Begynd med at beskrive, hvordan børnene skal bruge arealet – ikke hvilke redskaber I vil købe. Del pladsen i zoner til rolig leg, motorik og fart, vælg redskaber der passer til aldersgruppen, og afklar faldhøjderne tidligt. Legepladsredskaber skal projekteres efter DS/EN 1176 og DS/EN 1177, jf. Bygningsreglementets § 359.
Det vigtigste kort fortalt
- Zoner før redskaber: rolig leg tæt på bygningen, fart og vild leg længst væk fra indgangen.
- Fri faldhøjde over 60 cm udløser krav om stødabsorberende faldunderlag efter DS/EN 1177 – det påvirker både areal, anlæg og drift.
- Sundhedsstyrelsen anbefaler (2023) mindst 60 minutters daglig fysisk aktivitet for børn og unge på 5-17 år, og at musklerne styrkes mindst tre gange om ugen. Udearealet er institutionens mest brugte redskab til netop det.
- Få robuste elementer i fuld størrelse giver mere leg end mange små: prioritér redskaber, der kan bruges på flere måder.
- Robinie er placeret i holdbarhedsklasse 1-2 efter DS/EN 350 og kan stå i jordkontakt uden trykimprægnering; kernetræ af lærk ligger i klasse 3-4 og bruges bedst over terræn.
Hvor starter I, når legepladsen skal tænkes forfra?
Start med brugerne og arealet, ikke med et produktkatalog. Kortlæg hvem der leger hvor i dag, hvor der opstår kø, og hvor arealet står tomt. Læg derefter zoner ind: rolig leg og sanseoplevelser tæt på bygningen, motorik i midten, fart og fysisk udfoldelse yderst. Redskabsvalget kommer bagefter.
Zoneopdelingen løser tre ting på én gang: personalet får overblik, de mindste bliver ikke løbet over ende, og støjende leg flyttes væk fra vinduer og indgange. Sundhedsstyrelsen anbefaler i udgivelsen Fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) fra 2023, at 5-17-årige er fysisk aktive mindst 60 minutter dagligt, og at musklerne styrkes mindst tre gange om ugen. Det er en brugbar rettesnor, når I skal afgøre, om det nye areal reelt inviterer til at klatre, hænge og løbe – eller kun til at sidde.
Er projektet til de yngste, adskiller behovene sig markant fra en skolegård. Vi har samlet de aldersspecifikke hensyn i vores gennemgang af legeplads til vuggestue og børnehave og i artiklen om indretning af skolegården.
Hvilke legeplads-idéer passer til hvilken aldersgruppe?
Aldersgruppen bestemmer højde, greb og afstand – ikke temaet. De yngste har brug for lave elementer, korte afstande og meget sand og vand. Skolebørn har brug for fart, højde og noget, der kan mestres over tid. Tabellen nedenfor samler de idéer, vi oftest bygger, og hvad de betyder for faldunderlag og materialevalg.
| Idé / legeområde | Primær aldersgruppe | Hvad det udvikler | Krav om faldunderlag? | Typisk materiale |
|---|---|---|---|---|
| Sandkasse med hævet kant | 1-6 år | Sanser, finmotorik, parallel leg | Nej – ingen faldhøjde | Robinie eller lærk |
| Mudderkøkken | 1-8 år | Sanser, samarbejde, rolleleg | Nej | Robinie |
| Vippedyr og vipper | 1-5 år | Balance, kropsstamme | Nej, hvis faldhøjden holdes under 60 cm | Robinie med fjeder i stål |
| Lav balancebane | 2-8 år | Balance, koordination, mod | Nej ved lave elementer under 60 cm | Robinie |
| Legeskib eller legehus med platform | 2-10 år | Rolleleg, sprog, fælles fortælling | Ja, hvor platforme ligger over 60 cm | Robinie og lærk |
| Gyngestativ med fugleredegynge | 3-14 år | Rytme, vestibulær sans, fælles leg | Ja – sædet sidder normalt over 60 cm | Robinie med net og kæde |
| Klatrenet og klatrestativ | 4-14 år | Grebsstyrke, rumlig sans | Ja | Robinie med kombinationsreb |
| Forhindringsbane | 4-12 år | Udholdenhed, kondition, mod | Delvist – afhænger af det enkelte element | Robinie |
| Svævebane | 6-14 år | Fart, kropskontrol, tur-tagning | Ja – langs hele banen | Robinie med wire |
| Armgang og fitness-boxe | 10 år og opefter | Overkropsstyrke, greb | Ja | Robinie med stålgreb |
| Bålhus eller multihus med bænke | Alle aldre | Fællesskab, udeskole, pauser | Nej | Lærk og robinie |
Aldersangivelserne er vejledende og bygger på Aktiv Udes erfaring fra institutioner og skoler. Det bindende er den faktiske fri faldhøjde: DS/EN 1177 om stødabsorberende legepladsunderlag lægges til grund, når faldhøjden overstiger 60 cm, og kravet gælder hele nedfaldsarealet – ikke kun lige under redskabet. Vi gennemgår typer og opbygning i artiklen om faldunderlag til legepladser. Selve redskaberne ligger i vores sortiment af naturlegepladser, herunder sandkasser og svævebaner.
