Indretning af skolegården starter med zoner: et aktivt område med redskaber, et roligt opholdsområde og frie passager imellem. Læg zonerne fast, før I vælger produkter, og få faldhøjde og krævet frirum for hvert redskab på papir, inden placeringen låses. Legepladsredskaber skal projekteres efter DS/EN 1176-serien, jf. Bygningsreglementets kapitel 16 om legepladser.
Rammerne betyder noget for, hvor meget eleverne rører sig. I kampagnen DRØN på skolegården blev syv danske skolegårde bygget om, og Syddansk Universitets evaluering viste, at eleverne bagefter bevægede sig omkring 10 minutter mere om dagen (Danmarks Idrætsforbund, 2019).
Kort fortalt
- Læg zonerne fast, før I vælger redskaber. Aktivitet, ophold og passage skal have hver sin plads.
- Syddansk Universitet målte omkring 10 minutters mere daglig bevægelse på de ombyggede skoler i DRØN på skolegården (DIF, 2019).
- Forskerne bag evalueringen fandt boldbaner, spillemarkeringer i belægningen og bakker i terrænet blandt de steder, hvor både piger og drenge var aktive (Andersen m.fl., Landscape and Urban Planning, 2019).
- Legepladsredskaber projekteres efter DS/EN 1176 (Bygningsreglementet § 359), mens udendørs motionsredskaber følger DS/EN 16630 (§ 363).
- Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 60 minutters fysisk aktivitet hver dag for børn og unge på 5-17 år, og at musklerne styrkes mindst tre gange om ugen (2023).
- De ældste elever bruger gården, når der er siddepladser, læ og noget at samles om – ikke kun redskaber.
Hvad kendetegner en velindrettet skolegård?
En velindrettet skolegård er delt op, så aktivitet, ophold og gennemgang ikke støder sammen, og så mange elever kan bruge det samme tilbud samtidig. I kampagnen DRØN på skolegården blev syv danske skolegårde bygget om, og Syddansk Universitets evaluering viste omkring 10 minutters mere bevægelse per elev om dagen bagefter (Danmarks Idrætsforbund, 2019).
Det var ikke ét stort redskab, der flyttede tallet. Forskerne kortlagde elevernes færden med accelerometre og GPS og fandt, at boldbaner, spillemarkeringer i belægningen og bakker i terrænet var aktivitetssteder for både piger og drenge, mens net- og klatrekonstruktioner især trak pigerne (Andersen m.fl., Landscape and Urban Planning, 2019). Fælles for de elementer er, at mange kan bruge dem på én gang, uden at der opstår kø. Et enkelt højt klatretårn til fire børn ad gangen løser sjældent det samme problem som et bredt klatrenet med plads til en hel klasse.
Fra arbejdet med legepladser til skoler og institutioner ser vi det samme mønster: de gårde, der fungerer i hverdagen, er dem, hvor gårdvagten kan overskue arealet fra få punkter, og hvor hovedstierne ikke skærer gennem sikkerhedsarealerne omkring redskaberne.
Hvilke zoner skal I dele skolegården op i?
Del skolegården i fem til seks zoner: aktiv kernezone, styrke- og motorikzone, boldzone, opholdszone, grøn zone og passage. Zoneopdelingen reducerer konflikter, fordi bolde, løb og ophold ikke deler areal. Skemaet nedenfor samler, hvem der typisk bruger hver zone, og hvad der oftest bliver overset i projekteringen.
