Motorisk udvikling hos børn: faser, sansemotorik og udemiljø

Motorisk udvikling hos børn er den proces, hvor barnet gradvist får kontrol over kroppens bevægelser – fra at løfte hovedet til at hinke, klatre og cykle. Den sker primært gennem gentagelse i leg og hverdag frem for gennem instruktion, og den følger tre spor: grovmotorik (de store muskelgrupper), finmotorik (de små) og sansemotorik (balance, følesans og muskel-ledsans).

For en institution eller skole har det en konkret konsekvens: udearealet er en af de vigtigste rammer om barnets daglige bevægelse – hver dag, uden at nogen kalder det træning. Herunder får I faserne, de faglige begreber og de indretningsvalg, der understøtter dem.

Det vigtigste kort fortalt

Motorisk udvikling følger tre spor, der udvikles sideløbende, og størstedelen af træningen sker i fri leg. Her er de fem punkter, der betyder mest, når I planlægger et udeareal.

• Grovmotorik, finmotorik og sansemotorik udvikles sideløbende og forudsætter hinanden – de kommer ikke i kø.
• Ved 4 år kan de fleste børn gå på en 8 cm bred streg, og ved 6 år stå på ét ben i 20 sekunder eller mere (Joan Larsen, fysioterapeutisk konsulent i Fredensborg Kommune).
• Cirka 6 procent af børnene i 0. klasse har motoriske vanskeligheder, og 29 procent får mindst én bemærkning til motorikken ved indskolingsundersøgelsen (Statens Institut for Folkesundhed og Databasen Børns Sundhed, 2020).
• Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 60 minutters daglig fysisk aktivitet for 5-17-årige og muskelstyrkende aktivitet mindst tre gange om ugen (2023).
• Vores erfaring fra institutionsprojekter er, at variation slår volumen: flere små niveauskift og greb giver flere gentagelser end ét stort redskab.

Hvad er motorisk udvikling hos børn?

Motorisk udvikling er barnets tilegnelse af bevægelseskontrol gennem gentagelse. Nervesystemet baner de forbindelser, der gør en bevægelse automatisk, når den udføres mange gange i forskellige sammenhænge. Derfor udvikles motorik i leg og hverdag – ikke i afgrænsede øvelser. Sundhedsstyrelsen fremhæver i sine anbefalinger om fysisk aktivitet fra 2023, at variationen i måden, børn bevæger sig på, er væsentlig – ikke kun mængden.

Rækkefølgen er nogenlunde ens hos alle børn, men tempoet varierer meget. To børn i samme børnehavegruppe kan have et års forskel i, hvornår hinket sidder fast, uden at nogen af dem afviger fra det normale.

Hvad er forskellen på grovmotorik, finmotorik og sansemotorik?

Grovmotorik bruger de store muskelgrupper som skulder, albue, hofte og knæ. Finmotorik bruger de små muskelgrupper i fod, øje, mund og hånd. Sansemotorik er det sansegrundlag, begge dele hviler på: ligevægt, følesans og fornemmelsen for kroppens egne led. Definitionerne følger Joan Larsens oversigt over motoriske færdigheder hos 0-6-årige, udarbejdet for Fredensborg Kommune.

Hvornår kan børn hvad? Milepæle fra 1 til 6 år

De grovmotoriske milepæle følger et genkendeligt mønster: gang uden støtte omkring 12-15 måneder, hop på flade fødder ved cirka 23 måneder, kortvarig étbensstand ved 3 år, begyndende hink ved 4 år og sikker balance, hink og tohjulet cykel ved 6 år. Tallene stammer fra Joan Larsens motorikoversigt for Fredensborg Kommune.

Tabellen herunder kobler milepælene til det, udearealet skal kunne på hvert trin. Sammenstillingen bygger på Joan Larsens oversigt og Aktiv Udes erfaring fra vuggestuer, børnehaver og skoler.

Fra skolestart handler udviklingen mindre om nye færdigheder og mere om at forfine dem: koordination, udholdenhed og præcision. Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 60 minutters daglig fysisk aktivitet for 5-17-årige (2023), og en del af den tid skal i praksis findes i frikvarteret. Det stiller krav til indretningen af skolegården.

Hvorfor fylder sansemotorik så meget i praksis?

Sansemotorik er samspillet mellem tre sanser, der sjældent nævnes i hverdagen: den vestibulære sans (labyrint- og ligevægtssansen), den taktile sans (berørings- og følesansen) og den kinæstetiske sans (muskel- og ledsansen). Fungerer de ikke, sidder grovmotorikken løst – barnet kan godt løbe, men rammer skævt, falder ofte og trættes hurtigt.

De tre sanser stimuleres af hver sin type bevægelse. Den vestibulære sans trænes af gyngen, snurren og hovedstillinger ude af lodret – derfor er gyngestativer ikke bare underholdning. Den taktile sans trænes af sand, vand, bark og barfodsgang, hvilket er kernen i en sansehave til institutioner. Den kinæstetiske sans trænes af at hænge, trække og bære, hvor leddene belastes.

Joan Larsens oversigt for Fredensborg Kommune placerer det at gynge selv i gynge som en milepæl omkring 3-4 år, og fri leg med sandkasser dækker det taktile spor i samme aldersgruppe.

Hvordan understøtter jeres udeområde motorikken?

Et udeområde understøtter motorisk udvikling, når det tilbyder variation, gentagelse og gradvis stigende sværhedsgrad. Tre lave balanceelementer, et net og en hængebane giver efter vores erfaring flere motoriske gentagelser pr. dag end ét stort kombinationsredskab, fordi flere børn kan være i gang samtidig og selv vælge niveau.

