Udendørs fitnessanlæg til kommuner og boligforeninger: krav, EN 16630 og plan

Et udendørs fitnessanlæg til en kommune eller en boligforening er en samling fastmonterede motionsredskaber, som alle frit kan bruge. Bygningsreglementet (BR18 § 363) kræver, at redskaberne projekteres og udføres efter DS/EN 16630. Planlæg derfor træningsrum, skiltning, placering og drift fra starten, og vælg redskaber, der træner hele kroppen på flere niveauer.

• BR18 § 363 kræver, at udendørs motionsredskaber følger DS/EN 16630 om fastinstalleret udendørs fitnessudstyr. Standarden er fra 2015 og gælder udstyr, der står fast og er frit tilgængeligt.
• Standarden er skrevet til brugere fra 14 år, eller som er over 1.400 mm høje. Kommer børn tæt på redskaberne, skal både placering og underlag tage højde for det.
• I sine anbefalinger fra 2023 anbefaler Sundhedsstyrelsen voksne på 18-64 år 150-300 minutters fysisk aktivitet med moderat intensitet om ugen. Derudover anbefales muskelstyrkende aktivitet for de store muskelgrupper mindst to gange om ugen. Det er en god rettesnor, når I vælger redskaber.
• BR18 § 367 kræver, at drift, kontrol og vedligehold af offentligt tilgængelige redskaber sikrer, at kravene overholdes til enhver tid. I praksis er det ejerens ansvar.

Hvad er et udendørs fitnessanlæg?

Et udendørs fitnessanlæg er en fast opstillet gruppe redskaber til styrke, balance og kondition. Anlægget står typisk i en park, langs en løbesti eller på et fællesareal. Når flere stationer er samlet i et større område, taler man også om en udendørs fitness park. Enkelte redskaber kaldes ofte udendørs motionsredskaber.

I bygningsreglementet hører fitnessanlæg under kapitel 16, “Legepladser mv.” (BR18 § 358-367). Kapitlets grundkrav i § 358 er tilfredsstillende sikkerhed mod personskader. Kommuner og boligforeninger vælger typisk kropsvægtsredskaber som armgang, pull-up-stænger, dipsbarrer, balancebomme, trinbænke og mavebænke. Redskaberne har ingen løse vægte og ingen mekanik, der skal smøres. Typerne er samlet under naturfitness i robinie og træ.

Hvilke krav stiller EN 16630?

DS/EN 16630:2015, “Fastinstalleret udendørs fitnessudstyr – Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder”, fastlægger sikkerhedskrav til fremstilling, installation, inspektion og vedligehold af fitnessudstyr, der står fast og er frit tilgængeligt. I Danmark er standarden gjort obligatorisk gennem bygningsreglementets § 363. Den dækker ikke eldrevet udstyr eller træning med løse vægte.

Som bygherre skal I især holde øje med tre ting:

1. Brugergruppen. Standarden er lavet til unge og voksne, altså brugere fra 14 år eller over 1.400 mm i højden. Redskaberne er ikke beregnet til små børn, og det skal placeringen tage højde for.
2. Træningsrum og faldzoner. Hvert redskab har et område omkring sig, hvor brugeren skal kunne lave øvelsen uden at ramme noget eller nogen. Stationerne må ikke placeres så tæt, at disse områder overlapper med stier, bænke eller andre redskaber.
3. Information til brugerne. Standarden stiller krav om information ved redskaberne, fx om korrekt brug og sikkerhed. Skiltene gør det også lettere for folk, der aldrig har trænet udendørs før, at komme i gang.

Er I i tvivl om et konkret krav, så brug selve standarden fra Dansk Standard. Bed også leverandøren om dokumentation for, at hvert redskab er afprøvet efter DS/EN 16630.

Hvad er forskellen på EN 16630 og EN 1176?

DS/EN 1176 gælder legepladsredskaber til børn, mens DS/EN 16630 gælder fitnessudstyr til unge og voksne. BR18 henviser til dem i hver sin paragraf: § 359 for legepladsredskaber og faldunderlag (DS/EN 1176 og DS/EN 1177) og § 363 for udendørs motionsredskaber. Et redskab, der er godkendt til voksentræning, er derfor ikke automatisk godkendt som legeredskab.

Forskellen har betydning, når fitness og leg deles om samme areal. Bliver et fitnessredskab i praksis også brugt som legeredskab, bør både redskab og underlag vurderes ud fra den faktiske brug. Hvis børn skal kunne bruge redskaberne, så læs mere om DS/EN 1176 og godkendte legeredskaber.

Hvordan sammensætter I redskaberne?

Et godt fitnessanlæg træner alle de store muskelgrupper og kan bruges på flere niveauer. I Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2023 til voksne på 18-64 år indgår muskelstyrkende aktivitet mindst to gange om ugen, og aktiviteten skal involvere de store muskelgrupper. Træning med egen kropsvægt tæller med. Tjek derfor, at hver muskelgruppe har mindst ét redskab, før I lægger antallet af stationer fast.

Tabellen herunder er vores egen opdeling af de store muskelgrupper, koblet til kategorierne i vores sortiment. Den kan bruges som tjekliste i projekteringen:

Den lave ro-stang og trinbænken giver begyndere noget at gå i gang med. Et anlæg med kun høje stænger bliver hurtigt et sted for dem, der i forvejen er stærke. Læs mere om træningsstativer og calisthenics udendørs, eller se hvordan en armgang til naturfitness er bygget op i praksis.

Hvad skal en kommune være opmærksom på?

