Legeplads til vuggestue og børnehave

For en daginstitution er legepladsen ikke bare et sted, børnene er imellem aktiviteterne. Den er en stor del af hverdagen, hvor de mindste øver sig i at kravle, klatre, balancere og lege sammen. Når legepladsen er tænkt godt igennem, bliver den et pædagogisk rum på linje med stuerne indenfor, og den kan rumme alt fra det yngste vuggestuebarn til den ældste børnehavedreng på vej i skole.

Netop derfor stiller en legeplads til vuggestue og børnehave andre krav end en legeplads til større børn. Et barn på 1 år har brug for lave højder, bløde overgange og noget at trække sig op ad, mens en 5-årig vil udfordres motorisk og lege rolleleg i mindre grupper. En udendørs legeplads til børnehaver og vuggestuer skal kunne det hele på én gang, og helst uden at de yngste og de ældste kommer på tværs af hinanden.

I denne guide gennemgår vi, hvordan I indretter en daginstitution legeplads alderssvarende for 0-6 år: pædagogiske zoner, motorisk og sansemotorisk udvikling, sikkerhed og tilsyn, materialevalg og selve indkøbsprocessen. Vil I i stedet have det fulde overblik på tværs af aldersgrupper, kan I starte med vores samlede side om legeplads til skoler og institutioner.

Kort fortalt

  • 0-6 år dækker meget forskellige behov: vuggestuebørn skal have lave højder og bløde overgange, børnehavebørn vil udfordres motorisk.
  • Del legepladsen op i pædagogiske zoner til motorik, rolleleg, sanser og ophold, så de yngste og ældste ikke er i vejen for hinanden.
  • Sikkerhed handler om alderssvarende faldhøjder, godt faldunderlag og overskuelighed, så det pædagogiske personale kan have overblik.
  • Robinie er et populært, robust og giftfrit træ til daginstitutioner, der står godt udendørs i mange år.
  • En god proces starter med behov og budget, før I ser på konkrete redskaber.

Hvorfor en legeplads til vuggestue og børnehave stiller særlige krav

En legeplads til vuggestue og en legeplads til børnehave deler de samme grundprincipper, men spændet i alder er stort. På få meter skal pladsen kunne rumme et barn, der lige er begyndt at gå, og et barn, der hopper, løber og klatrer med sikker hånd. Det er den udfordring, indretningen skal løse.

For de yngste handler det om tryghed og om at øve de helt grundlæggende bevægelser. De skal kunne trække sig op, kravle igennem, sidde og gynge og mærke forskellige underlag under hænder og fødder. For børnehavebørnene handler det om at blive udfordret lige tilpas, så de oplever, at de mestrer noget nyt. Bliver legepladsen for nem, mister de interessen. Bliver den for svær for de små, bliver den utryg.

Derfor anbefaler vi at tænke legepladsen som flere små verdener frem for ét stort redskab. Når zonerne er tydelige, kan personalet lettere fordele børnene efter alder og udvikling, og børnene finder selv hen til det, der passer dem. Det giver både mere ro i hverdagen og bedre leg.

Alderssvarende indretning: fra vuggestue til børnehave

Den vigtigste forskel ligger i højder, sværhedsgrad og afstande. Jo yngre børn, jo lavere skal redskaberne typisk være, og jo blødere skal overgangene være mellem at stå, kravle og falde. Børnehavebørnene kan til gengæld godt bruge mere højde, fart og finmotorik, så længe det matcher deres alder.

BehovVuggestue (ca. 0-3 år)Børnehave (ca. 3-6 år)
HøjderLave, med noget at holde fast iLidt mere højde og udfordring
BevægelseKravle, trække op, sidde, gynge roligtKlatre, balancere, hoppe, løbe
LegSanseleg og parallelleg ved siden af hinandenRolleleg og leg i mindre grupper
TryghedTæt på personalet, korte afstandePlads til at udforske på egen hånd
FinmotorikGribe, røre, fylde og tømmeTandhjul, vandleg, byggeleg

I praksis vælger mange institutioner en blanding: et trygt hjørne med lave redskaber og sand til de yngste, og en mere udfordrende zone med klatring og balance til de ældste. Har I begge aldersgrupper på samme matrikel, er det ofte en fordel at adskille de to verdener fysisk, så et løbende børnehavebarn ikke render ind i et kravlende vuggestuebarn.

Motorisk og sansemotorisk udvikling i fokus

De første leveår er den periode, hvor børn udvikler sig motorisk allerhurtigst. En god legeplads understøtter den udvikling helt konkret. Når et barn balancerer på en stamme, træner det balanceorganet. Når det klatrer, træner det styrke, koordination og evnen til at vurdere afstande. Og når det graver i sand eller leger med vand, træner det finmotorik og sanser på én gang.