Mængden af daglig bevægelse hænger målbart sammen med motorikken: Statens Institut for Folkesundhed og Databasen Børns Sundhed fandt i 2020, at 16,1 procent af de børn, der var fysisk aktive under en time om dagen, havde motoriske vanskeligheder, mod 5,6 procent blandt de børn, der nåede mindst en time dagligt.

Fire principper går igen, når vi rådgiver institutioner og skoler:

1. Match bredden til alderen. Fireårige kan typisk gå på en 8 cm bred streg. En balancebom til børnehaven skal derfor være bred og lav, mens indskolingen kan bruge smallere og højere elementer.
2. Byg hængeredskaber ind. Armgang er relevant fra omkring 5-6 år, hvor barnet ifølge motorikoversigten begynder at kunne gå armgang, og det er samtidig muskel- og knoglestyrkende aktivitet, som Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst tre gange om ugen (2023).
3. Skab sammenhæng. Når redskaberne kan kædes sammen til et forløb, kæder børnene også bevægelserne sammen. Det er styrken ved forhindringsbaner.
4. Brug materialer med struktur. Robinie er det eneste europæiske løvtræ i den højeste naturlige holdbarhedsklasse (klasse 1 efter DS/EN 350) og kan derfor bruges ubehandlet uden trykimprægnering. Den ru, ubehandlede overflade giver samtidig et taktilt greb, som glat plast ikke leverer.

For de mindste er højden den vigtigste variabel. I vores legepladser til vuggestue og børnehave holder vi typisk balanceelementerne lige over terræn, så faldhøjden er lav og børnene tør prøve igen.

Motorikbane eller enkeltredskaber?

Vælg en samlet motorikbane, hvis I har plads og en fast pædagogisk bevægelsesdagsorden – og spredte enkeltredskaber, hvis arealet er begrænset, og mange børn skal være i gang samtidig. En udendørs motorikbane giver et fast forløb med progression og er let at bruge pædagogisk styret. Enkeltredskaber som klatrenet og balanceredskaber fordelt over arealet giver til gengæld flere samtidige legesteder og mindre kø.

Hvad driver prisen, når motorik prioriteres?

Prisen på et motorikfremmende udeareal styres sjældent af redskaberne alene. De største poster er antal og størrelse af redskaber, faldhøjde og dermed areal af faldunderlag, jordarbejde og montering. Et enkelt højt redskab kan koste mere i underlag end i træ, fordi kravet til støddæmpning stiger med faldhøjden.

Efter DS/EN 1176 udløser en fri faldhøjde over 600 mm krav om støddæmpende underlag, og DS/EN 1177 fastlægger, hvordan underlagets dæmpning dokumenteres. Vil I holde budgettet nede, er det mest effektive håndtag derfor at holde redskaberne lave – ikke at skære i antallet. Se krav, typer og priser på faldunderlag og vores gennemgang af hvad en legeplads koster for institution og skole.

Mangler der finansiering, yder blandt andre Lokale og Anlægsfonden støtte til anlæg, der fremmer bevægelse. Vi har samlet mulighederne i oversigten over fonde til legepladser.

Hvilke krav gælder for sikkerheden?

Legepladsudstyr til institutioner, skoler og fællesarealer skal leve op til DS/EN 1176, og støddæmpende underlag til DS/EN 1177. Standarderne udgives i Danmark af Dansk Standard og dækker blandt andet fri faldhøjde, fangstmuligheder, åbninger og underlagets dæmpning. Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med legepladsudstyr på det danske marked.

DS/EN 1176-7 beskriver desuden et inspektionsregime med løbende visuelt tilsyn, driftsinspektion og en årlig hovedinspektion. Hovedinspektionen udføres af en certificeret legepladsinspektør – Aktiv Ude leverer redskaberne, ikke inspektionen, men vi har samlet det, I skal vide, under legepladsinspektion. Er I i tvivl om et konkret krav, så få det bekræftet hos en certificeret inspektør frem for at fortolke standarden selv.

Hvornår skal I søge faglig hjælp?

Søg faglig hjælp gennem sundhedsplejerske, egen læge eller en børnefysioterapeut, hvis et barn vedvarende ligger bagud i forhold til jævnaldrende, undgår bevægelseslege eller virker usikkert i balance og koordination. Udearealet er rammen om den daglige bevægelse – ikke en udredning.

Omfanget er kortlagt. Statens Institut for Folkesundhed og Databasen Børns Sundhed undersøgte i 2020 motorikken hos 5.963 børn i 0. klasse i skoleåret 2018/19 på tværs af 13 kommuner. Her fik 29 procent mindst én bemærkning til den motoriske udvikling ved indskolingsundersøgelsen, og cirka 6 procent fik mindst tre bemærkninger og blev dermed klassificeret med motoriske vanskeligheder.

Rapporten viste også en social slagside: blandt børn med problemer i samspillet med jævnaldrende havde 15,6 procent motoriske vanskeligheder mod 5,7 procent blandt børn uden de problemer. Rapporten om motorisk udvikling ved indskolingsalderen er frit tilgængelig hos Statens Institut for Folkesundhed.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger om fysisk aktivitet og stillesiddende tid for børn og unge (5-17 år), 2023.
• Statens Institut for Folkesundhed og Databasen Børns Sundhed: Motorisk udvikling ved indskolingsalderen, 2020 (data fra skoleåret 2018/19).
• Joan Larsen, fysioterapeutisk konsulent, Fredensborg Kommune: Udvikling af motoriske færdigheder hos 0-6 årige børn, udgivet via Nationalt Videncenter for Læsning.
• Dansk Standard: DS/EN 1176 (legepladsudstyr), DS/EN 1177 (støddæmpende underlag) og DS/EN 350 (træs naturlige holdbarhed).
• Sikkerhedsstyrelsen: tilsyn og vejledning om legepladssikkerhed.