Sådan planlægger I et legepladsprojekt trin for trin

Et legepladsprojekt planlægges i seks faser: behovsafklaring, projektforslag, finansiering, byggetilladelse, montering og færdigmelding. Regn i måneder frem for uger – alene den kommunale byggesagsbehandling tog i gennemsnit 56 dage i 2025 ifølge DI Byggeri (2026). Start med at beskrive, hvad legepladsen skal kunne, ikke hvilke redskaber I vil købe.

Kort opsummeret

Legepladsredskaber og faldunderlag er faste konstruktioner og kræver byggetilladelse og færdigmelding efter Bygningsreglementets kapitel 16 (§ 358-367).
Myndighedsbehandlingen er den fase, I har mindst kontrol over: gennemsnittet var 56 dage i 2025, og spændet mellem kommunerne gik fra 2 til 200 dage (DI Byggeri, 2026).
Sikkerheden dokumenteres efter DS/EN 1176 for legeredskaber og DS/EN 1177 for faldunderlag.
Behovsafklaring og finansiering tager typisk længere end selve monteringen – så læg dem først i kalenderen.
Beslut allerede i planlægningen, hvem der overtager drift, eftersyn og vedligehold efter aflevering.

Hvad er et legepladsprojekt?

Et legepladsprojekt er hele forløbet fra første behovsafklaring til godkendt og færdigmeldt legeplads – ikke bare indkøb af redskaber. Det dækker layout, faldunderlag, adgangsforhold, myndighedsgodkendelse, montering og overdragelse til drift. Bygningsreglementets kapitel 16 behandler legepladsredskaber og underlag som faste konstruktioner.

Forskellen på et indkøb og et projekt er ansvaret. Køber I enkeltredskaber, ender I ofte med gode elementer, der ikke hænger sammen: for lidt plads omkring gyngen, faldunderlag der ikke rækker, og ingen samlet dokumentation til kommunen. Planlægger I det som et projekt, styrer I sammenhængen mellem redskaber, sikkerhedsafstande og drift fra start.

Omfanget afhænger af, hvem der skal bruge pladsen. En legeplads til vuggestue og børnehave har andre faldhøjder og andre zoneinddelinger end en skolegård med hård belastning i frikvartererne, hvor mange elever bruger de samme redskaber inden for et kort tidsrum.

Hvordan planlægger man en legeplads trin for trin?

De seks faser bliver i praksis til syv konkrete trin: mål, opmåling, brugerinddragelse, projektforslag, finansiering, myndighedsgodkendelse og montering. Start med målet. Sundhedsstyrelsen anbefaler (2023), at børn og unge på 5-17 år er fysisk aktive mindst 60 minutter dagligt ved moderat intensitet og styrker musklerne mindst tre gange om ugen – det er et konkret pejlemærke for, hvad udearealet skal understøtte.

Beskriv målet. Skal pladsen løfte motorik, give flere børn noget at lave i frikvarteret, eller skabe rolige zoner? Skriv to-tre sætninger, alle i huset kan stå inde for.
Mål arealet op. Noter kvadratmeter, faldretning på terrænet, jordbund, eksisterende træer, skyggeforhold og hvor kloak og kabler ligger. Det afgør, hvad der overhovedet kan placeres hvor.
Inddrag brugerne. Personalet ved, hvor konflikterne opstår, og hvor der er dødt areal. Børnene ved, hvad de savner. En halv times observation i en frikvarterspause giver ofte mere end et møde.
Lav et projektforslag. Redskaber placeret på en plan med sikkerhedszoner, faldunderlag og gangforløb. Her afgøres, om valget af faldunderlag falder på sand, træflis eller fast belægning.
Afklar finansiering. Egen anlægsramme, forældreforening, kommunal pulje eller fondsmidler til legepladsen. Fondsansøgninger har egne frister og skal derfor ligge tidligt i forløbet.
Søg byggetilladelse. Send projektforslag, placering og dokumentation for redskabernes overensstemmelse med gældende standarder til kommunen.
Montér og færdigmeld. Montering, etablering af faldunderlag, aflevering og færdigmelding til kommunen – og derefter overdragelse til drift.

Rækkefølgen betyder noget. Springer I opmålingen over, opdager I først ved montering, at der ligger en kloakledning under svævebanens forløb.

Hvor lang tid tager det at bygge en legeplads?

Regn i måneder, ikke uger. Selve monteringen er sjældent flaskehalsen – det er behovsafklaring, finansiering og myndighedsbehandling. Den kommunale byggesagsbehandling tog i gennemsnit 56 dage i 2025 ifølge DI Byggeris analyse fra 2026, og spændet gik fra 2 dage i Vallensbæk til 200 dage i Frederikssund. I 60 af landets 98 kommuner steg ventetiden fra 2024 til 2025, og 59 pct. af byggesagerne blev behandlet inden for servicemålet på 40-60 dage.

