Legeplads til boligforening og grundejerforening

En fælles legeplads er ofte et af de tiltag, der giver mest tilbage i en boligforening eller grundejerforening. Den samler børnefamilierne, gør udearealerne mere levende og kan være med til at gøre boligerne mere attraktive for nye beboere.

Til gengæld er beslutningen sjældent en, en enkelt person tager alene. I en forening skal forslaget typisk gennem bestyrelse og generalforsamling, finansieringen skal findes i fælleskassen, og placeringen skal passe ind på de arealer, alle beboere deler.

Hos Aktiv Ude har vi gennem mere end 25 år hjulpet boligforeninger, grundejerforeninger og andelsforeninger med at komme fra idé til færdig legeplads. I denne guide gennemgår vi beslutningsprocessen, finansieringen, placeringen, balancen mellem aldersgrupper, driften og ansvaret, så I står med et solidt grundlag, inden I går videre.

Kort fortalt

  • En legeplads i en boligforening eller grundejerforening besluttes typisk i bestyrelsen og forankres på generalforsamlingen, så hele foreningen står bag.
  • Finansieringen kommer oftest fra fælles opsparing, kontingent eller foreningskassen, eventuelt suppleret med fonde.
  • Placeringen på de fælles arealer skal balancere mellem støj, sol, skygge, indkig og adgang for alle beboere.
  • Robinietræ og stål holder driften lav, hvilket er afgørende, når foreningen selv står for vedligeholdet.
  • Et konkret tilbud giver bestyrelsen et realistisk budget at fremlægge for beboerne.

Fra idé til beslutning i foreningen

De fleste legepladsprojekter i en forening starter samme sted: nogle beboere savner et sted, hvor børnene kan lege, og bringer ønsket op i bestyrelsen. Herfra handler det om at gøre idéen konkret nok til, at den kan besluttes.

I praksis er der typisk tre trin. Først samler bestyrelsen ønsker og afsøger, hvor på de fælles arealer en legeplads kan ligge. Dernæst indhentes et eller flere bud, så I kender prisniveauet. Til sidst lægges forslaget frem til beslutning, ofte på generalforsamlingen, hvor budget og placering godkendes af beboerne.

Det er en fordel at have et konkret oplæg klar, før forslaget når generalforsamlingen. Et tegningsudkast og et budget gør det nemmere for beboerne at tage stilling, og det mindsker risikoen for, at projektet bliver udskudt endnu et år. Vi hjælper gerne bestyrelsen med netop det materiale.

Sådan finansierer I legepladsen

Finansieringen er som regel det punkt, der afgør, hvor hurtigt et projekt kan realiseres. I en boligforening eller grundejerforening er der flere veje, og de kan med fordel kombineres.

  • fælles opsparing
  • kontingent og foreningskasse
  • særskilt opkrævning til projektet
  • grundejerforeningskassen
  • fonde og puljer
  • etapeopdeling over flere år

Mange foreninger vælger at bruge en del af den fælles opsparing og supplere med kontingentet. Andre deler projektet op i etaper, så de starter med en grundlæggende legeplads og udvider senere, når kassen tillader det. En etapeopdeling kan også gøre det lettere at få et flertal på generalforsamlingen, fordi det første skridt bliver økonomisk overskueligt.

Prisen afhænger af, hvor mange redskaber I vælger, materialerne, behovet for faldunderlag og arbejdet med at klargøre arealet. Vi har samlet de vigtigste prisdrivere i vores gennemgang af, hvad en legeplads koster, som også er relevant for foreninger, der skal lægge et realistisk budget.

Placering på de fælles arealer

Placeringen er en af de beslutninger, der har størst betydning for, om legepladsen bliver en succes. Den skal være tæt nok på boligerne til, at børnene kan lege der i hverdagen, men ikke så tæt på de nærmeste vinduer, at lyden bliver en gene.

