Udendørs fitness til skoler og efterskoler: krav, redskaber og planlægning

Udendørs fitness til skoler og efterskoler er faste træningsredskaber i skolegården, fx armgang, reck, barre og balancebom. Eleverne bruger dem i idræt, i frikvarteret og i fritiden. Når anlægget er offentligt tilgængeligt, skal redskaberne ifølge Bygningsreglementet (BR18, § 358 og § 363) projekteres og udføres efter DS/EN 16630. Standarden er skrevet til brugere over 1.400 mm. Til de yngste elever supplerer I med legeredskaber efter DS/EN 1176.

En folkeskole med både indskoling og udskoling har derfor som regel brug for to slags redskaber. En efterskole kan næsten altid planlægge hele anlægget efter fitnessstandarden. Resten handler om placering, underlag, skiltning og drift.

Hvilke krav gælder for udendørs fitness på en skole?

Udendørs fitness på en skole er omfattet af Bygningsreglementet, når anlægget er offentligt tilgængeligt. BR18 § 358 kræver tilfredsstillende sikkerhed mod personskader ved “motionsredskaber i det fri”. § 363 slår fast, at udendørs motionsredskaber skal projekteres og udføres efter DS/EN 16630. Mange skolegårde er åbne efter skoletid, så I bør regne med, at kravene gælder.

Ifølge Dansk Standard fastlægger DS/EN 16630:2015 sikkerhedskrav til fremstilling, installation, inspektion og vedligehold af fastinstalleret og frit tilgængeligt udendørs fitnessudstyr. Standarden stiller bl.a. krav til træningsrummet omkring redskabet og til faldhøjder. Den kræver også, at redskabet er mærket med øvelsesvejledning og sikkerhedsinformation. De præcise grænseværdier står i selve standarden. Bed derfor jeres leverandør om dokumentation for typetest i stedet for at vurdere det selv.

Aktiv Udes redskaber til naturfitness i robinie og eg er typetestet efter EN 16630. Artiklen om udendørs fitness til institutioner og offentlige arealer giver et bredere overblik.

Hvilke redskaber passer til hvilke klassetrin?

Valget af redskaber afhænger mere af elevernes højde og alder end af skoleformen. DS/EN 16630 er skrevet til brugere over 1.400 mm, og DS/EN 1176 gælder legepladsudstyr til børn. En skole med 0.-9. klasse har derfor ofte brug for begge dele. En efterskole kan planlægge næsten hele anlægget efter fitnessstandarden.

Tabellen er Aktiv Udes anbefaling ud fra standardernes målgrupper og vores sortiment. Den er ikke et krav i standarderne. Mellemtrinnet er en gråzone, fordi nogle elever er over 1.400 mm og andre under. Placér derfor de rene fitnessredskaber et sted, hvor de yngste ikke naturligt leger.

Er en fitness legeplads det samme som et fitnessanlæg?

Nej. En fitness legeplads blander motoriske legeredskaber og træningsredskaber i ét område. Et fitnessanlæg er bygget til målrettet træning for unge og voksne. Forskellen har betydning, fordi legeredskaber vurderes efter DS/EN 1176 og DS/EN 1177, mens motionsredskaber vurderes efter DS/EN 16630. BR18 behandler dem i hver sin paragraf, § 359 og § 363.

På en skole er en blanding ofte det bedste valg. En forhindringsbane til skolegården og en lav balancebom passer til indskolingen, og armgang, reck og barre udfordrer de ældste. Del området op i zoner: Læg legezonen og træningszonen ved siden af hinanden, men med en tydelig adskillelse. Så kan hver zone dokumenteres efter sin egen standard. Artiklen om indretning af skolegård viser, hvordan zonerne kan passe ind i resten af udearealet.

Hvordan bruger I træningsredskaber i skolegården i undervisningen?

Træningsredskaber i skolegården bliver brugt mest, når de indgår i idrætstimerne og ikke kun står til frikvarteret. Sundhedsstyrelsen anbefaler (2023), at børn og unge på 5-17 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen, og at muskelstyrkende aktivitet indgår mindst tre gange om ugen. Kropsvægtstræning på faste redskaber dækker netop den del.

Vores erfaring fra skoler er, at et anlæg bygget som stationer fungerer bedst i undervisningen:

1. Opvarmning på slalombane, frøhop eller steptrappe.
2. Styrke i overkroppen på armgang, reck eller ringe, fra hæng til optræk.
3. Mave og ryg på bænke til ryg- og mavetræning.
4. Balance og koordination på balancebom eller trædestubbe.
5. Udstrækning ved en bom til udstrækning eller en ribbe.

Med fem stationer kan en klasse på 25 elever arbejde i hold af fem og skifte på signal. Så er alle i gang samtidig, og ingen står i kø. Samme anlæg kan også bruges i andre fag. Artiklen om udeskole og udendørs læringsmiljø giver idéer til det.

Hvad er særligt ved udendørs fitness på en efterskole?