| Zone | Bruges mest af | Typiske redskaber | Det bliver oftest overset |
|---|---|---|---|
| Aktiv kernezone | Indskoling og mellemtrin | Klatrenet, forhindringsbane, klatrestativ, svævebane | Sikkerhedsarealet skal beregnes, før redskabet placeres – ikke omvendt |
| Styrke- og motorikzone | Mellemtrin og udskoling | Armgang, balancebom, motorikbane | Legeredskaber følger DS/EN 1176, udendørs motionsredskaber DS/EN 16630. Afklar hvilken standard hvert redskab er testet efter |
| Boldzone | Alle klassetrin, ofte mellemtrinnet | Multibane, mål, bander | Bolde ind i opholdszonen er den hyppigste konflikt. Løs det med afstand, terræn eller beplantning |
| Opholds- og pausezone | Udskolingen | Borde-bænkesæt, siddekanter, bålhus eller multihus | Læ, skygge og ryg mod noget. Uden det står møblerne tomme i blæsevejr |
| Grøn zone og udeundervisning | Indskoling og faglærere | Bålplads, træstammer, mudderkøkken, vandleg, beplantning | Slidbanen langs bede og adgang til vand og opbevaring |
| Passage og flow | Alle, hele dagen | Belægning, markeringer i belægningen, ramper | Hovedstien må ikke gå gennem et faldunderlag eller foran en gynge |
Skemaet er en planlægningsramme, ikke en facitliste. En tresporet skole med 600 elever har brug for flere parallelle tilbud i kernezonen end en lille landsbyskole, mens en skole med mange elever i specialtilbud typisk skal prioritere redskaber til særlige behov tættere på indgangen.
Hvad gør en skolegård aktiv i frikvarteret?
En aktiv skolegård har lavtærskel-tilbud, der virker på fem minutter uden voksenstyring: forhindringsbaner, klatrenet og markeringer i belægningen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge på 5-17 år er fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag, at aktiviteten mindst tre gange om ugen er med høj intensitet, og at musklerne styrkes mindst tre gange om ugen (Sundhedsstyrelsen, 2023).
De fysiske rammer har fået større betydning. Med Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse af 19. marts 2024 blev det centrale krav om motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen afskaffet og lagt ud til lokal beslutning på den enkelte skole, og ændringerne gælder fra skoleåret 2025/26 (Børne- og Undervisningsministeriet, 2024). Når timekravet ikke længere styrer, er det gården selv, der skal invitere.
Redskaber, der bruger kropsvægten, dækker den muskelstyrkende del uden hold og udstyr. En armgang i robinie og en balancebom kan stå i samme zone og bruges både i idrætsundervisningen og i frikvarteret. En sammenhængende motorikbane udendørs giver desuden læreren en fast rute at sende en klasse rundt på.
Hvordan rammer I de forskellige klassetrin?
Del arealet efter alder: de yngste får korte afstande og overskuelighed, mellemtrinnet får højde og fart, og udskolingen får ophold og social plads. En fælles løsning til alle tre grupper ender som regel med kun at ramme mellemtrinnet.
- Indskoling (0.-3. klasse): sand, vand, vipper og lave balanceredskaber tæt på indgangen. Faldhøjder holdes nede, så behovet for stort faldunderlag begrænses.
- Mellemtrin (4.-6. klasse): klatrenet, svævebane, boldzone og forhindringsbaner. Her ligger den største efterspørgsel på fart og højde.
- Udskoling (7.-9. klasse): siddepladser i grupper, læ, armgang og et bålhus eller multihus. Lokale og Anlægsfonden har været med i mere end 20 projekter under temaet Aktive skoler og fremhæver, at skoler kan fungere som aktive mødesteder både i og uden for skoletid.
Robuste borde-bænkesæt til skoler og et bålhus med tag er ofte det billigste greb til udskolingen, fordi de samtidig kan bruges til udeundervisning og til udeskole og udendørs læringsmiljø.
Hvor finder I inspiration til skolegården?
De bedst dokumenterede danske eksempler ligger i kampagnen DRØN på skolegården, som Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse gennemførte i projektperioden 2010-2016. 106 skoler bød ind med idéer, 17 skoler fik i 2013 op til 100.000 kr. hver til at kvalificere forslaget på skitseniveau, og i 2014 blev syv projekter udvalgt til realisering med op til 2 mio. kr. hver – et samlet støttebeløb på 14 mio. kr. (Realdania, 2016).
De syv realiserede skolegårde er Skørping Skole, Stolpedalsskolen i Aalborg, Vanløse Skole og Hyltebjerg Skole (fælles projekt), Fjordskolens byskoleafdeling i Nakskov, Halsnæs Lilleskole i Torup, Skanderup-Hjarup Forbundsskole og Nørre-Snede Skole. Projektbeskrivelserne er offentligt tilgængelige og viser både tegninger og efterfølgende brug.