Ring derfor til jeres egen kommunes byggesagsafdeling tidligt: deres aktuelle sagsbehandlingstid er det enkeltstående tal, der flytter mest i jeres tidsplan.

Fase	Hvad sker der	Hvem driver den	Hvad bestemmer varigheden
Behovsafklaring	Mål, brugerinddragelse, opmåling af arealet	Institutionen eller skolen	Hvor mange der skal høres, og hvor hurtigt I kan samles om ét mål
Projektforslag	Layout, redskabsvalg, sikkerhedszoner, faldunderlag	Leverandør eller landskabsarkitekt	Antal revisionsrunder og terrænets kompleksitet
Finansiering	Anlægsramme, puljer, fondsansøgninger	Ledelse, bestyrelse eller forvaltning	Fondenes ansøgningsfrister og mødekadence
Byggetilladelse	Ansøgning, dokumentation, myndighedsbehandling	Bygherre, ofte med leverandørens dokumentation	Den enkelte kommunes sagsbehandlingstid (gennemsnit 56 dage i 2025)
Montering	Jordarbejde, fundamenter, opstilling, faldunderlag	Leverandørens montører	Adgangsforhold for maskiner, jordbund, vejrlig og årstid
Færdigmelding og drift	Aflevering, færdigmelding, opstart af eftersyn	Bygherre og teknisk service	Kommunens svartid og om driftsplanen er aftalt på forhånd

Faser i et legepladsprojekt – hvem driver dem, og hvad bestemmer varigheden

Et praktisk greb fra vores erfaring med institutioner og skoler: læg monteringen uden for jeres travleste periode. Bliver der gravet op midt i indkøringen af nye børn eller i eksamensugerne, koster det både arbejdsro og areal.

Kræver en legeplads byggetilladelse?

Ja. Bygningsreglementet slår fast, at legepladser omfattet af BR18’s kapitel 16 også er omfattet af kravet om byggetilladelse og færdigmelding. Legepladsredskaber og underlag regnes som faste konstruktioner, og ansøgningen behandles efter de samme principper som andet byggeri.

Sikkerheden dokumenteres gennem de europæiske standarder. Dansk Standard beskriver, at standardserien indeholder både generelle sikkerhedskrav og specifikke krav til blandt andet gynger, rutsjebaner, svævebaner, karruseller, vipperedskaber og legepladsunderlag – og at den vejleder om sikker installation, inspektion samt drift og vedligehold. I praksis betyder det DS/EN 1176 for legeredskaberne og DS/EN 1177 for faldunderlaget.

Vær særligt opmærksom, hvis I vil genbruge eksisterende redskaber. Bygningsreglementet fastslår, at tidligere benyttede redskaber, der flyttes, skal opfylde de samme krav som nye legeredskaber, idet der er tale om en nyopførelse. En gammel gynge, der rykkes fem meter, er altså en nyopførelse i myndighedernes øjne.

Efter ibrugtagning ligger ansvaret hos ejeren. DS/EN 1176-7 beskriver et system af løbende eftersyn – rutinemæssigt visuelt eftersyn, funktionseftersyn og et årligt hovedeftersyn udført af en kompetent person, i praksis typisk en certificeret legepladsinspektør. Aftal derfor allerede i planlægningen, hvem der udfører hvad, og få styr på både vedligeholdelsen af legepladsen og bestilling af den årlige legepladsinspektion.

Hvad afgør omfanget af jeres legepladsprojekt?

Fem forhold driver omfanget: arealets størrelse, materialevalg, mængden af faldunderlag, adgangsforhold for maskiner og hvor meget jordarbejde terrænet kræver. Faldunderlaget overrasker oftest – kravet følger redskabernes faldhøjde efter DS/EN 1177, så en enkelt høj klatrekonstruktion kan udløse et markant større underlagsareal end fire lave redskaber tilsammen.

Materialet påvirker både anlæg og drift. Robinie er naturligt modstandsdygtigt over for råd og kan sættes direkte i jorden uden trykimprægnering, hvor lærk typisk vælges til overflader og beklædning. Forskellen har betydning for levetid og eftersyn, og vi har samlet afvejningen i vores gennemgang af robinie eller lærk til legepladsen.

Skal projektet delvist finansieres af fondsmidler, så indret tidsplanen efter det. Lokale og Anlægsfonden skelner mellem udviklingsprojekter med anlægsudgifter over 2,5 mio. kr., som fonden er med til at kvalificere fra idé til færdigt projekt, og puljeprojekter under 2,5 mio. kr., der skal være færdigudviklede ved ansøgning. Fonden opfordrer selv til at blive kontaktet tidligt i processen. En præcis oversigt over jeres omkostninger kræver et konkret projektforslag – se vores gennemgang af hvad der indgår i en legeplads til institution og skole, og bed om et tilbud på jeres eget areal.