Når vi rådgiver foreninger om placering, kigger vi blandt andet på sol og skygge hen over dagen, læ for vind, indkig fra fælles stier, så de voksne nemt kan holde øje, og adgangsforhold for både børn, barnevogne og kørestole. Vi ser også på terrænet, fordi en skråning eller et vådt hjørne kan påvirke både redskabsvalg og behovet for faldunderlag.

Naturlegepladsen som mødested

En legeplads i en forening er ikke kun et sted for børnene. Den bliver ofte et naturligt mødested, hvor forældre falder i snak, og hvor naboer på tværs af opgange og veje lærer hinanden at kende.

Derfor anbefaler vi tit at tænke et par bænke, et bord eller et lille opholdshjørne med ind fra start. Naturmaterialer som træ glider godt ind i de grønne fællesarealer og giver et roligt udtryk, der passer til en boligforening frem for et institutionspræg. I kan se mulighederne i vores sortiment af naturlegepladser.

Balance mellem aldersgrupper

En af de største forskelle på en foreningslegeplads og en institutionslegeplads er aldersspredningen. I en institution er børnene nogenlunde samme alder. I en boligforening skal legepladsen ofte rumme alt fra de helt små til de store skolebørn, og nogle gange også de voksne.

Det stiller krav til, at redskaberne dækker flere behov uden at konkurrere om den samme plads. En god tommelfingerregel er at tænke i zoner, så de mindste har deres eget trygge område, mens de større børn får udfordringer, der holder dem til legepladsen i stedet for at søge andre steder hen.

AldersgruppeTypiske behovEksempler på redskaber
0 til 3 årTryg motorik i lav højde, sansestimuliLav gynge, sandkasse, små balanceelementer
3 til 6 årKlatring, rutsjning, fantasilegLegetårn, rutsjebane, balancebane
6 til 12 årUdfordring, fart, fælles legKlatrenet, svævebane, højere gynger
Voksne og ældreOphold og let bevægelseBænke, bordmiljø, enkle træningselementer

En gynge er ofte det redskab, flest aldersgrupper bruger, og den er nem at placere, så den ikke spærrer for andre funktioner. Vi har samlet erfaringerne med gynger til fællesarealer, som også gælder for boligforeninger og grundejerforeninger.

Lav drift med robinie og stål

I en forening er der sjældent et fast driftsbudget eller en pedel, der passer legepladsen til daglig. Derfor er materialevalget vigtigere, end mange tror. Et redskab, der kræver behandling hvert år, bliver hurtigt en byrde for den frivillige bestyrelse.

Vi anbefaler typisk materialer, der holder længe med minimal indsats. Robinietræ er et af de mest holdbare træsorter til udemiljøer og kræver ingen overfladebehandling. Stål bruges ofte til de dele, der slides mest, som rutsjebaner og stativer. Tilsammen giver de en legeplads, der står flot i mange år uden et stort vedligeholdelsesarbejde.

  • robinietræ kræver ingen årlig overfladebehandling
  • stål tåler høj slitage på de mest brugte redskaber
  • helstøbt faldunderlag holder driften lav på arealer med meget leg
  • færre løse dele betyder færre opgaver for bestyrelsen
  • en årlig gennemgang er nok til at holde legepladsen i god stand

Faldunderlaget hænger tæt sammen med både drift og økonomi. Løse materialer er billige at anlægge, men kræver opfyldning, mens helstøbt gummi koster mere i anlæg og næsten intet i drift. Vi har gennemgået fordele og priser i vores artikel om faldunderlag til legepladser.

Sikkerhed og ansvar for en fælles legeplads

Når en forening etablerer en legeplads på de fælles arealer, følger der også et ansvar med. Det er som udgangspunkt foreningen, der ejer legepladsen, som har ansvaret for, at den er sikker at bruge.

I praksis betyder det, at legepladsen bør leve op til de relevante standarder, DS/EN 1176 for selve legepladsudstyret og DS/EN 1177 for faldunderlaget, og at den efterses løbende. Mange foreninger vælger derfor en redskabsleverandør, der både kan dokumentere godkendelse og rådgive om det løbende eftersyn.

