Aktiv Ude
Kontakt os
Aktiv Ude

Udeleg i børnehaven: legens betydning for børn

Udeleg er den leg, børn selv sætter i gang udendørs, og den er børnehavens vigtigste udviklingsrum. I udelegen træner børn motorik, sprog, samarbejde og evnen til at vurdere risiko på én gang. Sundhedsstyrelsen anbefaler (2023), at 1-4-årige er fysisk aktive mindst 180 minutter dagligt – og et gennemtænkt udeareal er det, der gør anbefalingen mulig i hverdagen.

Kort fortalt

  • Legen er ikke en pause fra læring. Børn øver sprog, forhandling, impulskontrol og kropsbeherskelse, mens de leger.
  • Sundhedsstyrelsen (2023) anbefaler mindst 180 minutters daglig fysisk aktivitet for 1-4-årige og mindst 60 minutter dagligt ved moderat til høj intensitet for de 5-17-årige.
  • Fri leg udendørs er aldrig helt fri. De voksne sætter tid, areal og redskaber – og netop dér kan I flytte noget.
  • Et udeareal skal kunne rumme fem legetyper: bevægelsesleg, konstruktionsleg, rolleleg, regelleg og vild leg.
  • Legepladser ved institutioner regnes som offentligt tilgængelige, og kravene opfyldes typisk ved at følge DS/EN 1176 og DS/EN 1177 (Sikkerhedsstyrelsen).

Hvad betyder legen for børns udvikling?

Legen er den måde, børn i børnehavealderen bearbejder verden på, og den udvikler sprog, sociale færdigheder og motorik på samme tid. Når to børn forhandler om, hvem der er hund, og hvem der bestemmer, øver de sprog, perspektivskifte og impulskontrol – samtidig med at kroppen arbejder. Udviklingen sker gennem gentagelse: det samme klatretræk hundrede gange, den samme rolle med små variationer.

Derfor kan legens betydning for børn ikke skilles fra rammerne omkring den. Et barn, der ikke har adgang til at klatre, gynge eller hænge, får færre gentagelser af netop de bevægelser, der udvikler balance og kropskontrol. Sundhedsstyrelsen anbefaler i sin udgivelse om fysisk aktivitet for de mindste børn (2023), at aktiviteten fordeles over hele dagen og omfatter mange forskellige former for bevægelse. Variationen i bevægelserne betyder altså lige så meget som mængden. Vi uddyber sammenhængen mellem bevægelse og udvikling i vores artikel om motorisk udvikling hos børn.

Hvorfor virker udeleg anderledes end leg indendørs?

Udeleg giver børn adgang til bevægelser, som en stue aldrig kan rumme: fart, højde, fald, råb og store armbevægelser. Rammerne udenfor tillader ganske enkelt mere. Legeredskaber må have en fri faldhøjde på op til 3 meter efter DS/EN 1176, og fra 60 cm fri faldhøjde skal underlaget være støddæmpende efter DS/EN 1177. Bygningsreglementets § 359 henviser direkte til de standarder. De højder findes ikke indendørs.

Udearealet har også en anden social dynamik. Der er flere kroge, flere måder at gå til og fra en leg på, og færre voksne inden for hørevidde. Det gør legen mere selvorganiseret – og stiller større krav til, at rummet i sig selv giver børnene noget at bygge videre på. Et fladt græsareal med ét redskab producerer én slags leg. En naturlegeplads med niveauforskelle, beplantning og forskellige materialer producerer mange.

Hvad er fri leg udendørs – og hvor fri er den?

Fri leg udendørs er leg, hvor børnene selv bestemmer indhold, roller og forløb. De voksne bestemmer stadig rammen: hvornår der er udetid, hvor stort arealet er, hvilke redskaber der står der, og hvilke regler der gælder. Fri leg er derfor aldrig helt fri – den er fri inden for en ramme, som personalet har lagt. Alle danske dagtilbud arbejder efter en pædagogisk læreplan, hvor legen indgår som et gennemgående element i det pædagogiske grundlag, og hvor både børneinitieret leg, spontane aktiviteter og vokseninitierede aktiviteter skal have plads i hverdagen.