Hvem skal med i planlægningen?

Fire roller bør være på plads, før projektforslaget godkendes: en beslutningstager med mandat, en praktisk tovholder, teknisk service eller den driftsansvarlige, og brugerne selv. Den driftsansvarlige glemmes oftest – men det er dén person, der skal udføre de løbende eftersyn, DS/EN 1176-7 forudsætter, og som i praksis bærer ansvaret og tilsynspligten på legepladsen.

I boligforeninger og grundejerforeninger ligger ejeransvaret hos foreningen, og beslutningskompetencen typisk hos bestyrelsen eller generalforsamlingen. Det forlænger forløbet, og derfor bør møderækken lægges ind i tidsplanen fra begyndelsen – vi har beskrevet forløbet nærmere for legepladser i boligforening og grundejerforening.

Leverandøren skal ind tidligt nok til at kvalificere layoutet, men ikke så tidligt, at behovsafklaringen bliver til et produktvalg. Kriterierne for det valg har vi samlet i vejledningen til hvordan I vælger legepladsleverandør.

Hvad går typisk galt i planlægningen?

De fire hyppigste fejl er: for sen kontakt til byggesagsafdelingen, faldunderlag der først regnes med til sidst, ingen aftale om drift efter aflevering, og redskaber valgt før arealet er målt op. Alle fire koster tid frem for kvalitet – og myndighedsdelen er den dyreste at rette bagud.

En femte klassiker er zoneinddelingen. Placeres et gyngestativ tæt på en gennemgangssti, bruger personalet resten af redskabets levetid på at flytte børn ud af faldzonen. Tegn gangforløbene ind på planen sammen med redskaberne, ikke bagefter.

Endelig undervurderes indhegning og adgangsforhold. Om arealet skal være åbent eller lukket, påvirker både tilsynsbyrden og hvilke aldersgrupper der kan bruge det uden konstant opsyn – overvejelserne findes i vores artikel om hegn og indhegning af legepladsen. Mangler I stadig retning på selve indholdet, kan I hente inspiration i vores udvalg af naturlegepladser eller kontakte os med jeres opmåling.

Kontakt Aktiv Ude, så vender vi tilbage med et uforpligtende bud på jeres projekt – og vi sparrer gerne om ønsker, placering og budget undervejs.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid tager det at bygge en legeplads?

Regn i måneder, ikke uger. Selve monteringen er sjældent flaskehalsen – det er behovsafklaring, finansiering og myndighedsbehandling. Den kommunale byggesagsbehandling tog i gennemsnit 56 dage i 2025 ifølge DI Byggeris analyse fra 2026, med et spænd fra 2 til 200 dage mellem kommunerne. Spørg jeres egen byggesagsafdeling om deres aktuelle sagsbehandlingstid, før I lægger tidsplanen.

Skal vi have byggetilladelse til en legeplads?

Ja. Bygningsreglementet fastslår, at legepladser omfattet af BR18’s kapitel 16 også er omfattet af kravet om byggetilladelse og færdigmelding. Legepladsredskaber og faldunderlag regnes som faste konstruktioner, og ansøgningen behandles efter samme principper som andet byggeri. Sikkerheden dokumenteres via DS/EN 1176 for redskaberne og DS/EN 1177 for faldunderlaget.

Kan vi genbruge vores eksisterende legeredskaber?

Kun hvis de lever op til gældende krav. Bygningsreglementet fastslår, at tidligere benyttede redskaber, der flyttes, skal opfylde de samme krav som nye legeredskaber, fordi der reelt er tale om en nyopførelse. Får et gammelt redskab en ny placering i projektet, skal det altså vurderes på lige fod med nyt udstyr.

Hvornår på året bør vi starte planlægningen?

Start så tidligt, at monteringen ikke lander i jeres travleste periode. Behovsafklaring, projektforslag, finansiering og byggesagsbehandling ligger før første spadestik, og byggesagsbehandlingen alene tog i gennemsnit 56 dage i 2025 ifølge DI Byggeri (2026). Skal der søges fondsmidler, styres tidsplanen desuden af fondenes egne frister og mødekadence.

Hvem har ansvaret for legepladsen efter aflevering?

Ejeren – altså institutionen, skolen, kommunen eller foreningen. DS/EN 1176-7 beskriver et system af løbende eftersyn: rutinemæssigt visuelt eftersyn, funktionseftersyn og et årligt hovedeftersyn udført af en kompetent person, i praksis typisk en certificeret legepladsinspektør. Aftal allerede i planlægningsfasen, hvem der udfører hvilke eftersyn, og hvordan de dokumenteres.