Læreplanstemaer på legepladsen betyder, at I bruger uderummet som pædagogisk læringsmiljø for de seks temaer i den styrkede pædagogiske læreplan. Uderummet kan dække alle seks temaer, fordi det samme redskab ofte understøtter flere temaer på én gang – en balancebom træner både krop, mod og turtagning. De seks temaer er fastsat i dagtilbudsloven § 8, stk. 4, og hvert tema har to brede pædagogiske mål, i alt 12.
Kort fortalt
- Der er seks læreplanstemaer. De er opregnet i dagtilbudsloven § 8, stk. 4, og kom med den styrkede pædagogiske læreplan, der trådte i kraft 1. juli 2018 med krav om fuld implementering senest 1. juli 2020.
- Hvert tema har to brede pædagogiske mål – i alt 12 nationalt fastsatte mål, beskrevet i bekendtgørelse nr. 968 af 28. juni 2018 om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer.
- Legepladsen er ikke et tillæg til læreplanen, men et af de mest brugte læringsmiljøer i hverdagen.
- Ét redskab rækker ofte ind i flere temaer. Derfor giver det mening at indrette i zoner frem for at købe ét redskab per tema.
- Legepladsredskaber og faldunderlag skal opfylde DS/EN 1176 og DS/EN 1177. Det er ikke en anbefaling: bygningsreglementet BR18 § 359 henviser direkte til standarderne.
Hvad er de seks læreplanstemaer?
De seks læreplanstemaer er alsidig personlig udvikling, social udvikling, kommunikation og sprog, krop, sanser og bevægelse, natur, udeliv og science samt kultur, æstetik og fællesskab. De er opregnet i dagtilbudsloven § 8, stk. 4, og gælder for alle dagtilbud i Danmark. Børne- og Undervisningsministeriet uddyber dem på emu.dk sammen med det fælles pædagogiske grundlag.
Temaerne kom med den styrkede pædagogiske læreplan, der trådte i kraft 1. juli 2018, med krav om fuld implementering senest 1. juli 2020. Til hvert tema hører to brede pædagogiske mål, altså 12 mål i alt, fastsat i bekendtgørelse nr. 968 af 28. juni 2018. Bekendtgørelsen formulerer det sådan, at det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges inden for og på tværs af de seks temaer – temaerne er altså ikke tænkt som seks adskilte kasser, men som noget der overlapper i praksis.
- Alsidig personlig udvikling – mod, initiativ, selvværd.
- Social udvikling – fællesskab, empati, samarbejde.
- Kommunikation og sprog – dialog, begreber, fortælling.
- Krop, sanser og bevægelse – motorik, kropsbevidsthed, sansning.
- Natur, udeliv og science – undersøgelse, årstider, naturfænomener.
- Kultur, æstetik og fællesskab – traditioner, udtryk, samvær.
Hvordan dækker legepladsen de seks temaer?
Legepladsen dækker temaerne, når I kobler zoner og redskaber til det, børnene rent faktisk øver dér. En klatrevæg er ikke bare motorik – det er også mod og selvværd. Skemaet nedenfor er Aktiv Udes egen oversættelse fra tema til uderum, bygget på vores erfaring fra institutioner og skoler. Det er en pædagogisk vurdering, ikke en officiel anvisning.