Sansemotorik handler om mere end at se og høre. Det handler også om følesansen, balancesansen og fornemmelsen for kroppens position. Derfor er variation i underlag, højder og materialer en gevinst i sig selv. Bare overgangen fra græs til sand til en træstamme giver de små noget at mærke efter. En udendørs motorikbane kan binde disse elementer sammen til et forløb, børnene kan gentage igen og igen. Lad jer gerne inspirere af vores udendørs motorikbaner til børn, når I planlægger motorikzonen.

For børnehavebørnene må det gerne være lidt sværere, end de lige kan finde ud af. Det er i kanten af det, de mestrer, at de lærer mest. Et redskab, der kan bruges på flere måder, vokser med barnet og bliver ved med at være interessant hen over flere år i institutionen.

Pædagogiske zoner: motorik, rolleleg og ophold

En af de bedste investeringer på en børnehave legeplads er en tydelig zoneopdeling. Når legepladsen er delt op efter funktion, får børnene flere slags leg på den samme plads, og personalet får et bedre overblik. De fleste daginstitutioner kan med fordel arbejde med disse typer zoner:

  • Motorik
  • Rolleleg
  • Sanser
  • Sand og vand
  • Balance
  • Ophold og ro

Motorikzonen er til klatring, balance og fart. Rollelegszonen kan være et lille legehus, en bondegård eller et køkken, hvor børnene leger far, mor og børn eller butik. Sanse- og vandzonen inviterer til at fylde, hælde og blande, og opholdszonen er stedet, hvor børn og voksne kan sætte sig, holde samling eller bare trække sig lidt tilbage. Netop opholdszonen bliver ofte glemt, men den er vigtig for de yngste, der har brug for pauser.

Har I en mindre matrikel, kan zonerne sagtens være små og ligge tæt. Det vigtige er ikke størrelsen, men at børnene oplever forskellige slags leg, og at de voksne kan se de fleste børn fra de fleste steder.

Legepladsen er en del af det pædagogiske rum

Når en legeplads er tænkt sammen med institutionens hverdag, bliver den til mere end leg i frikvartererne. Den bliver et sted for samling, for fælles aktiviteter og for den frie leg, hvor børnene selv sætter dagsordenen. Vores baggrund er pædagogisk, og vi tænker altid legepladsen som et redskab, personalet kan arbejde med, ikke kun som udstyr, der står i en gård.

Sikkerhed, faldunderlag og dagligt tilsyn

Sikkerhed er afgørende, når legepladsen bruges af 0-6-årige hver eneste dag. To standarder er centrale: DS/EN 1176 for selve legepladsudstyret og DS/EN 1177 for faldunderlaget. Tilsammen handler de om, at redskaberne er bygget forsvarligt, og at børnene lander blødt, hvis de falder.

Faldunderlaget er ofte den mest oversete del. Det skal passe til den højde, børnene kan falde fra, og til hvilke aldre der bruger redskabet. Sand, træflis, gummifliser og faldgrus har hver sine fordele i forhold til pris, vedligehold og tilgængelighed. Vil I dykke ned i mulighederne, har vi samlet det i guiden om faldunderlag til legepladser.

Ud over det byggetekniske spiller hverdagen en stor rolle. Personalet skal kunne have overblik over de fleste børn, og legepladsen bør efterses jævnligt for løse dele, slid og fremmedlegemer. En årlig hovedinspektion ved en certificeret legepladsinspektør er almindelig praksis for daginstitutioner og er med til at holde pladsen i forsvarlig stand år efter år.

  • Faldunderlag, der matcher redskabernes faldhøjder og aldersgruppen.
  • Lave, trygge redskaber til vuggestuebørnene.
  • Frit overblik, så personalet kan følge med i legen.
  • Et fast rutinemæssigt tilsyn med løse dele og slid.
  • Adskilte zoner til de yngste og de ældste, hvor det giver mening.

Materialer: derfor vælger mange daginstitutioner robinie

Når vi bygger naturlegepladser til daginstitutioner, er robinie ofte førstevalget. Robinie er et af de mest holdbare træsorter, vi kan arbejde med i et dansk klima, og det er naturligt modstandsdygtigt over for råd, uden at det skal trykimprægneres med kemi. Det betyder et giftfrit materiale, som børnene trygt kan røre, kravle på og putte hænderne i munden efter.

Træ har desuden en taktil kvalitet, som de yngste børn elsker. Det er varmt at røre ved, det har struktur, og det passer naturligt ind i en grøn legeplads med beplantning, sand og vand. En naturlegeplads i robinie ældes smukt og kan stå i institutionen i mange år med almindelig vedligehold. Se eksempler i vores sortiment af naturlegepladser, når I skal danne jer et indtryk af udtryk og muligheder.