Suppler læsningen med et besøg. En time i en anden skolegård i frikvarteret fortæller mere om slid, kø og støj end nogen plan. Se også tidligere projekter for konkrete opstillinger i rustikt træ, og hvordan zonerne er løst i praksis.
Hvilke regler gælder for redskaber i skolegården?
Reglerne står i Bygningsreglementets kapitel 16 om legepladser mv. (§§ 358-367). § 359 kræver, at legepladsredskaber projekteres i overensstemmelse med DS/EN 1176-1 til -6, -10 og -11 samt DS/EN 1177 om bestemmelse af kritisk faldhøjde for stødabsorberende underlag, mens § 363 henviser udendørs motionsredskaber til DS/EN 16630. Kravene kan efter § 366 fraviges, hvis det dokumenteres på anden vis, at sikkerheden mod personskader er tilstrækkelig.
| Udstyr | Standard | Paragraf | Hvad det betyder i praksis |
|---|---|---|---|
| Legepladsredskaber | DS/EN 1176-1 til -6, -10 og -11 | § 359 | Klatrenet, gynger, tårne og forhindringsbaner projekteres efter serien |
| Stødabsorberende underlag | DS/EN 1177 | § 359 | Kritisk faldhøjde bestemmes efter standarden. Bygningsreglementet nævner ingen talgrænse |
| Udendørs motionsredskaber | DS/EN 16630 | § 363 | Egen standard for fastinstalleret udendørs fitness – ikke en del af 1176-serien |
| Redskaber med dobbelt brug | Begge standarder | § 364 | Redskab og underlag skal være egnede til den faktiske anvendelse |
| Drift, kontrol og vedligehold | DS/EN 1176-7 | § 367 | Kan følges – eller løses på anden vis, der giver samme sikkerhed |
Bygningsreglementet indeholder ingen talgrænse for faldhøjde. Grænseværdierne og beregningen af sikkerhedsarealet står i selve standarderne, som fås hos Dansk Standard. Bed derfor altid leverandøren om at oplyse faldhøjde og krævet frirum for hvert redskab, inden placeringen låses. Det er den oplysning, der afgør, hvor meget faldunderlag projektet ender med at koste.
Ansvaret for at holde legepladsen i forsvarlig stand ligger hos ejeren – altså skolen eller kommunen. Det følger af byggeloven § 17 om ejerens pligt til at berigtige forhold i strid med loven, og Bygningsreglementets vejledning til kapitel 16 henviser udtrykkeligt til den bestemmelse. Selve kontrollen er en opgave for certificerede inspektører. Aktiv Ude leverer redskaber, ikke inspektion, men vi anbefaler, at I planlægger legepladsinspektion ind fra start, så den nye skolegård er dokumenteret fra ibrugtagning.
Hvad koster det, og hvor kan I søge penge?
Der findes ingen fast kvadratmeterpris på en skolegård. Prisen drives af areal, antal redskaber, mængden af faldunderlag, terrænarbejde, adgangsforhold for maskiner og om I selv står for montering. Faldunderlag og jordarbejde overrasker oftest, fordi de vokser med faldhøjden på redskaberne.
Som skalaanker: i DRØN på skolegården fik hvert af de syv realiserede projekter op til 2 mio. kr. i støtte, og støtten dækkede højst 50 % af anlægssummen, så kommunerne selv skulle finde resten (Realdania, 2016). Et større skolegårdsprojekt er altså typisk et flerårigt anlægsprojekt, ikke en driftspost.
Lokale og Anlægsfonden støtter fysiske rammer for idræt, leg og bevægelse, og Nordea-fonden støtter projekter, der fremmer gode liv lokalt. Se en samlet oversigt over fonde til legepladser, og læs mere om hvad en legeplads koster til institution og skole, før I sætter tal i budgettet.
Hvordan griber I processen an?