| Læreplanstema | Zoner og redskaber ude | Hvad børnene øver konkret | Sådan sikrer I, at det virker |
|---|---|---|---|
| Alsidig personlig udvikling | Klatrenet, klatrevæg, svævebane | At turde, at fejle, at prøve igen i eget tempo | Vælg redskaber med flere sværhedsgrader, så både de forsigtige og de vovede kan bruge dem |
| Social udvikling | Redegynge, vippe til flere, legeskib, bålhus | Turtagning, forhandling, roller i den fælles leg | Prioritér redskaber til flere børn ad gangen frem for ét barn ad gangen |
| Kommunikation og sprog | Mudderkøkken, sandkasse, legehuse og rollelegszoner | Fortælling, nye begreber, dialog undervejs i legen | Placér zonen, hvor en voksen kan sidde med uden at afbryde legen |
| Krop, sanser og bevægelse | Balancebom, armgang, forhindringsbane, gynger | Balance, hængende greb, koordination, kropsbevidsthed | Faldhøjder og underlag skal følge DS/EN 1176 og DS/EN 1177 |
| Natur, udeliv og science | Vandleg, mudderkøkken, bålplads, beplantning og bede | Undersøgelse, årstider, vand og sand, årsag og virkning | Vand og sand kræver drift: sandskifte, afløb og fast opsyn |
| Kultur, æstetik og fællesskab | Multihus eller bålhytte, borde-bænkesæt, podie | Samling, traditioner, fremvisning, fælles måltider | Overdækning gør zonen brugbar hele året, ikke kun i sommerhalvåret |
Læg mærke til, at flere redskaber går igen på tværs af rækkerne. Det er pointen: et mudderkøkken i robinie er både sprogzone og sciencezone, og et bålhus er både socialt samlingssted og kulturramme.
Hvad betyder læring gennem leg i praksis?
Læring gennem leg betyder, at legen har værdi i sig selv og ikke skal gøres til skjult undervisning. Det fælles pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan fra 2018 fremhæver netop leg, børnefællesskaber og et bredt læringsbegreb som fundamentet – læringen sker i legen, ikke ved siden af den.
For jeres uderum betyder det to ting. For det første skal redskaberne kunne bruges frit uden en voksen, der forklarer reglerne. For det andet skal de kunne bruges anderledes, end de var tænkt: et klatrenet bliver et skib, en balancebom bliver en bro over lava. Redskaber med kun én rigtig brug bliver hurtigt kedelige.
Bevægelsesdelen har også et sundhedsfagligt afsæt. Sundhedsstyrelsen anbefaler (2023), at børn og unge på 5-17 år er fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag, at aktiviteten mindst tre gange om ugen er af høj intensitet, og at musklerne styrkes mindst tre gange om ugen. For børn på 0-4 år er anbefalingen bevidst kvalitativ og uden minuttal: barnet skal have mulighed for at bevæge sig mest muligt i løbet af dagen. Et uderum, børnene selv opsøger, leverer en stor del af det uden skemalagte forløb. Vil I gå dybere i den motoriske side, har vi samlet erfaringerne i vores gennemgang af børns motoriske udvikling og hvad den kræver af uderummet.
Hvilke redskaber understøtter krop, sanser og bevægelse?
Temaet krop, sanser og bevægelse dækkes bedst af redskaber, der udfordrer balance, greb og koordination på flere niveauer. Balancebomme, klatrenet, armgang og forhindringsbaner giver progression, fordi det samme redskab kan tages i flere sværhedsgrader.
Materialet betyder noget for både holdbarhed og sansning. Robinie er klassificeret i holdbarhedsklasse 1-2 efter EN 350 og kan derfor bruges i jordkontakt uden trykimprægnering, og den ubearbejdede overflade giver en anden taktil oplevelse end glat metal eller plast. Forskellen på træsorterne gennemgår vi i artiklen om robinie eller lærk til legepladsen.
Husk faldhøjden tidligt i planlægningen. Fri faldhøjde over 600 mm udløser krav om stødabsorberende underlag efter DS/EN 1176, og DS/EN 1177 fastlægger, hvordan underlagets kritiske faldhøjde bestemmes. Det påvirker både budget og pladsbehov, og det er beskrevet nærmere i vores guide til faldunderlag, krav og typer. I en vuggestue kan I ofte holde jer under grænsen med lave redskaber, hvor legepladsen til vuggestue og børnehave bygges op omkring lave balanceforløb frem for højde.
Hvordan arbejder I med natur, udeliv og science ude?