Hvilke idéer giver mest leg på lidt plads?
På et smalt eller lille areal giver lodret leg mest per kvadratmeter. Klatrenet, armgang og en balancebane langs en kant fylder lidt i grundplan, men rummer mange børn ad gangen. Undgå store solitære redskaber med ét enkelt legemønster – de æder nedfaldsareal uden at give mere leg.
Tre greb virker igen og igen på trange arealer: byg i højden frem for i bredden, lad kanter og niveauforskelle indgå som legeelementer, og placér redskaber, så de kan kobles til en rute i stedet for at stå isoleret. Sundhedsstyrelsen fremhæver i sine anbefalinger fra 2023, at muskelstyrkende aktivitet mindst tre gange om ugen er vigtig for børns knogler og kropsudvikling – og netop hænge- og klatreredskaber som armgang og klatrenet leverer den type belastning uden at kræve meget areal.
Skal arealet også bruges af de større elever eller af beboere i en boligforening, hører redskaberne under naturfitness, hvor DS/EN 16630 for fastinstalleret udendørs fitnessudstyr er den relevante standard i stedet for DS/EN 1176. Standarden retter sig mod brugere med en kropshøjde over 1.400 mm, og det udelukker i praksis de yngste. En udendørs motorikbane er ofte den mest arealeffektive måde at samle flere aldersgrupper om det samme forløb.
Hvor finder I inspiration til legepladsen?
Den brugbare inspiration ligger tre steder: hos brugerne, hos videnstunge fonde og i anlæg, der har været i drift i flere år. Spørg børn og personale, hvad de leger nu, hvad der ikke bruges, og hvad de savner. Den kortlægning slår enhver katalogside, fordi den beskriver jeres eget areal og jeres eget flow.
Lokale og Anlægsfonden samler under viden om grønne mødesteder evalueringer og kvalitative casestudier af udesteder for børn og unge – det er en af de få danske kilder, der beskriver hvorfor et uderum bliver brugt, ikke bare hvad man kan købe. Suppler med at besøge anlæg, der har nogle år på bagen: det er der, slid, drift og faktisk brug viser sig. Vores egne tidligere projekter kan bruges på samme måde, og temasider som sansehave til institutioner og udeskole og udendørs læringsmiljø viser, hvordan idéerne kobles til pædagogisk praksis.
Hvilke krav sætter rammen om idéerne?
Bygningsreglementets § 359 fastslår, at legepladsredskaber skal projekteres i overensstemmelse med DS/EN 1176-serien for legepladsudstyr og DS/EN 1177 for stødabsorberende legepladsunderlag. Kravene omfatter blandt andet gynger, rutsjebaner, karruseller, vipper og klatrenet. Standarderne udgives af Dansk Standard og er ikke frit tilgængelige – de skal købes.
De krav, der oftest ændrer en idé i praksis, er fri faldhøjde, nedfaldsareal og fastklemningsrisiko. Et redskab, der ser harmløst ud på tegningen, kan kræve et betydeligt større areal, når nedfaldsarealet lægges ind. Derfor bør faldhøjder afklares, inden planen låses – ikke når redskaberne står på pladsen. Skal arealet hegnes, gælder det både trafiksikkerhed og adgangskontrol; vi gennemgår afvejningerne i artiklen om hegn og indhegning af legepladsen.
Hvad afgør omfanget af projektet?
Omfanget styres af fem forhold: arealets størrelse og terræn, antallet af redskaber med faldhøjde over 60 cm, valg af faldunderlag, adgangsforholdene for materiel, og om montering sker i eksisterende belægning eller i jord. Faldunderlaget er typisk den post, der overrasker mest, fordi det følger nedfaldsarealet og ikke redskabets grundflade.
