Shelter til institutioner og naturgrunde: størrelser, pris og regler

Et shelter til en institution eller naturgrund er en uopvarmet trækonstruktion med tag og typisk tre lukkede sider, der giver ly til ophold, udeundervisning og overnatning. Størrelsen bestemmes af, hvor mange der skal ligge eller sidde samtidig, og prisen af træsort, mål, fundering og montering. Der findes ingen fast listepris – I får et tilbud ud fra tegning og placering.

Kort fortalt

Et almindeligt regneeksempel er ca. 60 cm liggeplads pr. person og 2,0-2,2 m dybde, når I dimensionerer shelteret.
Bygningsreglementets vejledning (BR18) skriver direkte, at “små bygninger som shelters, bålhytter og lignende hører også under betegnelsen bebyggelse” – kontakt kommunens byggesagsafdeling, før I bestiller.
Robinie er blandt de mest holdbare træarter i jordkontakt. Træ.dk angiver ca. 12 års middellevetid i jordkontakt for kerneved af europæisk og japansk lærk (holdbarhedsklasse 3-4 efter DS/EN 350-2).
En dør eller skodde giver aflåsning og læ, men koster ventilation, udsyn og hurtigt tilsyn med børnene.
Fondsfinansiering er en reel mulighed: A.P. Møller Fonden gav 16 mio. kr. til 265 nye sheltere på Naturstyrelsens arealer, som stod færdige i oktober 2025.

Hvad er et shelter til en institution?

Et shelter er en simpel, uopvarmet træbygning med tag, bagvæg og to gavle, hvor fronten står åben mod naturen eller mod bålpladsen. På en institution bruges det sjældent kun til overnatning – det fungerer lige så meget som udeklasserum, madpakkerum i regnvejr og base for udeliv.

Forskellen på et shelter og et bålhus eller multihus er graden af lukning. Et bålhus er som regel ottekantet eller sekskantet med åbne sider og røghul i taget, så I kan lave bål under tag. Et shelter er lavere, dybere og lukket i ryggen, fordi det skal kunne bruges liggende. Mange institutioner ender med begge dele på samme areal: bålhuset til aktivitet, shelteret til hvile og overnatning.

Den pædagogiske begrundelse holder også i et budgetnotat. Sundhedsstyrelsens anbefaling fra 2023 lyder, at børn og unge på 5-17 år skal være fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag ved mindst moderat intensitet. Et shelter forlænger den tid, udearealet reelt kan bruges, fordi regn og blæst ikke længere afgør, om dagen rykkes indendørs. Det spiller direkte sammen med udeskole og udendørs læringsmiljøer.

Hvilken shelterstørrelse passer til jeres gruppe?

Størrelsen følger antallet af brugere, ikke arealet. Et brugbart regneeksempel er ca. 60 cm liggeplads pr. person – bredden på et almindeligt liggeunderlag – og 2,0-2,2 m indvendig dybde, så en voksen kan ligge udstrakt under tag. Skal shelteret kun bruges siddende, kan I regne med omtrent dobbelt så mange personer.

Tabellen nedenfor er Aktiv Udes eget regneeksempel bygget på de to forudsætninger – ikke producentdata. Brug den til at oversætte “vi er en gruppe på 8” til et konkret mål, I kan bede om tilbud på.

Type	Sovende	Indvendig bredde	Indvendig dybde	Ca. gulvareal	Typisk brug
Lille shelter	4	ca. 2,4 m	ca. 2,0 m	ca. 4,8 m²	Vuggestue og børnehave: ly, hule og hvilekrog
Standard	6	ca. 3,6 m	ca. 2,0 m	ca. 7,2 m²	Én stuegruppe, udeskole, spejderpatrulje
Stort shelter	8	ca. 4,8 m	ca. 2,2 m	ca. 10,6 m²	Halv klasse på overnatning
Dobbelt eller langhus	12	2 x 3,6 m	ca. 2,0 m	ca. 14,4 m²	Hel klasse, lejrskole, naturgrund med fast brug

Regneeksempel: shelterstørrelse ud fra antal brugere (60 cm liggeplads pr. person, 2,0-2,2 m dybde)

Læg mærke til springet ved 8 sovende: her passerer konstruktionen 10 m². Grænsen er værd at have med til mødet med kommunen, fordi bygningsreglementets lempelser for småbygninger på højst 10 m² er knyttet til enfamiliehuse og altså ikke automatisk gælder for en institution eller et kommunalt areal. Vil I holde arealet nede, kan to mindre shelters over for hinanden om en fælles bålplads ofte være en bedre løsning end ét stort.

Hvad koster et shelter?

Der findes ingen fast listepris på et shelter til institutionsbrug. Prisen afhænger af fem ting: gulvareal, træsort, tagtype, fundering og om leverandøren monterer. Aktiv Ude oplyser ikke faste listepriser på shelters og multihuse, fordi målene som regel tilpasses arealet – I får et konkret tilbud ud fra tegning og placering.