Temaet natur, udeliv og science er det tema, uderummet dækker billigst og mest direkte. Det handler om at give børnene materialer, der opfører sig forskelligt: vand løber, sand hober sig op, jord bliver til mudder, og bål varmer. De to pædagogiske mål for temaet i bekendtgørelse nr. 968 af 28. juni 2018 handler om konkrete erfaringer med naturen og om at observere og undersøge naturfænomener – ikke om naturfagsundervisning.
Konkret virker fire ting godt i institutioner: en sandkasse med plads til flere børn, en vandpost eller rende tæt på sandet, en bålplads med faste siddepladser og beplantning, børnene må røre ved. En sansehave med dufte, bær og forskellige overflader udvider temaet ind i sansning og årstider. Arbejder I med udeskole på skoleniveau, kan de samme zoner bruges til struktureret undervisning – det beskriver vi i artiklen om udeskole og udendørs læringsmiljø.
Vær realistiske om driften. Vand og sand er de zoner, der kræver mest opsyn og vedligehold hen over sæsonen, og det bør stå i budgettet fra start, ikke opdages det første forår.
Kan uderummet understøtte sprog og fællesskab?
Ja. Kommunikation og sprog, social udvikling samt kultur, æstetik og fællesskab er de tre læreplanstemaer, der oftest bliver overset, når en legeplads planlægges. De kræver ikke særlige redskaber, men zoner, hvor børn og voksne kan være sammen i længere tid uden at være i bevægelse hele tiden.
Et bålhus eller multihus giver et fast samlingspunkt, hvor samling, fortælling og traditioner kan flyttes udenfor året rundt. Borde-bænkesæt gør, at måltider og aktiviteter kan foregå ude. Og redskaber, der kræver flere børn – redegynger, vipper, legeskibe – skaber forhandling og turtagning helt af sig selv.
Læreplanen gælder alle børn i dagtilbuddet. Hvis I har børn med nedsat mobilitet eller sansemæssige udfordringer, bør mindst én zone kunne bruges af dem sammen med de andre, ikke ved siden af. Vi har samlet løsningerne under redskaber til børn med særlige behov.
Hvilke krav gælder for redskaberne?
Kravene står i bygningsreglementet, og de er bindende. BR18 § 358 kræver, at projektering, udførelse, drift og vedligehold af legepladsredskaber og -underlag sker, så der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod personskader, og BR18 § 359 henviser direkte til DS/EN 1176 for redskaberne og DS/EN 1177 for stødabsorberende underlag. Begge standarder udgives af Dansk Standard. Til udendørs fitnessudstyr gælder DS/EN 16630.
BR18 § 367 stiller desuden krav om løbende drift, kontrol og vedligehold efter principperne i DS/EN 1176-7 eller et tilsvarende sikkerhedsniveau. Standarden opererer med tre niveauer af eftersyn:
| Type eftersyn | Hvor ofte | Hvem udfører det typisk |
|---|---|---|
| Rutinemæssigt visuelt eftersyn | Løbende – hyppigheden følger brug og slid | Institutionens eget personale |
| Driftsinspektion | Typisk hver 1.-3. måned | Teknisk servicemedarbejder eller ekstern leverandør |
| Årlig hovedinspektion | Mindst én gang om året | Certificeret legepladsinspektør |
Hovedinspektionen ser på det generelle sikkerhedsniveau, herunder korrosion, råd og slid på redskaber, fundamenter og underlag. Aktiv Ude leverer redskaberne, ikke inspektionen; Teknologisk Institut er blandt de aktører, der udbyder legepladsinspektion i Danmark. Rytmen mellem de tre eftersyn gennemgår vi i artiklen om legepladsinspektion og eftersyn, mens den løbende pleje er beskrevet under vedligeholdelse af legepladsen.
Hvad koster det at indrette efter læreplanen?