Hvor stort nedfaldsarealet bliver, følger direkte af faldhøjden: efter DS/EN 1176-1 skal underlaget dække mindst 1,5 m rundt om redskabet ved fri faldhøjde op til 1,5 m, mens afstanden ved større faldhøjder beregnes som to tredjedele af faldhøjden plus 0,5 m. Terræn og adgang betyder samtidig mere, end mange forventer. Skal materiel gennem en smal port eller hen over et færdigt græsareal, ændrer det både metode og tidsplan. Skal projektet delfinansieres eksternt, beskriver Lokale og Anlægsfonden sin egen rolle som mere end bevillingsgiver: fonden kalder sig en projektudviklingspartner, der bringer viden, netværk og innovation ind i de projekter, den støtter. Se overblikket over fonde til legepladser og vores gennemgang af hvad der påvirker prisen på en legeplads, før I fastlægger etaper. Et konkret overslag kræver altid en gennemgang af jeres areal.
Hvordan holder idéerne i mange år?
Materialevalg og drift afgør, om legepladsen stadig virker om ti år. Robinie er placeret i holdbarhedsklasse 1-2 efter DS/EN 350 og er dermed blandt de mest holdbare europæiske træsorter – den kan stå i jordkontakt uden trykimprægnering. Kernetræ af lærk ligger i klasse 3-4 og egner sig bedst til overdækninger og møbler over terræn. Efter vores erfaring fra institutioner og skoler er det sjældent træet, der først slides ned – det er reb, lejer og faldunderlag.
Driften er sat i system i DS/EN 1176-7:2020, der beskriver tre niveauer: rutinemæssig visuel inspektion, driftsinspektion med 1-3 måneders mellemrum og et årligt hovedeftersyn udført af en kvalificeret person. Bygningsreglementets § 367 kræver, at drift, kontrol og vedligehold sker, så redskaber og underlag til enhver tid overholder reglerne i §§ 358-365. Læg eftersynene ind i årshjulet fra dag ét, og afsæt tid til det – se vores praktiske gennemgang af vedligeholdelse af legepladsen og af forskellene mellem robinie og lærk. Selve hovedeftersynet udføres af certificerede legepladsinspektører; Aktiv Ude leverer redskaberne og rådgiver om drift.
Sådan går I fra idé til færdig legeplads
Rækkefølgen afgør, hvor meget om-projektering I slipper for: kortlæg brug, opmål arealet, læg zoner ind, vælg redskaber, beregn faldhøjder og prioritér i etaper – i den rækkefølge. De syv trin nedenfor er den plan, vi arbejder efter sammen med institutioner og skoler.
- Kortlæg brug: hvem leger hvor i dag, og hvad står ubrugt hen.
- Opmål arealet, og noter terræn, skygge, afvanding og adgangsveje.
- Læg zoner ind: rolig leg, motorik, fart, ophold.
- Vælg redskaber per zone og aldersgruppe – få og robuste frem for mange og små.
- Beregn fri faldhøjde og nedfaldsareal, og fastlæg faldunderlag efter DS/EN 1177.
- Prioritér i etaper, så en delvist gennemført plan stadig giver en fungerende legeplads.
- Aftal montering, aflevering og det første eftersyn, og indfør driftsinspektionerne i årshjulet.
Skal I have hjælp til at oversætte idéerne til en plan for jeres konkrete areal, kan I bruge vores tjekliste til valg af legepladsleverandør eller kontakte os med mål og fotos af arealet.
Kontakt Aktiv Ude, så vender vi tilbage med et uforpligtende bud på jeres projekt – og vi sparrer gerne om ønsker, placering og budget undervejs.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange forskellige idéer skal med på én legeplads?
Hvad er forskellen på en naturlegeplads og en traditionel legeplads?
Kan vi genbruge det eksisterende faldunderlag under nye redskaber?
Hvornår skal legepladsen efterses efter aflevering?
Skal legepladsen indhegnes?
Kilder
- Bygningsreglementet (BR18), § 359 om legepladsredskaber og -underlag, bygningsreglementet.dk, tilgået 2026.
- Bygningsreglementet (BR18), § 367 om drift, kontrol og vedligehold, bygningsreglementet.dk, tilgået 2026.
- Dansk Standard: standarder for legepladser i BR18 – DS/EN 1176-serien, DS/EN 1177 og DS/EN 16630. DS/EN 1176-1 (nedfaldsareal), DS/EN 1176-7:2020 (installation, inspektion, vedligeholdelse og drift) og DS/EN 350 (træs naturlige holdbarhed) er ligeledes udgivet af Dansk Standard.
- Sundhedsstyrelsen: Fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år), 2023, sst.dk.
- Lokale og Anlægsfonden: Viden om grønne mødesteder samt Om fonden, loa-fonden.dk, tilgået 2026.