En efterskole bruger udendørs fitness anderledes end en folkeskole, fordi eleverne bor på skolen og også træner om aftenen og i weekenden. Eleverne er teenagere, så anlægget kan planlægges efter DS/EN 16630 uden en legezone. Til gengæld skal redskaberne klare mange flere brugstimer om ugen end i en almindelig skolegård.

Tre forhold betyder mere på en efterskole:

• Kapacitet: Holdtræning på linjefag kræver plads til mange brugere på én gang. Et træningsstativ til calisthenics med flere barrer og reck i forskellige højder udnytter pladsen bedst.
• Placering: Anlægget bliver et socialt samlingssted. Læg det tæt på kollegier og fællesarealer frem for i udkanten af grunden, og tænk belysning ind, hvis det skal bruges om vinteren.
• Træning uden voksne: Den øvelsesvejledning, som DS/EN 16630 kræver på redskabet, bliver ekstra vigtig, når eleverne træner på egen hånd.

Har efterskolen elever med fysiske eller motoriske udfordringer, kan anlægget suppleres med redskaber til særlige behov, så alle kan være med.

Hvor skal fitnessanlægget placeres i skolegården?

Placér anlægget, hvor der er fri plads til træningsrummet omkring hvert redskab, hvor underlaget er fast og drænet, og hvor der er naturligt opsyn fra skolens bygninger. DS/EN 16630 kræver et træningsrum, der er stort nok til, at øvelsen kan udføres uden fare eller forstyrrelse. Træningsrummet bør ikke gå ind over stier, boldbaner eller andre redskabers zoner.

Hvilket underlag det enkelte redskab kræver, afhænger af faldhøjden. Den står i producentens dokumentation. Redskaber med hæng og klatring har andre behov end lave redskaber til balance og step. I kan læse om typerne af underlag i artiklen om faldunderlag til legepladser og om fundering i artiklen om forankring og montering af redskaber.

Hvorfor vælge redskaber i robinie og eg?

Robinie og eg holder udendørs i mange år uden kemisk imprægnering. Derfor er det de træsorter, Aktiv Ude bruger til naturfitness. Robinie er naturligt modstandsdygtig over for råd, og i holdbarhedsstandarden DS/EN 350 er kerneved af robinie placeret i holdbarhedsklasse 1-2 over for træødelæggende svampe, som er de mest holdbare klasser. Eg er tæt og slidstærk. Træredskaberne skal opfylde de samme krav i DS/EN 16630 som redskaber i stål. Materialevalget ændrer altså ikke sikkerhedsniveauet, men det ændrer udtrykket og miljøprofilen.

Træ passer ind i en skolegård med beplantning og naturområder og kan indgå i en bæredygtig udeplan. Artiklen om robinie eller lærk sammenligner de to træsorter.

Hvad afgør omfanget af et fitnessprojekt på skolen?

Omfanget af et fitnessanlæg afhænger af antallet af stationer, redskabernes størrelse og materiale, behovet for faldunderlag og fundering, og af om maskiner kan komme til under monteringen. En besigtigelse giver derfor et mere retvisende tilbud end en standardpakke. Det gælder især, når en skole skal dække både indskoling og udskoling.

Skolens eget budget kan suppleres med fondsstøtte. Tjek de aktuelle puljer hos fx Lokale og Anlægsfonden og Nordea-fonden, og se vores overblik over fonde til legepladser og bevægelsesområder. Vejledningen om, hvordan I planlægger et legepladsprojekt, gennemgår forløbet fra behov til montering.

Hvem sørger for tilsyn og vedligehold?

Skolen har som ejer ansvaret for, at fitnessredskaberne altid er sikre. BR18 § 367 kræver, at drift, kontrol og vedligehold af offentligt tilgængelige motionsredskaber sker, så redskaberne til enhver tid overholder bestemmelserne. Ifølge § 367, stk. 2 kan arbejdet planlægges efter principperne i DS/EN 1176-7. Den standard beskriver tre niveauer af inspektion: rutinemæssig visuel inspektion, funktionsinspektion og en årlig hovedinspektion.

I praksis laver den tekniske serviceleder de løbende visuelle kontroller og tjekker for løse bolte, splinter og skader på fundamentet. En certificeret legepladsinspektør står for den årlige hovedinspektion. Læs mere om legepladsinspektion og om vedligeholdelse af redskaber i træ. Vil I have et forslag til et anlæg, der passer til jeres elevgrupper, kan I kontakte Aktiv Ude i Aarhus eller Bjerringbro.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Bygningsreglementet: BR18, kapitel 16, Legepladser mv. (§ 358-367) – bygningsreglementet.dk
• Dansk Standard: DS/EN 16630:2015 Fastinstalleret udendørs fitnessudstyr – Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder, 2015 – ds.dk
• Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger om fysisk aktivitet og stillesiddende tid for børn og unge (5-17 år), 2023 – sst.dk
• Lokale og Anlægsfonden, 2026 – loa-fonden.dk
• Nordea-fonden, 2026 – nordeafonden.dk