Størrelsesordenen for offentlige shelterprojekter kan I til gengæld se dokumenteret. A.P. Møller Fonden donerede 16 mio. kr. til et projekt, der fra 2022 til 2025 gav 265 nye sheltere i statens naturområder og desuden opgraderede omkring 100 eksisterende primitive overnatningspladser, blandt andet med bålpladser og muldtoiletter. Fordi bevillingen dækker både nye pladser, opgraderinger, terrænarbejde og inventar, kan beløbet ikke regnes om til en enhedspris pr. shelter – men det viser, at et robust shelter i offentligt regi er et anlægsprojekt og ikke et byggesæt til haven.

De poster, der typisk overrasker i budgettet, er ikke træet: det er fundering på blød bund, adgangsvej for kranbil og tilkørsel til en naturgrund uden fast vej. Skal shelteret indgå i et større udeareal, kan det betale sig at budgettere det sammen med resten – gennemgangen af, hvad en legeplads til institution og skole koster, viser den samme mekanik med anlæg og montering som selvstændige poster.

Skal shelteret have dør?

De fleste shelters til institutioner leveres uden dør. Naturstyrelsen, der efter eget udsagn rådede over 505 sheltere i statens naturområder i oktober 2025, bruger overvejende åbne shelters med fri front. Det er bevidst: den åbne front giver udsyn, ventilation og et hurtigt overblik over børnene fra bålpladsen.

En dør, skodde eller port giver til gengæld tre ting, der vejer tungt på en institutionsgrund: læ i vinterhalvåret, mulighed for at låse udstyr inde, og beskyttelse mod hærværk og dyr uden for åbningstid. Ulempen er kondens og fugt i en uopvarmet trækasse uden gennemtræk, og at et aflåst rum kan ændre, hvordan bygningen vurderes byggesagsmæssigt.

Mellemvejen fungerer godt i praksis: en halvdør eller nedhængt presenning, der lukker den nederste del af fronten, eller myggenet i sommerhalvåret. Skal shelteret også opbevare redskaber, er en aflåselig kasse i bagvæggen som regel bedre end en dør i hele fronten. Kombinationen shelter plus bålhytte til institutionen løser ofte behovet uden at lukke shelteret.

Hvilket træ holder bedst i et shelter?

Robinie er det mest holdbare valg til stolper og alt, der rører jorden. Træ.dk angiver en middellevetid i jordkontakt på ca. 12 år for kerneved af europæisk og japansk lærk, der er placeret i holdbarhedsklasse 3-4 efter DS/EN 350-2, mens robinie hører til de mest modstandsdygtige arter og af Træ.dk oplyses til 20-30 år i jordkontakt. Derfor bygges mange shelters med robiniestolper og beklædning i lærk eller douglas.

Robinie er naturligt rådresistent og kræver hverken trykimprægnering eller olie for at holde. Til gengæld arbejder træet og får revner og en grå patina – det er kosmetik, ikke svækkelse. Lærk er lettere at bearbejde til brædder og planker og giver en jævnere flade at sidde og ligge på. Egetræ bruges typisk til bordplader og sæder, hvor overfladen skal være hård.

Et konkret greb, der forlænger levetiden markant: hold stolpefoden fri af jorden med stolpesko eller punktfundament, og lad tagudhænget stikke mindst en håndsbredde ud over bagvæggen. Materialevalget er uddybet i artiklen om robinie eller lærk til legepladsen, og de samme principper gælder for en bæredygtig legeplads generelt.

Kræver et shelter tilladelse fra kommunen?

Ja, i de fleste tilfælde skal kommunen ind over, før I opstiller et shelter på en institution eller en naturgrund. Bygningsreglementets vejledning om bebyggelsesbegrebet (BR18) fastslår direkte, at “små bygninger som shelters, bålhytter og lignende hører også under betegnelsen bebyggelse”. De lempelser, der gælder for småbygninger ved enfamiliehuse, kan derfor ikke uden videre overføres til en institution, en skole eller et kommunalt areal.

Tre forhold bør afklares, før I bestiller. For det første zonestatus: ligger naturgrunden i landzone, kræver et shelter som udgangspunkt landzonetilladelse efter planloven. For det andet beskyttelseslinjer og fredskovspligt, der kan kræve dispensation. For det tredje lokalplan og eventuelle bevaringsbestemmelser for arealet. Ring til byggesagsafdelingen med et mål og en placering på et kort – det tager en formiddag og sparer måneder.

Standarderne er en anden akse. Dansk Standard udgiver DS/EN 1176 for legepladsudstyr og DS/EN 1177 for stødabsorberende underlag. Et shelter er ikke i sig selv legepladsudstyr, men står det midt på legepladsen med en lav bagvæg, børnene kan klatre op på, vurderer den certificerede inspektør det i sammenhæng med resten af arealet. Placer derfor shelteret uden for faldområderne omkring gyngestativer og klatreredskaber, og læs mere om kravene i gennemgangen af faldunderlag til legepladser.

