet kan selv stå for det. Se efter glasskår, hærværk, løse dele og om faldunderlaget er skubbet væk.
- Driftsinspektion med 1-3 måneders mellemrum. Den er grundigere og tjekker slid, funktion og stabilitet, fx gyngeophæng, kæder og bolte.
- Årlig hovedinspektion, som i praksis udføres af en certificeret legepladsinspektør. Den vurderer det samlede sikkerhedsniveau, måler åbninger og kontrollerer fundamenter, råd og korrosion samt følgerne af reparationer.
Skriv ned, hvad I tjekker, og hvad I udbedrer. Notaterne viser, at I fører tilsyn, og gør det lettere for inspektøren at se, om en fejl er ny eller kommer igen. Hvad den årlige gennemgang indeholder, kan I læse om i vores artikel om legepladsinspektion. En sæsonplan for jeres egne runder finder I i artiklen om vedligeholdelse af legepladsen.
Hvordan undgår I fejlene allerede ved indkøb?
Mange fejl kan forebygges, før redskabet overhovedet står på legepladsen. Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at indkøbere til offentlige legepladser kan sikre sig, at redskaberne lever op til kravene, ved at bede om testcertifikat eller testrapport, før de skriver under på købet. Styrelsen oplyser også, at et redskab kun må mærkes som opfyldende en standard, hvis det er dokumenteret med en testrapport eller et certifikat.
Tjek derudover tre ting:
- Mærkning på redskabet med producent, model og standardnummer. Inspektøren ser efter den ved hovedinspektionen.
- Montering efter producentens anvisning, især fundamenternes dybde og placering, så de ikke kommer frem, når underlaget slides. Se mere i vores artikel om forankring og montering af legeredskaber.
- Plads nok til faldzonerne allerede i planlægningen, så redskaberne ikke senere står for tæt på hinanden.
Står I over for at udskifte redskaber efter en inspektionsrapport, kan I kontakte os med rapporten i hånden. Så kan vi tage udgangspunkt i de konkrete fund, når vi foreslår redskaber og opstilling.
Kontakt Aktiv Ude, så vender vi tilbage med et uforpligtende bud på jeres projekt – og vi sparrer gerne om ønsker, placering og budget undervejs.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor ofte skal en legeplads inspiceres?
Hvem udfører den årlige hovedinspektion?
Er revner i et træredskab altid en fejl?
Hvad gør vi, hvis inspektionsrapporten viser en alvorlig fejl?
Kilder
- Sikkerhedsstyrelsen: Love og regler om legepladsredskaber til privat og offentlig brug (set oktober 2026)
- Sikkerhedsstyrelsen: Test af legeudstyr på offentlige legepladser skal dokumenteres (set oktober 2026)
- Dansk Standard: DS/EN 1176-1:2017 (generelle sikkerhedskrav), DS/EN 1176-7:2020 (installation, inspektion, vedligeholdelse og drift) og DS/EN 1177:2018 (stødabsorberende underlag)