I kan ikke beslutte, hvad børnene leger, men I kan i høj grad beslutte, hvad der er muligt at lege. Vores erfaring fra institutioner og skoler er, at to greb betyder mest: at der findes flere adskilte legesteder, så en gruppe kan lege uforstyrret, og at der findes løse materialer, børnene selv kan flytte rundt på. Personalets rolle bliver at være tilgængelig uden at overtage – og at holde øje med de børn, der ikke selv finder ind i legen. Til den gruppe kan indretningen gøre en reel forskel; se hvordan i vores gennemgang af inkluderende legepladsudstyr.

Hvor meget skal børnehavebørn bevæge sig?

Sundhedsstyrelsen anbefaler (2023), at børn på 1-4 år er fysisk aktive mindst 180 minutter om dagen, fordelt over hele dagen og i forskellige former for bevægelse. For børn og unge på 5-17 år lyder anbefalingen på mindst 60 minutter om dagen ved moderat til høj intensitet plus aktiviteter, der styrker muskler og knogler, mindst tre dage om ugen. Det tal rammer storbørnsgruppen og SFO’en.

180 minutter er ikke noget, man skemalægger sig til. Det opnås, når bevægelse er indbygget i det, børnene alligevel gør: klatrer op ad en skrænt for at komme til sandkassen, hænger i armgang mens de venter, balancerer i stedet for at gå. DGI samler øvelser til leg og bevægelse i sin Trænerguiden og har koncepter målrettet børnehavealderen, som personalet kan hente aktiviteter fra. En fast udendørs motorikbane gør bevægelsen til en rute frem for en aktivitet, man skal sætte i gang.

Hvilke legetyper skal udearealet kunne rumme?

Børn i børnehavealderen bevæger sig mellem fem grundlæggende legetyper i løbet af en dag, og de stiller vidt forskellige krav til udearealet. Tabellen nedenfor samler legetyperne med de elementer, der understøtter dem, og de hensyn, I skal tage i planlægningen. Den er bygget på vores erfaring fra institutionsprojekter og på kravene i DS/EN 1176.

Legetype Hvad børnene øver Understøttes af Vær opmærksom på
Bevægelsesleg Balance, koordination, kraftdosering Balancebomme, klatrenet, forhindringsbane, skrænter Faldunderlag ved fri faldhøjde over 60 cm
Konstruktionsleg Finmotorik, årsag-virkning, vedholdenhed Sandkasse, mudderkøkken, vand, løse grene og klodser Adgang til vand og afløb, sandskift og renholdelse
Rolleleg Sprog, forhandling, perspektivskifte Legeskib, hytte, buske og afgrænsede kroge Kræver uforstyrrethed – må ikke ligge i en gennemgangszone
Regelleg Turtagning, regelforståelse, konfliktløsning Fri græsflade, markerede baner, samlingssted Behøver plads uden faste redskaber i midten
Vild leg (risikoleg) Risikovurdering, mod, kropskontrol i fart Svævebane, gynger, højde, karrusel Sikkerhedsafstande og frit område omkring redskabet
Fem legetyper i børnehaven og hvad de kræver af udearealet

Pointen med opdelingen er ikke, at der skal være ét redskab pr. række. Den er, at et udeareal, hvor tre af fem legetyper mangler et sted at foregå, presser børnene ind i de samme lege – og de samme konflikter.

Hvordan indretter I udearealet, så legen kan udvikle sig?

Del arealet i zoner frem for at fordele redskaber jævnt. En fartzone med svævebane og gynger, en produktionszone med sandkasse og mudderkøkken, en rolig zone med kroge til rolleleg og et samlingssted, for eksempel et bålhus eller multihus. Zoneopdelingen reducerer den type konflikt, hvor en bold ryger ind i en igangværende leg.

Tænk også i overgangene. Stier, kanter, træstubbe og niveauspring er det, børnene bruger mellem redskaberne, og de er ofte det billigste sted at tilføje motorik. Materialevalget afgør holdbarheden udendørs: robinie er klassificeret i holdbarhedsklasse 1-2 efter DS/EN 350 og kan stå i jordkontakt uden trykimprægnering, mens lærk typisk vælges til flader og beklædning – forskellene gennemgår vi i artiklen om robinie eller lærk til legepladsen. Har I brug for at komme i gang med det konkrete, samler vi forslag i idéer til den nye legeplads og i vores oversigt over legeplads til vuggestue og børnehave.

Hvad kræver sikkerheden, når legen bliver vild?