Prisen afhænger ikke af, hvor mange læreplanstemaer I vil dække, men af fire ting: redskabernes størrelse, materialevalget, montering og terrænarbejde samt faldunderlag. Faldunderlaget er den post, der oftest overrasker, fordi både underlagstype og det nødvendige areal omkring redskabet vokser med faldhøjden efter DS/EN 1176 – den standard, BR18 § 359 gør bindende.
Det billigste greb er sjældent flere redskaber. Det er at vælge redskaber, der rækker ind i flere temaer på én gang: et bålhus, et mudderkøkken og et balanceforløb dækker efter vores erfaring bredere end tre specialiserede redskaber til samme pris. Vi har lagt de reelle prisdrivere frem i gennemgangen af hvad en legeplads til institution og skole koster.
Mangler der budget, kan fondsfinansiering være en vej. Lokale og Anlægsfonden støtter rammer for fællesskab, fritid og bevægelse, men almindelige institutionslegepladser falder ikke altid inden for fondens aktuelle fokusområder – læs deres indsatsområder, før I bruger tid på en ansøgning. En læreplansforankret ansøgning står typisk stærkere, fordi formålet er dokumenteret. Se overblikket over fonde til legepladser.
Hvordan kommer I i gang?
Start med at kortlægge, hvad uderummet allerede dækker, før I køber noget. I mange institutioner er flere af de seks temaer dækket i forvejen, og hullerne ligger typisk i kultur, æstetik og fællesskab eller i natur, udeliv og science.
- Observer i en uge. Noter, hvor børnene faktisk opholder sig, og hvilke zoner der står tomme.
- Sæt temaerne på plantegningen. Brug oversigten over de seks temaer og deres zoner længere oppe i artiklen, og markér, hvilke temaer hver zone dækker i dag.
- Prioritér hullerne. Vælg de to temaer med svagest dækning frem for at sprede budgettet.
- Tjek faldhøjder og areal tidligt. Fri faldhøjde over 600 mm udløser krav om stødabsorberende underlag, og det afgør både pris og hvad der overhovedet kan stå på arealet.
- Skriv drift ind i beslutningen. Sand, vand og træ kræver pleje, og BR18 § 367 kræver løbende kontrol – afklar hvem der gør hvad, inden I bestiller.
Skal I have flere leverandører til at byde, er kriterierne samlet i vores gennemgang af hvordan I vælger legepladsleverandør. Vil I have et konkret bud på jeres eget areal, kan I kontakte os med plantegning og børnetal, eller se udvalget af naturlegepladser i rustikt træ.
Kontakt Aktiv Ude, så vender vi tilbage med et uforpligtende bud på jeres projekt – og vi sparrer gerne om ønsker, placering og budget undervejs.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange læreplanstemaer er der?
Skal legepladsen dække alle seks læreplanstemaer?
Hvad betyder læring gennem leg i den styrkede læreplan?
Hvilke krav gælder for legepladsredskaber i en institution?
Kan vi søge fondsmidler til at indrette uderummet efter læreplanen?
Kilder
- Dagtilbudsloven § 8 – den pædagogiske læreplan og de seks læreplanstemaer (§ 8, stk. 4)
- Bekendtgørelse nr. 968 af 28. juni 2018 om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer
- Børne- og Undervisningsministeriet, emu.dk: De seks læreplanstemaer og det fælles pædagogiske grundlag
- Sundhedsstyrelsen: Fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år), 2023 samt anbefalinger for børn 0-4 år (opdateret 2024)
- Bygningsreglementet BR18, kapitel 16 om legepladser (§§ 358-367)
- Dansk Standard: DS/EN 1176 (legepladsudstyr), DS/EN 1177 (stødabsorberende underlag), DS/EN 16630 (udendørs fitness)
- Træ.dk: Holdbarhed og levetider for træ (holdbarhedsklasser efter EN 350)
- Lokale og Anlægsfonden: rammer for fællesskab, fritid og bevægelse