Hvordan køber I et shelter i praksis?

Købsforløbet er kortere, end de fleste tror, når rækkefølgen er rigtig: afklar brug og antal brugere, vælg placering på arealet, tjek zone og lokalplan hos kommunen, indhent tilbud på tegning, og aftal levering og montering samlet. Beslut tidligt, om jeres eget serviceteam skal montere, eller om leverandøren gør det – det flytter en mærkbar del af prisen.

Behov: Overnatning, udeundervisning eller ly? Det afgør dybde, dør og gulv.
Placering: Ryggen mod vest og fronten mod bålpladsen; tjek adgang for kranbil.
Myndighed: Kontakt byggesagsafdelingen med mål og kortudsnit.
Tilbud: Bed om pris med og uden montering, fundering og bortkørsel af jord.
Finansiering: Undersøg fonde, før I skærer i projektet.

Finansieringen er værd at bruge tid på. Lokale og Anlægsfonden støtter faciliteter til fritids- og friluftsliv, og A.P. Møller Fondens donation på 16 mio. kr. til 265 nye sheltere i statens naturområder viser, at der er reelle midler i feltet. Mulighederne er samlet i oversigten over fonde til legepladser. Skal shelteret indgå i et samlet udbud, hjælper tjeklisten i sådan vælger I legepladsleverandør med at stille de rigtige krav til garanti, montering og dokumentation.

Hvordan vedligeholder I shelteret?

Et shelter i robinie og lærk kræver ikke overfladebehandling, men det kræver tilsyn. Efter DS/EN 1176-7 gennemføres hovedeftersyn af legepladsudstyr med højst 12 måneders mellemrum af en kompetent person, og det er praktisk at lade shelteret følge samme rytme, selv om det ikke er legepladsudstyr.

Fire opgaver går igen på institutioner og skoler: efterspænd bolte efter første vinter, hold jord og blade væk fra stolpefoden, fjern mos fra taget, og tjek bænke og gulvbrædder for splinter hvert forår. Bålpladsen foran shelteret skal have fast, ubrændbart underlag og afstand nok til, at gnister ikke rammer taget. Mere om årshjulet finder I under vedligeholdelse af legeplads, og skal shelteret suppleres med siddepladser, er borde- og bænkesæt til skoler og institutioner det typiske næste skridt.

Kontakt Aktiv Ude, så vender vi tilbage med et uforpligtende bud på jeres projekt – og vi sparrer gerne om ønsker, placering og budget undervejs.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster et shelter til en institution?

Der findes ikke én listepris på et shelter til institutionsbrug. Prisen afhænger af gulvareal, træsort, tagtype, fundering og om leverandøren monterer. Aktiv Ude giver tilbud ud fra tegning og placering. Bed altid om pris både med og uden montering, fundering og bortkørsel af jord, så tilbuddene kan sammenlignes på samme grundlag.

Hvilke shelterstørrelser findes der?

Størrelsen bestemmes af antal brugere, ikke af arealet. Med et regneeksempel på ca. 60 cm liggeplads pr. person og 2,0-2,2 m dybde giver 4 sovende ca. 4,8 m², 6 sovende ca. 7,2 m² og 8 sovende ca. 10,6 m². Skal shelteret kun bruges siddende, er der plads til omtrent dobbelt så mange.

Kan man få et shelter med dør?

Ja, men de fleste shelters til institutioner leveres åbne i fronten, ligesom Naturstyrelsens shelterpladser. En dør giver læ og mulighed for aflåsning, men koster ventilation og udsyn til børnene og kan give kondens i en uopvarmet trækasse. En halvdør, skodde eller myggenet dækker ofte behovet, og en aflåselig kasse i bagvæggen løser opbevaringen.

Skal vi have byggetilladelse til et shelter?

Kontakt altid kommunens byggesagsafdeling først. Bygningsreglementets vejledning (BR18) fastslår, at små bygninger som shelters og bålhytter hører under betegnelsen bebyggelse, og lempelserne for småbygninger ved enfamiliehuse gælder ikke uden videre for institutioner. Ligger naturgrunden i landzone, kræver shelteret som udgangspunkt også landzonetilladelse efter planloven.

Hvilket træ holder bedst i et shelter?

Robinie holder længst i jordkontakt og hører til de mest modstandsdygtige træarter. Træ.dk angiver ca. 12 års middellevetid i jordkontakt for kerneved af europæisk og japansk lærk, der er placeret i holdbarhedsklasse 3-4 efter DS/EN 350-2. Mange shelters bygges derfor med robiniestolper og beklædning i lærk eller douglas, helt uden trykimprægnering.