En årlig gennemgang, hvor I tjekker for slitage, løse dele og underlag, er en god rutine. Det giver tryghed for både bestyrelse og beboere og dokumenterer, at foreningen har taget ansvaret alvorligt. Vi rådgiver gerne om, hvordan I sætter det enkelt op.

Sådan kommer I videre

Skal projektet lykkes, hjælper det at have styr på nogle få ting, inden I kontakter en leverandør. I behøver ikke have det hele på plads, men jo mere I ved, desto mere præcist kan vi rådgive jer.

  • hvilket areal på de fælles arealer I forestiller jer
  • cirka hvor mange børn og hvilke aldersgrupper legepladsen skal rumme
  • hvilket budget eller hvilken ramme bestyrelsen arbejder med
  • om projektet skal laves i én omgang eller deles i etaper
  • hvem der træffer den endelige beslutning, og hvornår generalforsamlingen holdes

Når valget af leverandør skal træffes, er det en god idé at se på mere end prisen alene. Erfaring, rådgivning, dokumentation og service efter levering betyder meget for en forening, der skal leve med legepladsen i mange år. Vi har samlet vores anbefalinger til, hvordan I vælger legepladsleverandør.

Mange af de overvejelser, der gælder for skoler og institutioner, er også relevante for foreninger. Vil I se hele billedet, kan I læse vores hovedside om legeplads til skoler og institutioner, hvor vi gennemgår redskabstyper og processen mere generelt.

Kontakt Aktiv Ude, så gennemgår vi jeres fælles arealer, ønsker og budget og vender tilbage med et uforpligtende bud, bestyrelsen kan fremlægge for beboerne.

Ofte stillede spørgsmål om legeplads til boligforening

Hvem beslutter, at boligforeningen skal have en legeplads?
Forslaget rejses som regel i bestyrelsen, men den endelige beslutning om budget og placering træffes typisk på generalforsamlingen, så hele foreningen står bag. Et konkret oplæg med tegning og budget gør det nemmere for beboerne at tage stilling.
Hvordan finansierer en boligforening en legeplads?
Oftest via fælles opsparing, kontingent eller foreningskassen, eventuelt suppleret med fonde eller en særskilt opkrævning. Mange deler projektet op i etaper, så det første skridt bliver økonomisk overskueligt for foreningen.
Hvor på de fælles arealer bør legepladsen placeres?
Tæt nok på boligerne til daglig leg, men ikke så tæt på de nærmeste vinduer, at lyden bliver en gene. Vi ser på sol, skygge, læ, indkig og adgang for barnevogne og kørestole, og på terrænet, der kan påvirke redskabsvalg og faldunderlag.
Hvor meget vedligehold kræver en fælles legeplads?
Det afhænger af materialerne. Robinietræ og stål kræver minimal indsats og ingen årlig overfladebehandling, hvilket er en fordel, når foreningen selv står for driften. En årlig gennemgang er typisk nok til at holde legepladsen i god stand.
Hvem har ansvaret for sikkerheden på legepladsen?
Som udgangspunkt er det foreningen, der ejer legepladsen, som har ansvaret for, at den er sikker. Derfor bør den leve op til DS/EN 1176 og DS/EN 1177 og efterses løbende. En årlig gennemgang dokumenterer, at foreningen har taget ansvaret alvorligt.
Gælder det også for grundejerforeninger og andelsforeninger?
Ja. Beslutningsprocessen, finansieringen og driften ligner hinanden i boligforeninger, grundejerforeninger og andelsforeninger. Forskellen ligger mest i, hvilken kasse midlerne kommer fra, og hvordan beslutningen forankres.
Hvordan kommer vi i gang?
Kontakt os med en idé om areal, aldersgrupper og budget. Vi kommer gerne ud og ser på jeres fælles arealer og vender tilbage med et oplæg og et uforpligtende bud, som bestyrelsen kan fremlægge for beboerne.