Materialevalget hænger også sammen med totaløkonomien. Et robust materiale koster typisk lidt mere i indkøb, men holder længere og kræver mindre udskiftning undervejs. Over en legeplads levetid er det ofte den billigste løsning, selvom prisen ser højere ud på papiret i starten.

Indkøb og proces for en daginstitution

En legeplads til en daginstitution involverer ofte flere mennesker: ledelse, personale, måske en forældrebestyrelse og i nogle tilfælde kommunen. Derfor er det en fordel at have en klar proces, så I ikke ender med at vælge redskaber, før I har talt behov og budget igennem. Vi anbefaler at gribe det an i denne rækkefølge:

  • Afklar behov: hvilke aldre, hvor mange børn, og hvilken slags leg mangler I i dag.
  • Mål arealet op, og notér sol, skygge, læ og adgang.
  • Læg en budgetramme tidligt, så forslagene holder sig realistiske.
  • Prioritér zonerne: hvad er vigtigst, og hvad kan komme i en senere etape.
  • Indhent forslag, og bed om at se faldunderlag, materialer og sikkerhed beskrevet.
  • Aftal levering, montering og det efterfølgende tilsyn.

Mange institutioner vælger at dele projektet op i etaper, så legepladsen kan vokse i takt med økonomien. Det er helt i orden, og det giver tit en bedre helhed, fordi I kan se, hvordan børnene bruger de første zoner, før I bygger videre. Skal I sammenligne flere muligheder, har vi samlet vores råd i guiden til, hvordan I vælger legepladsleverandør.

Budgettet er næsten altid det første, der bliver spurgt om, og prisen afhænger af areal, antal redskaber, materialevalg og valg af faldunderlag. I stedet for et tal i blinde anbefaler vi at se på de faktiske prisdrivere. Det har vi forklaret i detaljer i indlægget om, hvad en legeplads koster til institution og skole, så I kan lægge en realistisk ramme fra start.

Kontakt Aktiv Ude, så hjælper vi jer med at indrette en legeplads, der passer til netop jeres børn, jeres areal og jeres budget. Vi har mere end 25 års erfaring med legepladser til vuggestuer og børnehaver og en pædagogisk baggrund, vi tænker ind i hvert eneste projekt.

Ofte stillede spørgsmål om legeplads til vuggestue og børnehave

Hvad er forskellen på en legeplads til vuggestue og en til børnehave?
Forskellen ligger især i højder og sværhedsgrad. En legeplads til vuggestue skal have lave redskaber, bløde overgange og noget at trække sig op ad, mens en legeplads til børnehave må udfordre mere med klatring, balance og fart. Har I begge aldersgrupper, er det ofte en fordel at indrette adskilte zoner til de yngste og de ældste.
Hvor høje må redskaberne være for de mindste?
For vuggestuebørn holdes faldhøjderne typisk lave, og redskaberne bygges trygge med noget at holde fast i. Det vigtige er, at faldhøjden matcher faldunderlaget, så barnet lander blødt. DS/EN 1176 og DS/EN 1177 er de relevante standarder for henholdsvis udstyr og faldunderlag, og de sikrer, at højde og underlag passer sammen.
Hvilket materiale er bedst til en daginstitutionslegeplads?
Robinie er et populært valg, fordi det er meget holdbart og naturligt modstandsdygtigt over for råd, uden at det skal imprægneres med kemi. Det giver et giftfrit materiale, der står godt udendørs i mange år, og som har en varm, taktil overflade, de yngste børn holder af.
Hvad koster en legeplads til en daginstitution?
Prisen afhænger af areal, antal redskaber, materialevalg og valg af faldunderlag, så der findes ikke ét fast tal. Det giver bedre mening at se på prisdriverne og lægge en realistisk budgetramme fra start. Vi har gennemgået det i detaljer i vores indlæg om, hvad en legeplads koster til institution og skole.
Skal legepladsen inspiceres?
Ja, det er almindelig praksis at få lavet en årlig hovedinspektion ved en certificeret legepladsinspektør, ud over personalets eget løbende tilsyn med løse dele og slid. Det er med til at holde legepladsen i forsvarlig stand år efter år og giver tryghed i hverdagen.
Hvordan indretter vi pædagogiske zoner på en mindre legeplads?
Zonerne behøver ikke være store. Det vigtige er, at børnene oplever flere slags leg, for eksempel motorik, rolleleg, sanser og ophold, og at personalet kan se de fleste børn fra de fleste steder. På en mindre matrikel kan zonerne ligge tæt, så længe de er tydeligt forskellige i funktion.
Hvor lang tid tager processen fra idé til færdig legeplads?
Det varierer efter projektets størrelse og jeres egen beslutningsproces, og mange institutioner vælger at dele projektet op i etaper. En god start er at afklare behov, måle arealet op og lægge en budgetramme, før I ser på konkrete redskaber. Så bliver resten af forløbet langt mere overskueligt.