Legepladser ved børnehaver, skoler og boligforeninger regnes som offentligt tilgængelige legepladser, oplyser Sikkerhedsstyrelsen. Redskaberne skal ikke CE-mærkes, men de skal være udformet og dimensioneret, så personskade undgås – og kravet opfyldes i praksis ved at følge DS/EN 1176 for legeredskaber og DS/EN 1177 for faldunderlag. Bygningsreglementets kapitel 16 om legepladser (§§ 358-367) henviser til de samme standarder.

Vild leg er ikke i modstrid med sikkerhed. Standarderne er skrevet, så børn må klatre højt og køre stærkt, men ikke komme til skade ved et fald eller blive fanget i en åbning. Konkret betyder det støddæmpende underlag over 60 cm fri faldhøjde, maksimalt 3 meters fri faldhøjde og et frit område omkring redskabet. DS/EN 1176-7 beskriver desuden driften: løbende visuelle eftersyn, driftsmæssige eftersyn typisk hver 1.-3. måned og en hovedinspektion mindst én gang om året udført af en certificeret legepladsinspektør. Teknologisk Institut uddanner og certificerer legepladsinspektører i Danmark. Aktiv Ude leverer redskaberne, ikke inspektionen, men vi rådgiver gerne om, hvad kravene betyder for jeres valg. Læs mere om krav til faldunderlag og om DS/EN 1176 og godkendte legeredskaber.

Hvad gør I, hvis udearealet er lille?

Små udearealer kan sagtens rumme alle fem legetyper, men elementerne skal kunne mere end én ting. Udnyt højden frem for fladen: et klatrenet optager få kvadratmeter, men flytter legen op i luften og frigør gulvplads. Læg balanceelementer langs kanterne i stedet for midt på arealet, så den fri flade bevares til regelleg.

Husk sikkerhedsafstandene i regnestykket: det frie område omkring et redskab efter DS/EN 1176 fylder ofte mere end redskabet selv, og det er den hyppigste årsag til, at en plan ikke går op på et lille areal. Løse materialer – spande, grene, kasser – giver desuden mest leg pr. kvadratmeter, fordi børnene selv omdefinerer, hvad de er. Skal arealet også fungere for flere aldersgrupper, har vi samlet erfaringerne i artiklen om legeredskaber til flere aldersgrupper, og selve forløbet beskriver vi i sådan planlægger I et legepladsprojekt. Vi ser gerne på jeres plantegning, hvis I kontakter os.

Kontakt Aktiv Ude, så vender vi tilbage med et uforpligtende bud på jeres projekt – og vi sparrer gerne om ønsker, placering og budget undervejs.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor længe skal børnehavebørn være ude hver dag?
Der findes ikke et lovkrav om udetid i dagtilbud. Sundhedsstyrelsen anbefaler (2023), at 1-4-årige er fysisk aktive mindst 180 minutter dagligt, fordelt over dagen. I praksis er udearealet det sted, hvor den mængde bevægelse kan opnås uden at skulle skemalægges som særskilte aktiviteter.
Hvad er forskellen på fri leg og en voksenstyret aktivitet?
I fri leg bestemmer børnene selv indhold, roller og forløb, mens de voksne sætter rammen: tid, areal, redskaber og regler. I en voksenstyret aktivitet definerer personalet også målet og forløbet. Begge dele har værdi, men det er den frie leg, der træner forhandling, initiativ og selvorganisering.
Skal legeredskaber i en børnehave være CE-mærkede?
Nej. Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at legepladsredskaber til offentligt tilgængelige legepladser – herunder børnehaver og skoler – ikke skal CE-mærkes. De skal derimod være udformet, så personskade undgås, og kravet opfyldes typisk ved at følge DS/EN 1176 for redskaber og DS/EN 1177 for faldunderlag.
Hvor ofte skal legepladsen i børnehaven efterses?
DS/EN 1176-7 beskriver tre niveauer: løbende visuelle eftersyn dagligt eller ugentligt, driftsmæssige eftersyn typisk hver 1.-3. måned og en hovedinspektion mindst én gang om året. Hovedinspektionen udføres af en certificeret legepladsinspektør, og Teknologisk Institut uddanner og certificerer inspektører i Danmark.
Hvordan hjælper vi børn, der ikke selv kommer ind i legen?
Indretningen kan gøre en del af arbejdet. Legesteder med plads til flere ved siden af hinanden – sandkasse, mudderkøkken, brede balanceelementer – giver mulighed for at deltage uden først at skulle forhandle en rolle. Samtidig har personalets tilstedeværelse i legen betydning, uden at de overtager den.

Kilder