En kommunal fitness park skal holde til mange forskellige brugere hele døgnet og uden opsyn. Derfor betyder placering, synlighed og driftsaftale lige så meget som selve redskaberne. BR18 § 358 kræver tilfredsstillende sikkerhed mod personskader, og § 367 kræver løbende kontrol af offentligt tilgængelige anlæg.

• Placér anlægget, hvor folk allerede færdes. Det kan være ved løberuter, ved parkeringspladser ved skove eller på et bytorv. Et anlæg, der kan ses fra stien, er lettere at opdage og får en naturlig social kontrol.
• Tænk tilgængelighed ind. Et fast underlag frem til mindst én station gør det muligt for kørestolsbrugere og rollatorbrugere at komme til. Se også redskaber til særlige behov.
• Adskil anlægget fra kommunale legepladser. Afstand, beplantning, hegn eller skilte gør det tydeligt, at redskaberne er til unge og voksne.
• Tag drift med i udbuddet. Aftal fra starten, hvem der står for den løbende kontrol og den årlige inspektion.

Er anlægget en del af en samlet plan for skole, institution og offentlige arealer, så læs vores guide til udendørs fitness på offentlige arealer.

Hvordan passer et fitnessanlæg ind i en boligforening?

I en boligforening ligger fitnessanlægget lige ved beboernes dør. Det gør det lettere at komme i gang med at træne, men naboer, børn og støj skal også tænkes ind. BR18 § 363 skelner ikke mellem ejere, så redskaberne skal leve op til DS/EN 16630 på samme måde som i en kommunal park.

Tre forhold går ofte igen, når boligforeninger planlægger:

1. Afstand til legepladsen. I mange afdelinger ligger fællesarealet op ad legepladsen. Læg fitnessdelen i sin egen zone med en naturlig grænse, fx en række buske, en bænk eller et lavt hegn. Så er det tydeligt, hvor legeredskaberne slutter.
2. Afstand til vinduer. En pull-up-stang larmer ikke meget, men det kan folk, der samles om aftenen. Placér stationerne et sted, hvor ophold ikke generer stuevinduerne.
3. Beboernes ønsker. Tal med beboerne om, hvem der skal bruge anlægget: seniorer, unge eller børnefamilier. Svaret afgør, om I skal vælge balance- og mobilitetsredskaber eller stænger og barrer.

Planlægger I samtidig nye legeredskaber, kan det være en fordel at se de to projekter samlet. Se vores guide til legepladser i boligforeninger og grundejerforeninger.

Kommune og boligforening sammenlignet

Kravene til redskaberne er de samme. Forskellene ligger i brugere, placering, beslutningsvej og drift:

Træ eller stål i udendørs motionsredskaber?

Både træ og stål kan leve op til DS/EN 16630, så valget handler om udtryk, holdbarhed og miljø. Stål passer til et urbant byrum. Robinie, lærk og egetræ passer bedre til parker, skovkanter og grønne fællesarealer, hvor anlægget skal falde ind i omgivelserne.

Robinie modstår naturligt råd, så den kan stå udendørs uden trykimprægnering. Derfor bruger vi den til stolper og bomme med jordkontakt. Lærk er lettere at bearbejde og bruges ofte til bænke og mindre belastede dele. Stænger og greb laves typisk i metal, fordi de skal have en bestemt diameter og holde til mange hænder. Sammenligningen er uddybet i robinie eller lærk. Uanset materiale skal fundamentet dimensioneres til den belastning, voksne giver, når de trækker og svinger sig. Se forankring og montering af redskaber.

Hvad bestemmer omfanget af et fitnessanlæg?

Omfanget afhænger af antallet af stationer, materialevalget, underlaget, adgangsforholdene for maskiner og mængden af jord, der skal graves. En jævn græsflade med god adgang er et helt andet projekt end en skråning, hvor der skal udgraves og skiftes jord. Derfor giver vi altid et konkret tilbud ud fra jeres areal.

Underlaget bliver ofte undervurderet. Nogle redskaber kan stå i græs, mens redskaber med højere greb eller hængeøvelser kan kræve stødabsorberende underlag. Hvor mange står samme sted, er et slidstærkt underlag også nødvendigt. Se typer af faldunderlag og krav. Søger I ekstern støtte, så undersøg de aktuelle puljer hos Lokale og Anlægsfonden, som støtter rammer for idræt og bevægelse. Læs også vores oversigt over fonde til udendørs projekter. Er I klar til at komme i gang, så kontakt os med en skitse af arealet.

Hvem har ansvaret for drift og inspektion?

Ansvaret ligger hos ejeren af anlægget, altså kommunen eller boligforeningen. BR18 § 367 kræver, at drift, kontrol og vedligehold af offentligt tilgængelige redskaber sikrer, at kravene overholdes til enhver tid. DS/EN 16630 indeholder selv krav til inspektion og vedligehold, og leverandørens vejledning bør indgå i jeres driftsplan.

I praksis betyder det en fast rytme med tre typer kontrol: en hurtig visuel kontrol for hærværk og løse dele, en grundigere kontrol af bolte, greb og træets tilstand og en årlig hovedinspektion udført af en certificeret inspektør. Aktiv Ude leverer redskaberne og rådgiver om vedligehold, men udfører ikke selve inspektionen. Læs mere om legepladsinspektion og om vedligeholdelse af redskaber i træ.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Bygningsreglementet (BR18), kapitel 16 “Legepladser mv.” § 358-367, tilgået 2026 – bygningsreglementet.dk
• Dansk Standard: DS/EN 16630:2015 Fastinstalleret udendørs fitnessudstyr – Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder (2015) – ds.dk
• Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger om fysisk aktivitet og stillesiddende tid for voksne (18-64 år), 2023 – sst.dk
• Lokale og Anlægsfonden, tilgået 2026 – loa-fonden.dk