Efter vores erfaring løber en skolegårdsombygning over et til to skoleår fra idé til ibrugtagning, fordi ansøgningsfrister hos fonde og kommunale anlægsbevillinger sjældent følger skoleåret. Følg denne rækkefølge, så I undgår at binde budgettet, før behovet er kortlagt.
- Kortlæg brugen. Observér tre frikvarterer og noter, hvor eleverne står, går og keder sig. Det er gratis og giver bedre data end en spørgeskemarunde.
- Inddrag eleverne klassetrinsvis. Udskolingen og indskolingen skal spørges hver for sig, ellers overdøver de yngstes ønsker de ældstes.
- Tegn zonerne først. Læg aktivitet, ophold, bold og passage ind på en plan, før nogen nævner et produktnavn.
- Få faldhøjder og frirum på papir. De bestemmer, hvor meget areal der reelt er tilbage.
- Prioriter i etaper. Etape 1 bør indeholde det, flest elever bruger dagligt.
- Søg fonde parallelt. Ansøgninger kræver ofte en tegning og et budget, så trin 3-5 skal være færdige.
- Aftal drift. Hvem efterfylder faldsand, og hvem melder skader videre?
Skal I vælge leverandør undervejs, giver vores gennemgang af valg af legepladsleverandør de spørgsmål, der er værd at stille i tilbudsfasen. I er også velkomne til at kontakte os med en plantegning.
Hvad kræver skolegården af vedligehold?
Bygningsreglementets § 367 kræver, at drift, kontrol og vedligehold sker, så redskaber og underlag til enhver tid overholder kapitlets krav, og det kan ske efter principperne i DS/EN 1176-7 eller på anden vis, der giver samme sikkerhed. Vejledningen til kapitlet beskriver tre niveauer: rutinemæssig visuel kontrol dagligt eller ugentligt, driftsinspektion hver 1.-3. måned og en årlig hovedinspektion udført af en certificeret legepladsinspektør eller anden kompetent person. På en skole med mange elever slides gården hurtigere end på en institution, og faldunderlag skal efterfyldes oftere.
Materialevalget afgør resten. Kernetræ af robinie ligger i holdbarhedsklasse 1-2 efter DS/EN 350 og kan bruges i jordkontakt uden trykimprægnering, mens kernetræ af lærk ligger i klasse 3-4 og egner sig bedre til beklædning og dæk end til stolper i jorden. Gennemgangen af robinie eller lærk til legepladsen viser, hvor forskellen mærkes, og vedligeholdelse af legeplads samler de opgaver, der skal ind i årshjulet.
Kontakt Aktiv Ude, så vender vi tilbage med et uforpligtende bud på jeres projekt – og vi sparrer gerne om ønsker, placering og budget undervejs.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange kvadratmeter skolegård skal der være per elev?
Hvor ofte skal redskaberne i skolegården kontrolleres?
Kan udendørs fitnessredskaber bruges af skoleelever?
Hvordan inddrager vi eleverne uden at love for meget?
Hvad bør vi prioritere først, hvis budgettet er stramt?
Kilder
- Sundhedsstyrelsen (2023): Anbefalinger om fysisk aktivitet og stillesiddende tid for børn og unge (5-17 år) – sst.dk
- Børne- og Undervisningsministeriet (2024): Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse, 19. marts 2024 – uvm.dk
- Realdania (2016): DRØN på skolegården, projektperiode 2010-2016 – realdania.dk
- Danmarks Idrætsforbund (2019): Aktive rammer giver mere bevægelse i skoletiden – dif.dk
- Andersen HB, Christiansen LB, Pawlowski CS & Schipperijn J (2019): What we build makes a difference – Mapping activating schoolyard features after renewal using GIS, GPS and accelerometers. Landscape and Urban Planning 191, 103617 – doi.org
- Lokale og Anlægsfonden: Aktive skoler – loa-fonden.dk
- Bygningsreglementet: Legepladser mv., kapitel 16 (§§ 358-367) – bygningsreglementet.dk
- Dansk Standard: DS/EN 1176, DS/EN 1177, DS/EN 16630 og DS/EN 350 – ds.dk
